Når du tænker på afhængighed, tænker du sikkert på misbrug af alkohol, hash eller andre stoffer.
Det er den traditionelle forståelse af afhængighed, men medmindre du lever under en sten, bliver du faktisk dagligt bombarderet med et overflødighedshorn af stimuli designet til at gøre dig afhængig. Helt uden at drikke øl eller besøge Pusher Street på Christiania.
Sådan lyder i hvert fald budskabet fra den amerikanske psykiatriprofessor Anna Lembke, der for nylig gæstede Brainstorms podcast til en snak om sin bog ‘Dopamine Nation: Finding Balance in the Age of Indulgence’.
»Jeg ser afhængighed som den moderne pest. I den her verden af overvældende overflødighed, er næsten alt ved vores adfærd blevet afhængighedsbetonet ved at være blevet forstærket eller mere tilgængeligt. Og vi kæmper alle sammen med tvangsoverforbrug,« siger Anna Lembke fra Stanford School of Medicine i podcast-afsnittet, som du kan lytte til i boksen herover.
Du kan blive afhængig af alt fra mad, internetporno og nyhedslæsning til onlinespil, gaming, onlineshopping, sexting og Youtube - ja ligefrem Twilight-romaner. Rigtig mange underholdningsformer påvirker nemlig hjernens belønningssystem på samme måde som alkohol og stoffer, mener Lembke.
Hun har en klinik i USA, hvor hun behandler mennesker for netop afhængighed af alt fra hash til overdreven onani, og besøgte for nylig København for at holde et foredrag om sin bog til arrangementet Science and Cocktails.
Ved den lejlighed afslørede Lembke også, at hun selv har haft en stor og ret uventet afhængighed - dog hverken af alkohol, stoffer eller telefonen. Det vender vi tilbage til senere i artiklen.
\ Brainstorm – Videnskab.dk’s hjerneredaktion
Brainstorm dækker neurovidenskab, kognitionsvidenskab og psykologi.
Vi udkommer som podcast, i artikler, på Instagram og på TikTok, hvor vi serverer hjerneviden på en let og spiselig måde.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.
Hverdagsstimuli trigger belønningssystemet
Vi bliver afhængige af alt fra Tinder til TikTok, fordi hjernen lader til at reagere ret ens på belønninger, uanset om du får dem serveret i en kølig brun 33 centiliters flaske på en bar eller jagter dem i et endeløst flow af Instagram-posts, fortæller Anne Lembke.
»Du starter som regel med at ville have det sjovt eller løse et problem såsom depression eller angst. Hvis stoffet virker for dig, vil du gå tilbage til det, og med gentagen brug over tid vil din hjerne ændre sig,« siger hun, og fortsætter:
»Du vil få en afhængig hjerne. Det vil sige, at du får et kronisk dopamin-underskud, hvor du bruger stoffet tvangsmæssigt - ikke for at blive høj, men for at føle dig normal. I de sene stadier af misbruget har substansen erobret hjernens belønningssystem, så du ligestiller dit misbrug med overlevelse,« siger Anna Lembke.
Når du ikke er afhængig fungerer hjernens belønningssystem på den måde, at din hjernes produktion af dopamin øges, når du får stillet en belønning i udsigt eller får en belønning i form af for eksempel chokolade, sex eller stoffer.
Dopamin er et signalstof, der er koblet til den følelse af glæde, belønningen giver dig, og det driver os mod handlinger, der skaber nydelse.
Lidt tid efter, du har fået belønningen, dykker dopamin-niveauerne dog ned under det almindelige niveau, og så kan du føle dig nedtrykt, sløv og umotiveret.
Hvis du bare drikker øl eller spiser chokolade i ny og næ, bliver dopamin-produktionen hurtigt rettet op. Men hvis du bliver afhængig, bliver dopamin-stigningen og rusen mindre, mens dopamin-dykket og nedtryktheden bliver større, siger Anna Lembke.
\ Dopamins rejse i belønningssystemet
- Når du oplever nydelse, bliver det registreret i den del af hjernens cortex, der opfanger sanseindtryk.
- Signalet bliver sendt videre til hjerneceller i det ventrale tegmentalområde (VTA) i midthjernen.
- Hjernecellerne i VTA sender så signaler til hjerneceller i nucleus accumbens (NAc), der er en del af hjernens belønningssystem, via en rute mellem hjerneområderne, der kaldes det mesolimbiske system.
- Signalet bliver sendt ved, at cellerne i VTA udskiller dopamin, som overføres fra nervecellerne i VTA til dem i NAc via den såkaldte synapsekløft, der adskiller to hjerneceller.
- I NAc binder dopaminen sig til receptorer på cellerne, og de kan derved sende signalet videre.
Kilde: Ulrik Gether ,professor og leder af Institut for Neurovidenskab, Københavns Universitet, ‘Dopamin er ekstremt hypet, men omgærdet af misforståelser’, Videnskab.dk, 2022
Hverdagens stimuli udløser ikke diagnoser
Afhængighed af stimuli som sex, sociale medier eller onlineshopping er ikke selvstændige diagnoser, hverken i Danmark eller USA.
Det er blandt andet fordi, forskerne bag de gældende diagnosemanualer i USA og Europa vurderer, at der ikke er forsket nok i fænomenerne. Derfor kan man ikke slå fast, at adfærden skyldes de samme sygdomsmekanismer som veletablerede afhængigheder af alkohol, nikotinprodukter eller stoffer.
Men det er bare et spørgsmål om tid, før det kommer til at ske, mener Anna Lembke.
Dels fordi den forskning, der trods alt eksisterer, peger på, at hjernen reagerer på samme måde, men også fordi hun på sin klinik møder mange, der oplever deres adfærd som et problem.
»Flere søger hjælp for deres adfærdsmæssige tvangsoverforbrug, særligt af digitale medier. Mange kommer ind med afhængighed af internetporno, gaming, sociale medier, shopping, kryptovaluta, andre finansielle investeringer, YouTube eller at være online i det hele taget. Folk udtrykker, at de har et behov for hjælp med de her typer af adfærd,« siger Anna Lembke.
Der er derfor grund til at tage det alvorligt, hvis du ufrivilligt bliver ved at trække telefonen op ad lommen for at scrolle på Instagram eller TikTok, selvom du tjekkede appen for fem minutter siden, lyder hendes budskab.
\ Læs også
Professor var selv afhængig
Anna Lembke tog det også seriøst, da hun for år tilbage selv faldt ned i en afhængighed af noget så uventet som den tidligere meget populære Twilight-bogserie af Stephenie Meyer.
»Jeg blev fanget af bøgerne og begyndte at læse enhver vampyr-romance, der er kendt af menneskeheden. Derefter gik jeg videre til varulve-romantik, magikere og til sidst ‘50 Shades of Grey’, hvilket var min afhængigheds klimaks - misforstå mig ikke,« siger hun med et glimt i øjet.
I starten tog Anna Lembke ret let på sin afhængighed og lavede sjov med den. Men på et tidspunkt gik det op for hende, at hendes adfærd skadede hende selv og andre, hvilket netop er definitionen på en afhængighed.
»Jeg blev sent oppe næsten hver aften, kunne ikke falde i søvn uden at læse, var træt næste morgen, læste i stedet for at være sammen med mine børn og min mand, og pludselig var andre ting ikke længere sjove for mig. Da jeg begyndte at tage bøgerne med på arbejde og læse i de 10 minutters pauser mellem patienter, begyndte jeg at tænke: ‘Der er vist noget i vejen her’,« siger hun.
Anna Lembke er i dag ude af sin afhængighed. Hun understreger, at man selvfølgelig sagtens kan læse romantiske vampyrbøger eller for den sags skyld bruge Instagram eller spise slik uden at blive afhængig, men at man samtidig bør være lidt opmærksom på sin adfærd.
Grænsen går der, hvor dit forbrug af din telefon, computerspil, serier, shopping eller lignende bliver destruktiv for dig selv og din omverden og forhindrer dig i at leve det liv, du gerne vil leve, mener hun.
Men den grænse kan være svær at identificere, når de konstante dopamin-stimuli er blevet så stor en del af vores hverdag, og derfor udfordrer Anna Lembke dig, der er usikker på, om du er afhængig:
Hold op med at udføre den handling, du er i tvivl om, du er afhængig af, i en uge eller længere.
Selv hvis du tror, du ikke rigtig har et problem, kan det være meget oplysende at observere, om handlingen er svær at undvære, hvordan du har det undervejs og hvordan du har det efter længere tid.
Du kan få flere råd til at tackle en (mulig) afhængighed i Brainstorms nyeste podcast-episode, som du kan finde der, hvor du hører podcasts.
