Forskere: Læger klædes ikke godt nok på til at behandle depression

Ikke-medicinsk behandling er i fokus i Sundhedsstyrelsens seneste retningslinje på depressionsområdet.

Flere forskere mener dog ikke, at retningslinjen klæder de behandlingsansvarlige godt nok på til at træffe valg omkring ikke-medicinske behandlingsmetoder, og de peger på, at retningslinjen er både rodet og uklar.

»Jeg synes desværre, at retningslinjen er blevet opbygget sådan, at der er en mangel på systematik og en mangel på klarhed. Det betyder, at hvis man ikke på forhånd er virkelig godt inde i sagerne, er den meget svær at læse,« siger klinikleder på Psykiatrisk Center København, adjungeret professor Nicole G.K. Rosenberg.

Hun peger blandt andet på, at begrebet ’vanlig behandling’ bruges flere steder, uden at det forklares.

»Det er et underligt vagt begreb at bruge, når man ikke forklarer, hvad man mener med det. Det er muligt, at arbejdsgruppen har ment, at det er kendt stof, hvordan man sædvanligvis behandler depression, men det er der jo mange meninger om,« siger Nicole G.K. Rosenberg.

Titel og indhold stemmer ikke overens

Lektor ved Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet ved Metropol Margrethe Nielsen, der har skrevet ph.d. om antidepressiv medicin og dens bivirkninger, er heller ikke imponeret over retningslinjen.

Hun peger på, at medicinsk behandling fylder relativt meget i retningslinjen, selvom den angiver at handle om ikke-medicinsk behandling.

»Titlen på retningslinjen hænger ikke rigtig sammen med indholdet. Man kan undre sig over valget af titel, fordi man alligevel forholder sig forholdsvis meget til farmakologisk behandling,« anfører Margrethe Nielsen.

Psykoterapi et oplagt førstevalg

Margrethe Nielsen mener, det er besynderligt, at retningslinjen ikke beskæftiger sig med, hvad der ifølge hende bør være førstevalg af behandling til patienter med let til moderat depression. Hun mener, at man lader denne patientgruppe i stikken.

»Vi ved i dag, at antidepressiv behandling har en meget minimal effekt på denne målgruppe – om nogen overhovedet,« fortsætter hun og peger endvidere på, at psykoterapi er bivirkningsfrit, mens antidepressiv behandling kan give mange bivirkninger.« (se faktaboks)

Også Nicole G.K. Rosenberg undrer sig over, at retningslinjen ikke beskæftiger sig med, hvordan man skal behandle let depression. Men hun anfører, at det er lige så mærkeligt, at man ikke beskæftiger sig med, hvordan man bør behandle svær depression.

»Hidtil har det været god latin at sige: ved let depression anbefaler man psykoterapi og fraråder medicinsk behandling som førstevalg. Ved moderat depression står medicin og psykoterapi lige, og ved svær depression er det god latin at sige, at man oftest bør benytte medicinsk behandling,« fortæller Nicole G.K. Rosenberg.

Lægerne klædes ikke godt nok på

Hverken Nicole G.K. Rosenberg eller Margrethe Nielsen mener, at retningslinjen klæder behandlingsansvarlige godt nok på til arbejdet.

»Lægerne kommer til kort i den her kliniske retningslinje, hvis de vil finde ud af, hvad de skal gøre med patienter med let til moderat depression. Det er der simpelthen ikke noget fuldstændigt klart svar på, hvilket man bestemt godt kunne forvente,« siger Margrethe Nielsen.

Ifølge Nicole G.K. Rosenberg ville det have været langt bedre at have en national klinisk retningslinje, der beskæftigede sig både med medicinsk og psykoterapeutisk behandling.

»Retningslinjen ville være langt mere brugbar, hvis man så på både medicinsk og psykoterapeutisk behandling. Både hver for sig, sammenlignende og i kombination. Altså hvor effektivt er det at supplere med psykoterapi, når man er startet med medicin – og omvendt. Det havde været mere oplysende,« mener Nicole G.K. Rosenberg.

Klinisk retningslinje bør være et skema

Ifølge Nicole G.K. Rosenberg burde en klinisk retningslinje kunne sættes op i et skema med tre rækker: let, moderat og svær depression, hvor man så viste, hvor psykoterapi, medicin og øvrige behandlingstilgange skulle benyttes.

»Hvis man var begyndt med sådan en oversigt, kunne man efterfølgende dykke ned i nogle af de specielle fokusspørgsmål, som nu fylder hele retningslinjen,« siger hun.

Lægefagligt selskab kan bruge dele af retningslinjen

Formand for Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) Anders Beich betragter retningslinjen som en specifik tilføjelse til den eksisterende viden om de psykologiske og psykiatriske problemstillinger, han og andre praktiserende læger står med flere og flere af i hverdagen.

»Det er ikke alle svar i en national klinisk retningslinje, der er vedkommende for os. Vi får svar på nogle af de spørgsmål, som vi gerne vil have svar på. I denne retningslinje er det især omkring fysisk træning, tidlig opsporing og samtaleterapi, vi får nogle brugbare svar,« fortæller Anders Beich.

Faglige selskaber har egne vejledninger

Anders Beich forklarer, at praktiserende læger ser nogle andre patienter end psykiaterne.

»De mennesker, som har symptomer på let eller moderat depression, når aldrig hen til en psykiater. Derfor udtaler psykiaterne sig om depression på et andet grundlag,« siger han og fortæller, at DSAM derfor har udformet deres egen vejledning på området.

»Vi kunne se, at vi havde et behov for at lave vores egen vejledning for at klæde vores selskabs medlemmer ordentligt på i forhold til diagnostik og behandling,« siger Anders Beich

Han forklarer, at sådan er det i forhold til nogle sygdomme – ikke alle. Han understreger endvidere, at DSAMs egen retningslinje på depressionsområdet snart bør opdateres, da den har en del år på bagen.

Retningslinjens rammer er årsag til fravalget

Professor i psykiatri Poul Videbech fra Region Hovedstadens Psykiatri er ekspert på depressionsområdet og har medvirket til udarbejdelsen af Sundhedsstyrelsens retningslinjer på depressionsområdet.

Han forklarer, at det i vid udstrækning er Sundhedsstyrelsens udstukne rammer for arbejdet, der er årsag til, at anbefalingen eksempelvis ikke rummer et spørgsmål om, hvad der er den oplagte førstebehandling til patienter med let til moderat depression.

»Problemet er, at der var rigtig mange spørgsmål, vi gerne ville stille, men vi måtte kun have omkring otte-ti spørgsmål med i vejledningen. Det betød, at vi blandt andet fravalgte de spørgsmål, vi godt kendte svarene på i forvejen. Det samme gjaldt de spørgsmål, hvor der var risiko for, at vi ikke kunne finde evidens på området,« fortæller Poul Videbech.

Efterlyser mere omfattende system

Poul Videbech efterlyser et andet system:

»Hvis jeg skulle bestemme, udarbejdede vi en stor, fed bog, hvor vi kunne gå i dybden og give de bedste behandlingsanbefalinger på depressionsområdet inden for alle typer behandling, medicin, lys, psykoterapi, motion og så videre.«

»De nationale kliniske retningslinjer er ikke nær så brugbare som de tidligere referenceprogrammer. Men der har ikke været et politisk ønske om og ressourcer til at fortsætte med at opdatere disse mere omfattende værker, hvilket er meget ærgerligt,« mener Poul Videbech.

Sundhedsstyrelsen afviser kritikken

Ane Bonnerup Vind, overlæge i Sundhedsstyrelsen og formand for den arbejdsgruppe, der stod for udarbejdelsen af retningslinjen, er uenig i kritikken af den nye retningslinje og henviser til konceptet bag de nationale kliniske retningslinje.

»Indholdet i retningslinjen er afgrænset til en systematisk og omfattende gennemgang af evidensen på de ni udvalgte indsatsområder, som den faglige arbejdsgruppe har udvalgt som de vigtigste at få afklaret,« siger Ane Bonnerup Vind.

Sundhedsstyrelsen: Vi rammer det, vi gerne vil

Ane Bonnerup Vind afviser også kritikken af, at medicin har forrang i retningslinjen. Hun forklarer, at arbejdsgruppen tog udgangspunkt i, at den opfattede medicinsk behandling som en meget brugt vanlig behandling til patienter med moderat depression.

»Vi var primært interesserede i at kigge på effekter af ikke-medicinske interventioner. Derfor valgte vi at sige, at hvis det er almindeligt, at der er en medicinsk behandling, hvad er det så, man vinder ved at kombinere den med andre behandlingstilgange som for eksempel psykoterapi, fysisk træning eller mindfulness-træning?,« fortæller Ane Bonnerup Vind.

På den måde peger retningslinjen ifølge Ane Bonnerup Vind på meget andet end medicin.

»Så jeg synes egentlig, at vi rammer det, vi gerne ville,« siger hun.