Krydderiglas mærket med trykte etiketter på snorlige rækker. Flettede kurve fyldt med pakker med pasta, kiks og snacks. Vand på flaske stablet i dobbelte rækker i plastikcontainere.
I nutidens forbrugerkultur er 'et sted for alt og alt på sin plads' ikke bare et mantra; det er big business. Intet sted er dette mere tydeligt end i køkkenets skabe og skuffer.
De fleste af os kan nok godt relatere til halvtomme cornflakespakker smidt tilfældigt ind i skabet eller produkter, der har ligget lidt for længe i køleskabet.
Men for en undergruppe af brugere på de sociale medier vil denne form for rod og bespottelse aldrig finde vej til deres feed.
Stigning i stiliserede og fuldt udstyrede køkkenskabe
Jeg studerer digital forbrugerkultur, og jeg har bemærket en stigning i glamouriserede, stiliserede og fuldt udstyrede køkkenskabe på TikTok og Instagram, hvilket giver anledning til en indholdsgenre, jeg kalder 'pantry-porn' (dansk: 'spisekammer-porno’, red.)
Hvordan sneg det perfekt organiserede køkken sig ind alle steder i den digitale tidsalder? Og hvad siger det om forventningerne til os i forhold til vores hjem?
Spisekammeret kom ind i varmen
Spisekammeret (på engelsk 'pantry' afledt af det latinske ord for brød, 'panis') - var oprindeligt et skjult rum til opbevaring af mad. Det havde udelukkende en funktionel rolle og var ikke et sted, man viste frem for andre.
I slutningen af 1800-tallet opstod butlerens spisekammer som en arkitektonisk trend blandt de højere samfundslag.
Dette lille rum, gemt mellem køkken og spisestue, var en statusmarkør – et område, der skjulte både maden og de mennesker, der tilberedte den.
Gennem det næste århundrede begyndte man at bygge spisekamre i middelklassehjem.
Køkkenet kom i fuld skue
Da indretning i åbent plan blev populært i 1950'erne, dukkede køkkenet op til fuld skue.
Dette designskift banede vejen for det moderne amerikanske spisekammer med enorme gulv-til-loft, væg-til-væg skabe og walk-in opbevaringsrum.
I dag har over 85 procent af de nye boliger bygget i USA, der er over 325 m2, et walk-in-forrådskammer, efter sigende den mest eftertragtede køkkenfunktion for nye boligkøbere, ifølge en rapport fra 2019.
Forskellige celebrities kan til en vis grad tage æren for at gøre spisekammeret til et moderne statussymbol.
\ Læs også
Fansider dedikeret til køleskab
Kardashian-Jenner-familien har længe været et eksemplar for #pantrygoals, og den tidligere 'Real Housewives'-stjerne Yolanda Hadid har fansider på sociale medier dedikeret til hendes køleskab.
I den digitale tidsalder er influencere på sociale medier trådt ind som nedsivningseffektens smagsdommere, der oversætter celebritykulturens symboler til tilgængelige statusmarkører for resten af os.
Omhyggeligt arrangerede spisekamre appellerer til middelklassen: Måske har du ikke et designerkøkken, men du kan forskønne din opbevaring af maden.
Fra food porn til pantry porn
I løbet af 2010'erne dominerede madpornoen de sociale medier. Det såkaldte 'kameraet spiser først'-fænomen introducerede brugergenererede fotos af madlavning, spisning og iscenesættelse af mad.
Forbrugernes kontroversielle besættelse af madfotografering resulterede i, at en række restauranter forbød gæsterne at fotografere med deres smartphones, mens andre virksomheder skabte veritable eventyrlande til madinspirerede selfies som for eksempel Museum of Ice Cream og The Egg House.
Den nye teknologi opfandt ikke madporno, men den katalyserede den på nye måder.
Forbrugere bevæbnet med smartphones kunne pludselig fetichisere måltiderne til voyeuristisk fornøjelse for deres venner og følgere.
Dynamikken ved at se og blive set er et kendetegn for den moderne digital forbrugerkultur, hvor ikke-seksuelle ting sprogligt tangerer porno: madporno, rejseporno, bogporno, ejendomsporno.
Koblingen af indhold på sociale medier med 'porno'-beskrivelsen fungerer som en forkortelse for måbende ønskværdighed og tilfredsstillelse.
Steriliserer hverdagen på en overdreven måde
Pantry-porn er en blanding af infotainment, gør-det-selv, livsstilsindhold og ASMR, der er en form for lyddrevet indhold, som har til formål at få tilskuerne til at slappe af.
Influencerne filmer sig selv, når de shopper efter forsyninger, forbereder mad, genopfylder beholdere og organiserer deres spisekammer – ofte kombineret med hashtags som #pantryrestock, #pantryASMR og #pantrygoals.
De overfører tørvarer fra poserne til matchende glascontainere; de har hjemmets 'kaffebar' med kaffekapsler og forskellige slags sirup med smag; de genopfylder beholdere med portionsanrettede snacks; de laver flere slags isterninger - hver med sin egen dertil indrettede frysesektion.
En stor del af denne pantry-porn er opført på baggrund af rytmiske ASMR-inspirerede lyde, der appellerer til hjernens nydelsescenter.
Ligesom madporno-forgængeren steriliserer pantry-porn hverdagen på en overdreven måde.
Men hvor madporno fremkalder et ønske om frådsende forkælelse, omfavner spisekammerporno et andet kulturelt ønske: Et velordnet arrangement af overflod.
\ Læs også
Overflod er skidt, men organiseret overflod er godt
Det seneste årti har indvarslet en revolution i hjemmet.
En hel hjemmeindustri af blogs, bøger og tv-shows har introduceret udtryk som 'decluttering', 'minimalisme' og 'simple living'.
Minimalisme repræsenterede engang en modkulturel livsstil med udspring i anti-konsumerisme: Brug mindre, køb mindre, ej mindre.
Men hvis spisekammerporno er et tegn på noget, betyder den nye minimalisme, at mere er mere, så længe det ikke er rodet.
Brug for flere og mere
Forbrugerne har ikke brug for mindre, de har brug for flere og mere: Flere beholdere, flere etiketter, mere lagerplads.
Opbevaring af krydderier i koordinerede glaskrukker og farvekoordinering af utallige beholdere kan virke trivielt, men orden er viklet sammen med status, og rod er fyldt med antagelser om personligt ansvar og respektabilitet.
Renlighed er historisk set blevet brugt som en kulturel gatekeeping-mekanisme til at forstærke statusforskelle baseret på en vag forståelse af 'pænhed': Pæne mennesker, med pæne forhaver, i pæne huse, skaber pæne kvarterer.
Det, der ligger under overfladen af denne anti-rod, pro-pænhed holdning er en historie med klassicistiske, racistiske og sexistiske sociale strukturer.
Skaber et nyt statussymbol
I min forskning er influencere, der producerer pantry-porn, overvejende hvide kvinder, der demonstrerer, hvordan man opretholder et 'pænt' hjem ved at skabe et nyt statussymbol: Det perfekt organiserede, fuldt udstyrede spisekammer.
Måske er det ikke overraskende, at spisekammerporno fandt fodfæste under COVID-19-pandemien, da manglen i forsyningskæden steg.
At have ting ved hånden blev et symbol på resiliens for dem, der havde penge og plads til at gøre det.
Tiltrækningen ved denne strategisk lageropbygning er tydelig i andre samler-subkulturer som preppers og personer, der i ekstrem grad samler kuponer.
Presser kvinder til at have det perfekte køkken
Det arbejde, der kræves for at forsyne, fylde og nulstille køkkenet igen og igen, er et centralt element i produktionen af dagligdags spisekammerporno.
I min forskning har jeg fundet, at dette arbejde ofte tilfalder kvinder i huset. En TikTok-mor går på 'snackstrejke' og siger, at hun ikke vil fylde spisekammeret igen, før hendes børn og mand spiser, hvad der allerede er i huset.
Blade som Good Housekeeping var engang mæglere af idealiseret husligt arbejde. Nu sætter online pantry porn standarden for aspirationerne for at blive en ideel mor, ideel hustru og ideel kvinde.
Det voksede ud af et skift mod en intensiv omsorgsideologi, der sidestiller det at være en god mor med tidskrævende, arbejdskrævende, økonomisk bekosteligt omsorgsarbejde.
Sender kvinder på overarbejde
Selvfølgelig tjener alle disse kurve og containere et funktionelt formål i hjemmet: Vi kan se, hvad vi har brug for, når vi har brug for det. Men det sociale pres for at sammensætte et perfekt spisekammer kan sende en del kvinder på overarbejde.
De kan ikke bare skubbe indkøbte æsker og pakker med snacks ind i et skab; de skal pænt placere grab-and-go-snacks i et fuldt udstyret spisekammer, der kan konkurrere med en boutique-kiosk.
Pantry-porn er i rollen som et statussymbol afhængig af løftet om at gøre det daglige huslige arbejde lettere.
Men hvis kvinder i vid udstrækning er ansvarlige for det arbejde, der kræves for at vedligeholde det perfekt organiserede spisekammer, er det afgørende, at at vi stiller spørgsmålet: Lettere for hvem?
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
\ Kilde
- Jenna Drentens profil (egen hjemmeside)
