I det gamle Romerrige var giftig blyforurening i luften så massiv, at det kan have sænket den gennemsnitlige romers IQ, skriver forskere i et nyt studie.
I studiet, der er udgivet i tidsskriftet PNAS, har forskerne gravet 2.000 år gamle iskerner frem fra blandt andet den grønlandske indlandsis - altså fra den tid, hvor Romerriget var den dominerende magt i Europa.
Ud fra isen analyserede forskerne små luftbobler, der blev fanget, da isen blev dannet. På den måde kunne de få et indtryk af, hvordan atmosfæren så ud dengang.
Forskerne fandt, at i de perioder, hvor Romerriget var i fremgang, kunne det ses i den forøgede mængde bly, der blev fundet i luften - og forureningen har altså påvirket det meste af Europa, skriver de.
»Allerede for 2.000 år siden havde menneskelige eller industrielle aktiviteter konsekvenser i et kontinentalt omfang for menneskers helbred,« siger Joseph McConnell, førsteforfatteren bag studiet, ifølge Science.
»Så vidt jeg ved, er det det tidligste eksempel på udbredt industriel forurening,« lyder det ligeledes fra Joseph McConnell i The New York Times.
\ Hvornår var Romerriget størst?
Omkring år 117 e.v.t. var Romerriget på sit højeste: Det strakte sig over tre kontinenter – Europa, Nordafrika og dele af Mellemøsten – og dækkede et område på omkring 5 millioner kvadratkilometer.
Mængden af bly i atmosfæren steg primært under Pax Romana – en cirka 200 år lang gylden alder for Romerriget, fra 2. århundrede f.v.t. til slutningen af det 2. århundrede e.v.t.
Perioden var præget af relativ fred, økonomisk vækst og stor produktion af sølv - og dermed også bly, der var et biprodukt.
Bly påvirker børns hjerner
Ifølge forskerne bag studiet var den gennemsnitlige mængde bly i romernes kroppe fra omkring år 27 f.v.t. til år 180 e.v.t. cirka det dobbelte af, hvad amerikanske børn er udsat for i dag.
Og i dag ved vi, at selv kortvarig eksponering for bly kan medføre alvorlige helbredsproblemer.
Især hos små børn, forklarer Philippe Grandjean, professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet og Statens Institut for Folkesundhed, efter at have læst studiet for Videnskab.dk.
»Vi har dyrerigets mest avancerede centralnervesystem, som skal gennemgå en meget detaljeret udvikling, der begynder allerede fra fosterstadiet,« siger han.
»Bly kan påvirke den udvikling, og når skaden er sket, kan det ikke rettes op igen. Det er det, der kan få IQ’en til at falde.«
»Udledningen af bly i nærheden af miner og smelteværker kunne i sig selv have påvirket kognition og sundhed blandt de omkringliggende befolkninger og potentielt også blandt bredere landbefolkninger,« tilføjer Christopher Loveluck, arkæolog ved University of Nottingham, som ikke har været involveret i studiet, ifølge Science.
Det har endda før været foreslået, at blyforgiftning har spillet en rolle i Romerrigets fald, tilføjer Philippe Grandjean: I 1980'erne foreslog forskere blandt andet, at Roms elite led af gigt og ustabil adfærd, fordi de drak store mængder blyforurenet vin.
Teorien om, at blyforgiftningen har gjort romerne dummere, giver altså på sin vis mening.
Men gjorde det romerne dummere?
Flere forskere er dog skeptiske overfor den kobling.
Én af dem er Peter Fibiger Bang, professor i Romerrigets historie ved Københavns Universitet.
»Jeg tror ikke, der er nogle moderne romerske historikere, der ville sige, at Romerriget gik ned på grund af blyforgiftning,« siger han til Videnskab.dk.
Selve byen Rom var så usanitær, at bly nok var det mindste problem, tilføjer Peter Fibiger Bang. Man var udsat for et utal af forureninger og sygdomme, og bly var kun et af elementerne.
»Romerne repræsenterer en mere intensiv bycivilisation, end der før var set, og med byerne kommer en helt række miljømæssige og sygdomsmæssige stressfaktorer. Der kan bly være en af del af det.«
»Men det er ikke noget, der får civilisation til at gå ned,« siger Peter Fibiger Bang.
Christopher Loveluck fra University of Nottingham lufter en lignende skepsis i Science:
»Flere samfundsmæssige faktorer skal vurderes, før man kan foreslå, at der sket en generel kognitiv tilbagegang,« siger han og nævner virkningerne af lokale krige og fødevaremangel som eksempler.
Philippe Grandjean tilføjer, at det faktisk ikke er ny viden, at der var store mængder bly i atmosfæren i Romerrigets tid. Det blev allerede påvist i 1970’erne.
»Det nye er, at forskerne kobler det til en kognitiv nedgang. Men her tror jeg, at blyforurening gennem luften har været det mindste problem,« siger han.
Romerske sølvmønter var skyld i forurening
Men hvad fik overhovedet romerne til at rovdrift på bly?
»Romerriget drev minedrift på sølv i meget stor skala, og der var bly et biprodukt,« forklarer Peter Fibiger Bang:
»Særligt romernes valuta krævede en hel del sølv; den romerske ‘denar’, der er lavet af sølv, var den hidtil mest producerede mønt i verdenshistorien – og kom jo også til at danne forbillede for senere europæiske mønter.«
For hvert gram sølv, romerne producerede, blev der produceret omkring 10 kilo bly, estimerer Joseph McConnell.
Skaden fra blyforureningen var størst nær minerne. Særligt i Sydøstspanien var mineproduktionen enorm, og arbejdsvilkårene i øvrigt ekstremt dårlige, tilføjer Peter Fibiger Bang.
»I Romerriget havde man ikke et særlig udviklet fængselssystem, så hvis man virkelig ville straffe nogen, så sendte man dem til minerne,« fortæller professoren.
