Forleden tog jeg til det amerikanske supermarked Costco for at købe toiletpapir. Jeg var temmelig forbløffet over ikke at kunne finde en eneste rulle.
Coronavirussen har fået folk verden over til at panikkøbe en række husholdningsprodukter som eksempelvis toiletpapir.
Det giver måske mening, at beskyttelsesmasker og håndsprit er blevet en mangelvare som følge af pandemien, men jeg undrede mig virkelig over, at folk hamstrede lokumsruller.
Det er jo et produkt, som nærmest bliver produceret i uanede mængder, og det er jo ikke ligefrem noget, der hjælper til at beskytte mod en respiratorisk virus som COVID-19.
Faktisk er værdien på toiletpapir steget så meget, at der har været mindst ét væbnet røveri.
Jeg er økonom og fascineret af, hvorfor mennesker hamstrer produkter, som ikke er mangelvarer. Lige hamstring af toiletpapir har en besynderlig historie og økonomi bag sig.
Tidligere hamstring
Det er ikke første gang, vi er gået i panik over toiletpapir.
I 1973 blev hylderne på grundlag af rygter, frygt og en joke ryddet for toiletpapir i en hel måned. Amerikanerne var på daværende tidspunkt bekymrede over den begrænsede forsyning af produkter som benzin, elektricitet og løg.
Regeringens pressemeddelse, der advarerede om en potentiel mangel på toiletpapir, fik ganske vist megen spalteplads, men førte ikke til direkte hamstring, før værten på det populære amerikanske tv-program ‘The Tonight Show’ Johnny Carson jokede om det i sin åbningsmonolog.
Men folk grinede ikke. De tog joken alvorligt, og så var hamstringen af toiletpapir ellers skudt i gang.
Det er ikke kun amerikanerne, der hamstrer, så de ikke risikerer at komme i forlegenhed ved et besøg på badeværelset.
Også i Venezuela hamstrede man i 2013 toiletpapir i stor stil. Det var resultatet af et fald i produktionen, som førte til, at regeringen bemægtigede sig en toiletpapirsfabrik i forsøget på at sikre forsyningen.
Tiltaget gik dog ikke efter planen.
100 ruller om året
Gennemsnitsamerikaneren bruger cirka 100 ruller toiletpapir om året.
Hvis størstedelen kom fra Kina, ville det være et kæmpe problem, fordi forsyningskæden fra Kina er blevet alvorligt forstyrret som følge af COVID-19.
Men USA importerer ikke særlig meget toiletpapir – faktisk mindre end 10 procent i 2017 – og størstedelen af importen kommer fra Canada og Mexico.
Siden slutningen af 1800-tallet har USA masseproduceret toiletpapir, og selv om andre industrier – som eksempelvis produktionen af fodtøj – nærmest er forsvundet, er det ikke tilfældet for toiletpapirsindustrien.
I dag producerer knap 150 virksomheder toiletpapir i USA.
Derfor hamstrer vi
Så hvorfor hamstrer vi et produkt, der egentlig er rigelig af?
Også i Australien hamstrede forbrugerne toiletpapir på trods af rigelig indenlandsk forsyning.
Den australsk risikoekspert Brian Cook fra University of Melbourne forklarer det på følgende måde:
»Det er en relativt billig handling at opbygge et lager af toiletpapir. Folk kan godt lide at tænke, at de ‘gør noget’, når de føler sig truet.«
Det er et eksempel på en ‘nul-risiko bias‘, hvor vi forsøger at eliminere en ‘overfladisk’, oplagt risiko i stedet for at gøre noget, der i højere grad kan mindske den samlede risiko.
Hamstring får os desuden til at føle os trygge. Det er især relevant, nu da vi står ansigt til ansigt med en så godt som ukendt sygdom, som vi har så godt som ingen kontrol over. Men vi har kontrol over at sikre os, at vi har toiletpapir nok, hvis vi nu skulle komme i karantæne.
Det er også muligt, at vi er biologisk programmerede til at hamstre.
Fugle, egern og andre dyr har en tilbøjelighed til at hamstre.
\ Læs mere
\ Forskerzonen
Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.
Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.
Sådan kan man håndtere mangel på varer
Vi kan håndtere mangel på varer på en række forskellige måder, heriblandt mangel skabt af hamstring.
Den bedste måde er at overbevise folk om ikke at hamstre – især produkter som toiletpapir, som der egentlig er noget af en overflod af.
Men fornuften vinder sjældent, når det drejer sig om emotionelle anliggender.
Man kan også rationere. Officiel rationering er, når regeringen fordeler i nærmere fastsatte portioner (rationer) især ved regulering af varesalget i en nødsituation.
I USA var der rationering på varer som benzin, sukker og kød under 2. verdenskrig.
I Kina var der rationering på mange varer som fødevarer, brændstof og cykler helt op til 1990’erne.
Nogle gange påtvinger virksomhederne en slags uformel rationering. Butikkerne afholder kunderne fra at købe, hvad de vil.
Moderne økonomi er baseret på tillid
Min lokale Costco rationerede salget af toiletpapir til 5 pakker per kunde.
Den moderne økonomi er baseret på tillid og tiltro. COVID-19 er ved at ødelægge denne tillid.
Vi er ved at miste tilliden til, at vi kan få, hvad vi vil have, når vi vil have det. Det fører til hamstring af produkter som toiletpapir.
Selv om den amerikanske regering tilråder, at vi forbereder os på en pandemi ved at sikre, at vi har mad og vand nok til to uger, er der ikke grund til at hamstre – især ikke produkter der formentlig ikke vil blive en mangelvare.
Og så lige til sidst – et par dage senere vendte jeg tilbage til min lokale Costco. Og hylderne med toiletpapir var endnu en gang helt fulde.
Jay L. Zagorsky hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
