Samfundet bruger flere og flere penge på psykisk sundhed: Hvorfor får vi det ikke bedre?

Arne Holte mener, at tiden nu er inde til at erkende, at den enorme udvikling, vi har haft i behandlingen af psykiske lidelser, ikke har haft effekt på forekomsten af disse lidelser i samfundet.

Han er professor i sundhedspsykologi og forhenværende vicedirektør ved den norske sundhedsstyrelse, Folkehelseinstituttet.

»Det er blevet nemmere at komme i behandling. Flere er i behandling. Kvaliteten af behandlingerne er også forbedret. Men uden at befolkningen bliver sundere,« siger han til forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite.

»Behandling hjælper. Men effekten er desværre ret moderat, « konstaterer han.

Koster rigtig mange penge

»Vi kan ikke tale os ud af det her. I stedet skal vi tænke nyt,« opfordrer han.

Psykiske lidelser sætter ikke blot spor i form af sygdom og lidelser hos den enkelte og de nærmeste. De koster også rigtig mange penge.

Psykiske lidelser koster nu Norge omkring 330 milliarder norske kroner hvert år.

For de fleste mennesker er det svært at forstå, hvor stort det tal er, men hvis vi i stedet siger, at man for dét beløb ville kunne bygge mindst 1.000 nye, store skolebygninger hvert år, bliver det lidt tydeligere, at der er tale om helt enorme summer.

Det er Norges dyreste sygdomme.

»Sundhedstabet fra psykiske lidelser blandt personer i den arbejdsdygtige alder er større end helbredstabet fra alle kræftformer, hjerte-kar-sygdomme, KOL og diabetes tilsammen,« siger Arne Holte.

»Tager vi dødeligheden i betragtning, er sunde leveår tabt blandt de under 75 år lige så mange som for alle kræftformer tilsammen.«

Hvorfor er det så dyrt?

En af grundene til, at det bliver så dyrt, er den tidlige debutalder. To ud af tre psykiske lidelser har manifesteret sig i midten af teenageårene, mens tre ud af fire har vist sig i midten af tyverne. Og de første symptomer starter endda endnu tidligere.

»Debutalderen for en depressionsdiagnose er i gennemsnit 15 år,« fortæller Arne Holte.

En anden årsag er den store funktionsnedsættelse. Lidelserne nedsætter uddannelses- og arbejdsevnen og er ofte ledsaget af fysisk sygdom. Det fører igen til store sociale omkostninger og for tidlig død.

»Tænk bare på, at blandt folk i alderen 20 til 35 år, der er på overførselsindkomst som følge af invaliditet, der er det to ud af tre, der modtager ydelser på baggrund af psykisk sygdom!«

En tredje grund er den store udbredelse. Nye studier peger på, at 80 procent af os vil have haft mindst én psykisk lidelse, før vi er fyldt 40 år, og ligesom ved fysisk sygdom er det ikke unormalt at have været psykisk syg én eller flere gange i løbet af livet.

Terapi er for dyrt og for ineffektivt

Omkostningerne til behandling af psykiske lidelser udgør kun omkring 12 procent af de samfundsmæssige omkostninger ved fysiske lidelser.

Alligevel mener Arne Holte ikke, at der skal mere behandling til for at mindske sygdomsbyrden for samfundet. Det hjælper ikke at øge den andel, mener han.

»Vi har selvfølgelig samme ret til behandling, når vi er psykisk syge, som når vi er fysisk syge. Men en ny optrapningsplan for psykisk sundhed kan ikke have mere terapi som hovedformål. Det er for dyrt, og det har for lille en effekt. Derudover rammer det socialt skævt.«

Arne Holte mener, at den nye såkaldte optrapningsplan bør have til formål at styrke vores mentale sundhed og mindske forekomsten af psykiske lidelser. Og med det mener han alles psykiske sundhed.

»Nu bør vi prioritere de brede tiltag. Psykisk sundhedsfremmende tiltag, som retter sig mod hele befolkningen, frem for sygdomsforebyggende tiltag, som især retter sig mod højrisikogrupper,« siger han, og fortsætter:

»Derudover bør vi nu prioritere landets dyreste helbredsproblemer, angst og depression. Disse lidelser kan forebygges. Og så bør vi prioritere, hvad vi kan forebygge, frem for at bruge flere penge på sjældnere og mere alvorlige sygdomme, som vi ikke ved, hvordan vi skal forebygge. Vi skal prioritere dem i behandlingen.«

Og så skal vi starte tidligt. Arne Holte mener, at vi skal prioritere de allermindste før alle andre.

»Vi skal starte hos sundhedsplejersken, i vuggestuen og i skolen,« lyder opfordringen fra professoren i sundhedspsykologi.

Nyt projekt

I dag skal norske vuggestuer og børnehaver arbejde med psykisk sundhed. Det slår den offentligt vedtagne læreplan for alle norske vuggestuer og børnehaver fast.

Institutionerne skal støtte barnet til at klare modgang i livet. Børnene skal hjælpes til at blive mere robuste, og de skal lære deres egne og andres følelser at kende, ifølge den såkaldte rammeplan for børnehaver.

»Men der er faktisk ikke skrevet ret meget om, hvordan personalet i institutionen skal gøre det,« konstaterer Ingunn Størksen.

Hun er professor i pædagogisk psykologi ved Nationalt Center for Læringsmiljø og Adfærdsforskning ved Universitetet i Stavanger.

Ingunn Størksen leder et stort forskningsprojekt, som har til formål at hjælpe med netop dette.

Projektet handler om at konkretisere, hvad personalet i institutionen kan gøre for at forbedre små børns psykiske sundhed - små børn, der senere bliver teenagere og så voksne.

Tænk ikke på forebyggelse

Arne Holte vil også gerne fortælle mere om forebyggelse:

»Samfundet har gjort en enorm indsats for at forebygge hjerte-kar-sygdomme. Vi har set, at det har fungeret rigtig godt. Nu gør vi det samme med KOL, diabetes og kræft. Men vi bruger næsten ingen penge på at forebygge psykiske lidelser. Vi prøver bare at reparere skaden,« siger forskeren og fortsætter:

»Det er lidelser, som vi nu ved opstår tidligt i livet. Kræft og hjerte-kar-sygdomme opstår som regel mod slutningen af livet.«

Der bliver næsten ikke brugt penge på at styrke den mentale sundhed og forebygge psykiske lidelser, mener Arne Holte.

»Sundheds- og Omsorgsministeriet bruger 0,3 procent af budgettet på over 400 milliarder på psykisk sundhedsfremme og forebyggende indsatser for børn og unge. Det omfatter både fysisk og mental sundhed.«

Og det er skammeligt, mener forskeren.

Arne Holte har opstillet en række beregningsmodeller på, hvad vi kan opnå med systematisk forebyggelse. Hvis vi kun implementerer det, vi ved fra de seneste 20 års forskning om psykisk sundhedsfremmende og forebyggende tiltag, kan vi formentlig halvere forekomsten af almindelige psykiske lidelser, vurderer han.

Kortlægning hos sundhedsplejersken

Det er også Verdenssundhedsorganisationens, WHO's, konklusion. De har samlet forskning og tal, der viser, at det med god forebyggelse kan lade sig gøre at halvere de mest almindelige psykiske lidelser i et samfund.

WHO har blandt andet anbefalet, at Norge og andre lande indfører generel kortlægning og opfølgning af psykiske problemer blandt gravide og mødre til spædbørn.

Det foreslår Arne Holte, at den nye optrapningsplan for psykisk sundhed tager højde for.

»Simpelthen fordi vi ved, at omkring hver ottende mor vil få en depressiv episode inden for to år efter fødslen. Det er ikke godt for moderen, men det er også en vigtig risikofaktor for barnets udvikling.«

Vi ved ikke, hvem de er

Men vi ved ikke, hvem disse mødre er. Risikoen er lige så høj blandt dem, der aldrig har haft depression, som blandt dem, der har.

Her bør vi derfor indføre tiltag for alle, mener Holte.

»Studier fra Storbritannien viser, at hvis sundhedsplejersker uddannes til at blive gode til at forebygge og opdage tegn på depression blandt nybagte mødre, kan forekomsten reduceres med næsten en tredjedel.«

Det vil være afgørende forebyggelse, og ikke kun for moderen, mener han.

»Det vigtigste er, at det vil forebygge psykisk fejludvikling hos barnet. Vi ved, at det at have en deprimeret mor har en effekt på børn over tid.«

Mange børn og unge har det psykisk svært

En nyligt offentliggjort rapport fra den norske sundhedsstyrelse, Folkehelseinstituttet, viser, at omkring 7 procent af børn i alderen 4 til 14 år har en psykisk sygdom - altså at de har fået en diagnose.

Langt flere børn og unge angiver i imidlertid i spørgeundersøgelser, at de har psykiske problemer. Begrebet ’psykiske problemer’ bruges, når niveauet af symptomer er så højt, at det forstyrrer, hvordan man fungerer i dagligdagen.

25 procent af pigerne i gymnasiet og 29 procent i gymnasiet angiver, at de har et højt niveau af psykiske problemer. Blandt drenge angiver 9 procent på gymnasiet og 12 procent på gymnasiet, at de har et højt niveau af psykiske problemer.

Hvad med skolen?

Det er tal, som bekymrer mange af os. Psykisk sundhed i skolerne er derfor et emne, der har været centralt for både statsministeren, sundhedsministeren og flere undervisningsministre i mange år.

»Gang på gang har de lovet, at vi får både viden, holdninger og kompetencer i psykisk sundhed ind i skolen. Men et særskilt fag ville de ikke have. I stedet har vi fået et tværfagligt tema, kaldet folkesundhed og livsmestring. Her indgår psykisk sundhed angiveligt,« fortæller Arne Holten.

Han har systematisk beskæftiget sig med læreplanerne i alle fag på alle alderstrin i skolen. Han har ledt efter mål for viden, holdninger og færdigheder for psykisk sundhed.

»Jeg kan ikke finde nogen.«

Politisk »bluff«

Psykisk sundhed er vores evne til at tænke rationelt, håndtere følelser, styre vores adfærd og opretholde gode relationer til andre.

Ingen af kompetencemålene, som definerer, hvad eleverne skal kunne, berører noget af dette, mener Arne Holten.

»Vi skal lære, hvor mange tænder vi har i munden, men ikke hvor mange følelser vi har i maven. Vi skal lære, hvordan hjertet og lungerne fungerer, men ikke hvordan tænkning udvikler sig, eller hvad der styrer vores adfærd. Det er efter min mening rent bluff,« siger han og tilføjer:

»Politikerne har brudt alle deres løfter uden at blinke.«

»Desuden er det de færreste læreruddannelser, der har undervisning i psykisk sundhed. Lærerne er derfor overladt til sig selv, når de skal undervise børn i psykisk sundhed og håndtere elever, der har det psykisk svært. Og disse børn kan man finde i alle skoleklasser,« siger Arne Holten.

Den nye optrapningsplan bør sikre, at psykisk sundhed bliver et særskilt fag i skolen, mener han:

»Eleverne skal lære om sig selv, og hvordan deres følelser, tanker, adfærd og sociale relationer udvikler sig gennem aldersstadierne. Det kan blive skolens sjoveste fag.«

Lokalt pædagogisk handlerum

Konstitueret afdelingsleder i det norske undervisningsdirektorat Knut Gustav Andersen er blevet præsenteret for Holtes udtalelser om skolen.

Han svarer, at kompetencemålene i den nuværende studieordning er udformet åbent.

»Det betyder, at det vil være naturligt og relevant for lærerne at inddrage for eksempel emnet psykisk sundhed i undervisningen, også hvor det ikke er eksplicit nævnt.«

Det skal give et lokalt og pædagogisk handlingsrum til at vælge, hvilket indhold uddannelsen skal have, og hvordan uddannelsen skal tilrettelægges og tilpasses den enkelte elevgruppe, siger han.

Knut Gustav Andersen påpeger, at eleverne i naturfag efter 4. klasse skal kunne tale sammen om, hvad fysisk og psykisk sundhed er og diskutere, hvordan livsstil og trivsel påvirker sundheden, og i samfundsfag efter 10. klasse skal de blandt andet kunne reflektere over, hvordan identitet, selvbillede og egne grænser udvikles og udfordres i forskellige fællesskaber.

Op til hver enkelt lærer

Det er korrekt, at mental sundhed indgår i beskrivelserne af fagene. Men det er faktisk kompetencemålene, skolerne styrer efter, ikke omtalen af fagene, mener Arne Holte.

»Når lærerne ikke har konkrete kompetencemål at forholde sig til i undervisningen, er det op til hver enkelt lærer at præge undervisningen,« siger Arne Holte.

Det er ikke i orden, at kompetencemålene formes så åbenlyst i de øvrige fag i skolen, mener han.

»I naturvidenskab og matematik er der masser af krav til eksakt viden, såsom eksponentielle funktioner i matematik og at kaste bold i idræt. Som det fremgår af læreplanen, er det vigtigere livsviden end færdigheder og viden om tanker, følelser, adfærd og sociale relationer.«

Kan det betale sig?

Kun få sundhedspolitiske tiltag giver et større økonomisk afkast end at satse bredt på forebyggelse, mener Arne Holte.

Han har gennemgået de seneste års forskningslitteratur om psykisk sundhedsfremmende og forebyggende tiltags omkostninger og fordele og omkostningseffektivitet:

»Konklusionen er klar. For hver krone, vi investerer i sådanne tiltag, sparer samfundet mere end ved de fleste andre investeringer, vi kan foretage i befolkningen. Forebyggelse af psykiske problemer betaler sig.«

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.