Har dit barn DLD? Overset sprogforstyrrelse er formentlig udbredt blandt danske børn

Når et barn har udfordringer med sproget, bliver det hurtigt tydeligt. Barnet bliver måske ekskluderet fra de andres lege, det bliver misforstået og måske endda opfattet som dumt eller dovent.

Men selvom tegnene på, at der er problemer med sproget, ofte er ret tydelige, er der er en sprogforstyrrelse, der i årtier er blevet overset: DLD – 'Developmental Language Disorder'.

»Vi kender ordblindhed, autisme og ADHD. Men få ved, hvad DLD er, selvom vi faktisk har arbejdet med diagnosen i mere end 20 år,« forklarer Kristine Jensen de López, der er professor i udviklingspsykologi på Aalborg Universitet.

Forskning viser, at mellem syv og ni procent af børn i England og USA lider af DLD, der er en neuropsykologisk forstyrrelse. Mere specifikt påvirker DLD barnets evne til at snakke og forstå sprog.

Herhjemme er der ikke lavet konkrete optællinger af antallet af børn med DLD, men det er formentlig cirka 1 ud af 14 børn, der kæmper med lidelsen, lyder det fra Kristine Jensen de López.

»Børn med DLD er ofte stille og siger ikke så meget i børnehaven eller i skolen. Derfor går de måske under radaren,« siger hun.

Derudover peger Kristine Jensen de López på, at de danske tests, der skal undersøge sprogevnerne hos børn i børnehaven og i starten af skolealderen, er designet på en måde, så børn med DLD ikke nødvendigvis boner ud.

»De sprogtests, som vi ellers investerer mange penge og ressourcer i, er blandt andet baseret på børns evne til at rime og deres kendskab til bogstaver. Men det er ikke dér, skoen trykker for børn med DLD.«

Problemer med lange sætninger

DLD bliver typisk tydelig, når barnet er cirka to år og har problemer med at sætte flere ord sammen.

Lidt ældre børn med DLD leger heller ikke med sproget på samme måde som andre børn, forklarer Kristine Jensen de López.

»De afprøver ikke i samme grad ubevidst ’reglerne’ for sprog, som andre børn gør, når de lærer at tale,« uddyber hun.

’Jeg gåede ud og cyklede en tur’ kunne være et eksempel, hvor børn i slut vuggestue- og børnehave-alderen prøver at teste de grammatiske regler.

»Børnene ser, hvordan deres omgivelser reagerer. Og når de flere gange har hørt den korrekte bøjning ’jeg gik ud og cyklede en tur’, bliver børnene trænede i bedre at forstå de grammatiske regler,« forklarer Kristine Jensen de López.

Derudover har børn, der lider af DLD, svært ved at opfatte lange sætninger med mange informationer i.

Det kan være, hvis deres forældre beder dem om at hente deres svømmetøj, der ligger i posen under trappen ude i bryggerset – og de også lige skal huske madpakken på køkkenbordet.

»De her lange og komplekse sætninger bliver helt uoverskuelige, og børnene kan ikke huske informationerne eller afkode, hvad, der var vigtigst,« lyder det fra professoren.

Sociale og mentale konsekvenser

Når et barn ikke forstår, hvad der bliver sagt til det – eller i hvert fald er lang tid om at afkode det – er det selvfølgelig ubehageligt for barnet, forklarer Kristine Jensen de López.

Derudover kan lidelsen have store konsekvenser for barnets sociale liv, fortsætter hun:

»Mange børn med DLD i 0. til 2. klasse siger, at de ikke har nogen venner. De andre børn misforstår dem og tror, at de ikke gider være med i legen. Men faktum er, at de ikke forstår sproget, der guider legen fremad og derfor kommer til at trække sig.«

Derudover viser forskning, at personer, der vokser op med DLD, har flere psykiske lidelser som angst og depression i den tidlige voksenalder sammenlignet med personer, der ikke har DLD.

»Undersøgelser viser også, at børn med DLD som teenagere mest er sammen med forældrene og i mindre grad er ude med kærester eller til fester. De er mest hjemme og ser film eller er ude og shoppe,« fortæller Kristine Jensen de López.

Hun uddyber, at DLD ikke forsvinder med alderen, men at man kan lære at leve med det og finde strategier til at få et bedre sprog og en bedre kommunikation med andre.

Ved ikke, hvorfor DLD opstår

Ifølge Det Nationale Institut for Døvhed og Andre Kommunikationslidelser (oversat til dansk) i USA er DLD arveligt, og mellem 50 og 70 procent af børnene med lidelsen har mindst ét familiemedlem, der også har DLD.

»Men der er også eksempler på tvillingebørn, hvor det ene barn har DLD, og det andet ikke har,« forklarer Kristine Jensen de López.

DLD kan heller ikke ses i hjernen, forklarer Mikkel Wallentin, der er hjerneforsker og professor i kognition og kommunikation på Aarhus Universitet.

»Når børn har udfordringer med sprog, er det ikke sådan, at der er et bestemt center i hjernen, der er defekt, og som man kan se på en skanning,« siger han.

Hele hjernen er i gang, når vi lærer sprog

Mikkel Wallentin uddyber, at når vi skal lære et sprog, er store dele af hjernen aktiveret.

»Det er både vores syn, hørelse og følesans, der er i gang, sammen med vores sociale instinkt,« forklarer han.

Men selvom der ikke er ét center, der er ansvarligt for sproglig udvikling, er der en særlig type hukommelse, der kan være afgørende for vores sprogkundskaber.

»Nogle mennesker har en god arbejdshukommelse, hvilket betyder, at de er gode til at huske mange ting på én gang. Andre er knapt så gode til det,« siger han og uddyber, at de fleste kan huske omkring syv tal ad gangen.

Børn med DLD er nogle af dem, der har svært ved at huske mange ting på én gang.

Ifølge Mikkel Wallentin kommer DLD typisk også med flere kognitive udfordringer.

»Vi ved, at sproget og hjernens øvrige kognitive funktioner hænger tæt sammen. Så børn med DLD kan også have andre kognitive udfordringer – det kan være i forhold til det sociale, eller hvis de har svært ved at høre eller se,« siger han.

DLD er også kædet sammen med en række andre neurologiske lidelser, såsom ordblindhed og autisme.

Diagnoser er OK, så længe de ikke er alt

Alligevel er det svært at sætte børn og voksne i kasser rent sprogligt og kognitivt, påpeger Mikkel Wallentin.

»Vi befinder os alle sammen på et spektrum rent sprogligt. Nogle er hurtige til sprog, andre meget langsomme, og så er der en stor gruppe indimellem. Og man kan nok have DLD, uden at det opdages, fordi der er grader af sprogforstyrrelserne,« forklarer han.

Derfor er det også vigtigt, at en eventuel diagnose med DLD ikke bliver et stigma, mener Mikkel Wallentin.

»Det er rigtig fint med en diagnose, fordi det kan åbne for en samtale om de oplevelser, barnet har,« begynder han.

»Men man skal bare huske, at en diagnose er en form for generalisering, og at det ikke er definerende for hele barnets fremtid,« fortæller han videre.

Det er helt afgørende, at vi i Danmark får øget fokus på at spotte børn med DLD, mener Kristine Jensen de López.

»De her børn har brug for ekstra støtte og omsorg. Derfor skal vi udbrede kendskabet til DLD,« slutter hun.