Skægkræet kommer: Nyt skadedyr til fare for arkiver og museer

Et nyt skadedyr er dukket op i Danmark og har allerede skabt postyr i private hjem og på historiske arkiver rundt omkring i landet.

Den invasive art skægkræ (Ctenolepisma longicaudata) er kendt som et hårdført insekt, som det kan være svært at slippe af med. I udlandet har insekterne spredt sig med stor hast og blandt andet gjort skade på historiske dokumenter og museumsgenstande.

Omkring 2017 blev de første skægkræ registreret i Danmark, og nu melder flere historiske arkiver, at de allerede er i gang med at bekæmpe de skæggede kryb.

Skægkræene er blandt andet blevet fundet på Aalborg Stadsarkiv, hvor man har været nødt til at sætte fælder og gift ud til skadedyrene.

»Efter at vi har fundet skægkræ, har vi også været nødt til at lave vores procedurer om, så vi i dag varmebehandler alt nyt materiale, før vi sætter det ind i vores magasiner,« fortæller arkivar Flemming Nielsen fra Aalborg Stadsarkiv til Videnskab.dk.

Bekymring blandt arkiver

Foreløbigt kendes der ikke til tilfælde, hvor skægkræ har gnasket i dokumenter eller museumsgenstande i Danmark.

Men flere museer og arkiver holder øje med situationen, og skægkræene er blandt andet blevet fundet i Hjørring Kommunearkiv.

»Vi blev ret bekymrede, da vi fandt ud af, hvad det var for et skadedyr, vi havde fundet. Men vi har ikke konstateret skader på vores arkivalier endnu. I hvert fald ikke skader, som, vi kan bevise, stammer fra skægkræ. Vi er mere tilbøjelige til at tro, at det er gamle skader,« siger Michael Johansen, arkivar og daglig leder af Hjørring Kommunearkiv.

I Sverige har skægkræ været kendt siden omkring årtusindskiftet, og i 2018 dokumenterede en rapport, at 24 procent af adspurgte museer, arkiver og biblioteker i Sverige havde oplevet skader fra kræet.

'Eksploderet' i antal i Norge

I Norge blev skægkræet først registreret i 2013, og her er udbredelsen af skadedyrene »eksploderet i løbet af få år«, fortæller Bjørn Arne Rukke, som forsker i skægkræ.

Han henviser til, at den norske skadedyrs-statistik i 2016 registrerede 511 tilfælde af professionel bekæmpelse af skægkræ. To år senere var antallet flerdoblet til 3.433 tilfælde.

»Vi har ikke de endelige tal for 2019 endnu, men det ser ud til, at vi når op omkring 6.000-7.000 tilfælde af professionel bekæmpelse af skægkræ.«

»Det betyder, at skægkræ i løbet af få år er blevet det væsentligste skadedyr i Norge sammen med rotter, mus og væggelus,« siger Bjørn Arne Rukke, som er forsker på Afdelingen for skadedyrskontrol på Norges Folkehelseinstituttet.

Ufarlige for mennesker

Forskerne beroliger med, at skægkræ ikke er farlige for mennesker, men for nogle kan det føles ubehageligt at dele hjem med insekterne.

»I begyndelsen opdager man dem måske ikke, fordi det er natdyr, men efter et stykke tid kan der være så mange, at man begynder at finde dem i kaffekopper, frugtskåle eller under møbler. Så for privatpersoner er det største problem psykisk. At det er en psykisk stress-faktor at have dem i huset,« siger Bjørn Arne Rukke.

I Danmark findes der endnu ingen forskning, som kortlægger udbredelsen af de skæggede insekter. Men ifølge insektforsker Thomas Pape er der ingen tvivl om, at de er kommet til landet.

»Jeg er ret sikker på, at skægkræ er udbredt i alle større danske byer. Men der er ikke lavet data eller forskning om det. Det er mit kvalificerede gæt ud fra, hvad jeg hører fra kolleger og anekdoter rundtomkring i landet,« siger lektor Thomas Pape, som er leder af insektgruppen på Statens Naturhistoriske Museum under Københavns Universitet.

Thomas Papes kvalificerede gæt bekræftes af skadedyrsfirmaer, som i løbet af det seneste år har fortalt i diverse medier, at de oplever et stigende antal henvendelser om angreb fra skægkræ.

Minder om sølvfisken

Den nytilkomne beboer i Danmark minder om sølvfisken; en glinsende lille fætter, som er almindelig kendt i danske hjem.

»Skægkræet er i familie med sølvfisken, men den er sværere at bekæmpe, fordi den er mere tolerant. Sølvfisken har brug for et fugtigt miljø, og derfor er den typisk begrænset til badeværelser. Men skægkræ kan både klare lavere luftfugtighed og temperaturer end sølvfisken, så den kan uden problemer være udbredt i hele boligen,« fortæller Thomas Pape.

Skægkræet er desuden lidt større end sølvfisken, og kroppen kan ifølge svensk forskning blive op til knap to centimeter. Den kan blandt andet kendes på sit skæg, der fremstår som børster foran på hovedet, forklarer Thomas Pape.

»Skægkræet har også nogle lidt større kæber end sølvfisken, som den blandt andet kan bruge til at gnaske løs i de produkter, som vi helst ikke vil have den til at spise,« siger Thomas Pape, som ikke direkte forsker i skægkræ, men har kendskab og interesse for dyrene.

Hvis du mener at have fundet skægkræ i dit hjem og gerne vil vide, hvordan du får sendt den nye gæst ud af døren, bringer vi en af de nærmeste dage en artikel om, hvordan du bedst muligt kan bekæmpe skægkræ.

Skægkræ angreb maleri

Det er usikkert, hvor skægkræ oprindeligt stammer fra, men visse studier peger på, at de formentlig har deres oprindelse i Centralamerika.

I de seneste årtier er skægkræ dukket op i flere og flere europæiske lande. Forskning fra 2016 dokumenterer eksempelvis, at skægkræ er kommet til England, i 2018 blev de dokumenteret i Tjekkiet, og i 2019 bekræftede et studie, at skægkræ var nået helt til Færøerne.

»Skægkræ har fået en kolossal udbredelse, og de breder sig ofte med stor hast. Samtidig kan de være svære at bekæmpe, og derfor har de skabt stor bekymring på museer og arkiver, hvor man opbevarer uvurderlige, historiske materialer,« siger Scarlett Szpryngiel, som forsker i skægkræ på Naturhistoriska Riksmuseet i Sverige.

Som et eksempel på alvorlige angreb af skægkræ i Sverige henviser hun til, at Jönköping läns museum måtte lukke midlertidigt i 2011 efter et angreb fra skægkræ. De små skadedyr påførte blandt andet skade på en akvarel af den svenske kunstmaler John Bauer (1882-1918).

'Ingen kan føle sig sikker'

»Enhver institution, som opbevarer uvurderlige historiske papirer eller museumsgenstande, bør være opmærksom på skægkræ.«

»Det lyder kynisk, men ingen kan føle sig sikker, særligt fordi museer udlåner genstande til hinanden. Jo mere materiale en organisation modtager udefra, des større er risikoen for angreb fra skægkræ,« siger Scarlett Szpryngiel, som har kortlagt skægkræs udbredelse på museer og arkiver i Sverige.

Skægkræenes ankomst til Danmark har da også fået Danmarks Rigsarkiv til at overvåge situationen.

»Rigsarkivet er bekendt med, at skægkræet er kommet til Danmark, men vi har ikke fundet forekomster af skægkræ i Rigsarkivets magasiner. Vi holder øje med situationen og har blandt andet opsat klisterfælder,« lyder det i en skriftlig udtalelse til Videnskab.dk fra Rigsarkivets bevaringstekniske koordinator, specialkonsulent Asger Svane-Knudsen.

I en anden artikel på Videnskab.dk kan du få forskernes tips til, hvordan man kommer af med skægkræ.