Hvorfor er forskerne dybt uenige om, hvor godt psykoterapi virker?

Får vi det egentlig bedre af at gå til psykolog?

Ja, terapi fungerer godt, mener nogle forskere, men fra andre lyder det, at det ikke passer.

Den norske pendant til DR, NRK, viste 28. september 2022 et program, der sendte chokbølger langt ind på kontorerne hos landets terapeuter.

I afsnittet 'Psyk' af programmet 'Folkeopplysningen' satte programleder Andreas Wahl effekten af psykoterapi - altså behandling, hvor samtaler med en psykolog skal forbedre patientens mentale sundhed – under lup.

Konklusionen var, at behandlingen virkede ret dårligt. Kun én ud af syv patienter, der går i psykoterapi, får faktisk noget ud af det.

Det udløste en byge af reaktioner fra psykologer og forskere. Flere skrev, at forskningen tværtimod viser, at psykoterapi har en rigtig god effekt.

Hvordan kunne de komme frem til så modstridende konklusioner? Ved nærmere eftersyn viser det sig, at uenigheden stikker dybt i fagkredse.

Bedre chancer for helbredelse med psykoterapi

Det hele er kompliceret.

Men baseret på både forskningsopsummeringer og samtaler med mange norske fagfolk, kan vi i første omgang drage én overordnet konklusion:

Psykoterapi virker. Der er bred enighed om, at man generelt har større chance for at komme sig eller få det bedre i forbindelse med en psykisk lidelse, hvis man får psykoterapi.

Det er derfor en god idé at søge hjælp, hvis man har det psykisk svært, og der ikke er nogen grund til at stoppe behandling, man føler, man har gavn af.

Spørgsmålet er imidlertid, hvor stor denne effekt er. Hvor mange får det bedre, og hvor mange bliver raske?

Se, det er de professionelle slet ikke enige om.

Joar Øveraas Halvorsen, lektor og psykologispecialist ved Norges Teknisk Naturvidenskabelige Universitet (NTNU), var en af ​​de forskere, der udtalte sig i afsnittet af 'Folkeopplysningen'.

Han mener, at effekten er mindre, end hvad der ofte bliver hævdet, og at folk har brug for en forventningsafstemning.

»Jeg ser det som ret afgørende, at vi giver mennesker med psykiske problemer realistisk information om, hvad de kan forvente, så de kan træffe informerede valg,« siger Joar Øverass Halvorsen til forskning.no, Videnskab.dk’s norske søstersite.

Han mener, at den samlede forskning viser, at psykoterapi generelt har en lille til moderat effekt. Opsummeringer af forskningen har for eksempel vist, at den standardiserede effektstørrelse er mellem 0,3 og 0,4.

Det er et mål, forskerne ofte bruger, når de skal oplyse, hvor stor effekt en behandling har. Hvis en behandling har en effektstørrelse på 0,2, vurderes den at have en lille effekt. En effektstørrelse på 0,5 betragtes som en middel effekt, mens et tal over 0,8 betragtes som en stor effekt.

En effekt på 0,3 er altså ikke særlig stor.

Kun få får god effekt

Forskere kan også måle effekten ved at angive det såkaldte ’number needed to treat’ (NNT) - det vil sige antallet af patienter, man skal behandle med en given metode, for at én statistisk set bliver rask.

Joar Øverass Halvorsen mener, at forskningen viser, at NNT for psykoterapi mod depression er syv. Med andre ord: Kun hver syvende patient, der går i terapi, vil faktisk få det markant bedre af behandlingen.

Et lignende billede præsenterer Arne Holte, professor emeritus i sundhedspsykologi og tidligere assisterende direktør for Norges pendant til Sundhedsstyrelsen, Folkehelseinstituttet (FHI).

I en rapport, som Arne Holte for nylig udarbejdede for interesseorganisationen Mental Helse, skriver han, at omkring 40 procent af patienterne havde en god effekt efter to måneder i psykoterapi. Det gjaldt desuden for 15 procent af patienterne, der ikke fik samtaleterapi.

Lidt over 30 procent af de patienter, der modtog behandling, kom sig, sammenlignet med omkring 10 procent af patienterne uden psykoterapi. Fem procent fik det værre.

Arne Holte mener, at sagen er kompliceret, men at psykoterapiens beskedne effekt måske kan være en del af forklaringen på et paradoks:

På trods af, at mange flere kommer i behandling for psykiske lidelser, er forekomsten af disse lidelser ikke faldende.

»Jo, psykoterapi har en stor effekt«

Både Arne Holte og Joar Øverass Halvorsen henter deres tal fra forskning. Men ikke alle er enige om, at det er dét, forskningen viser.

Ole André Solbakken, professor i psykologi ved Universitetet i Oslo, er én af dem, der er kommet frem til et andet svar.

»Gennem hele psykoterapiens historie, på tværs af terapeuter, diagnostiske kriterier, terapi-retninger og titusindvis og atter titusindvis af patienter, er effekten omkring 0,8 i gennemsnit,« siger han til forskning.no. Altså stor effekt.

»De bedste studier, vi har, peger på, at hvis man formår at levere psykoterapi inden for de bedst mulige rammer, med god vejledning fra terapeut og systematisk opfølgning af patienterne, og udvælgelse, så vi yder behandling til de patienter, der rent faktisk ønsker at komme i behandling - så ender vi for det meste med, at omkring 50 procent bliver raske,« siger Ole André Solbakken.

»Derudover får 20 procent det bedre, selvom de ikke bliver helt raske,« tilføjer forskeren.

Sverre Urnes Johnson, professor og psykologspecialist ved Universitetet i Oslo og Modum Bad, mener også, at Joar Øverass Halvorsens lave tal for effekt giver et forkert billede af helheden.

»Det er alt for konservativt,« siger han til forskning.no. »Jeg tror, at et vigtigt budskab til den brede befolkning er, at psykoterapi fungerer godt, og at mange får hjælp.«

Forskere fortolker dataene forskelligt

Men hvordan hænger det sammen? Hvorfor tegner forskellige fagpersoner et så forskelligt billede af effekten af psykoterapi?

Det handler om, hvordan forskellige forskere fortolker de tilgængelige data.

Altså: Der er gennemført mange tusinde studier af effekten af en række forskellige former for psykoterapi. Der findes undersøgelser af behandling af mange forskellige diagnoser, blandt andet mange undersøgelser af depression og angstlidelser - altså de sygdomme, der rammer flest personer.

Når forskerne skal sige noget om effekten af terapi, laver de store opsummeringer af resultaterne fra disse enkelte studier.

Og det lyder jo fint nok i teorien: Et gennemsnit af alle de enkelte resultater burde give et godt bud på, hvor stor effekten er. Sådanne opsummeringer betragtes også ofte som guldstandarden i forskning, hvilket betyder, at det er studierne, der giver de mest pålidelige svar.

Men der er bare lige en hage ved det.

Hvor god er kvaliteten?

Kvaliteten af opsummeringen afhænger af, hvor gode de enkelte studier er.

Hvis hver og ét af studierne er pålidelige og af god kvalitet, vil opsummeringen give endnu mere pålidelige svar. Men i det modsatte tilfælde vil dårlige enkeltstudier give utroværdige opsummeringer.

Sat på spidsen: Vrøvl ind – vrøvl ud.

Det er her, én af de store diskussioner finder sted i psykologien.

Kort sagt mener en del forskere, at de metoder, der er blevet brugt i meget psykologisk forskning, er for dårlige, og at mange af resultaterne derfor ikke er til at stole på.

Svagheder, der forstærker positive fund

Påfaldende mange studier inden for psykologien bekræfter forskerens hypoteser – de viser typisk, at forfatternes egen behandlingstype har stor effekt.

Kritikere mener ikke, at det skyldes, at forskerne er usædvanligt træfsikre, men derimod at mange svagheder i studierne bidrager til, at positive resultater forstærkes, mens negative bliver undervurderet (det kan du læse mere om i en kommende artikel i denne serie).

På den måde kan studierne få overdrevent gode resultater.

Og når disse studier opsummeres, kan indtrykket blive, at behandlingerne virker meget bedre, end det i virkeligheden er tilfældet.

Det er disse tal, Joar Øverass Halvorsen fra NTNU henviser til, når han siger, at psykoterapi generelt har en ret beskeden effekt.

Det samme gælder for Arne Holte:

»Studierne overvurderer effekten,« siger han.

Men her er fagfolkene absolut ikke enige. Andre forskere - både i Norge og internationalt - mener, at Cuijpers kriterier er alt for strenge og dermed udelukker vigtige resultater. Når de laver deres opsummeringer, viser resultaterne en effekt på omkring 0,7.

Håb

Så hvor godt virker psykoterapi?

I øjeblikket giver hverken forskningsopsummeringer eller samtaler med eksperter et enslydende svar på dette spørgsmål.

Der er heller ikke enighed om, hvordan det skal formidles til patienterne.

»I kølvandet på 'Folkeopplysningen' måtte jeg høre for, at jeg stjæler håbet fra patienter,« siger Joar Øverass Halvorsen til forskning.no.

Forskning peger på, at håb om bedring og tro på behandlingen er vigtige faktorer for, at patienterne kan få det bedre.

»Men hvis patienterne kommer i psykoterapi med et indtryk af, at nu bliver alt meget bedre, og det så viser sig, at de er blandt de mange, der ikke har nogen særlig effekt, hvad sidder de så tilbage med?«

Realistiske forventninger

Joar Øverass Halvorsen siger, at han ikke har kendskab til forskning i, hvordan det påvirker patienterne, men fortæller, at han har mødt flere patienter, som mener, det er deres egen skyld, at de ikke har haft gavn af behandlingen.

Han mener, det er vigtigt at give patienterne realistiske forventninger.

»Jeg stiller mig lidt uforstående over for, at man i så høj grad kan se bort fra forskningens kvalitet,« siger han, og fortsætter:

»Jeg tror, det kan handle om, at psykologer har brugt mange år af deres liv på det her og gerne vil hjælpe, og så bliver vi præsenteret for resultater, der viser, at behandlingen virker dårligere, end det vi selv oplever. Det kan være svært at tage til sig.«

Forskellig for forskellige sygdomme

Joar Øverass Halvorsen mener, at det også er vigtigt at nævne, at forventningerne nok skal tilpasses efter, hvilken slags psykisk problem man har.

Der er meget, der tyder på, at psykoterapi har forskellige effekt på forskellige sygdomme.

»I helt specifik behandling af forskellige angstlidelser har psykoterapi en god effekt. Mange oplever betydelige udbytter. Men for en række andre lidelser, som eksempelvis depression, er effekten meget mindre,« siger Joar Øverass Halvorsen.

Måske er det ikke særlig interessant at stille et overordnet spørgsmål om, hvor godt psykoterapi virker. Det ville jo for eksempel ikke være så relevant at spørge, om kræftbehandling virker. For svaret varierer voldsomt fra kræftform til kræfformt.

Ikke værre end meget medicinsk behandling

Og nu hvor vi taler om medicin:

Diskussionerne omkring effekten af psykoterapi kan let give indtryk af, at denne behandlingsform virker meget dårligere end somatisk behandling - altså behandling af fysiske lidelser med lægemidler eller anden medicinsk terapi.

Men det er ikke sådan, at al somatisk behandling i gennemsnit har rigtig god effekt. Hverken smertestillende medicin eller allergimedicin virker lige godt for alle.

»Mange har en spøjs idé om, at når man går til læge og får medicin - ja, så har det altid en god effekt. Men det er ikke rigtigt,« siger Ole André Solbakken fra UiO.

Han mener ikke, at der ikke grund til at tro, at psykoterapi generelt har mindre effekt end medicinsk behandling. Og her er Joar Øverass Halvorsen enig.

»Overordnet set har psykoterapi ikke dårligere effekt end meget somatisk behandling,« siger han.

(Baggrundsbillede: KieferPix / Shutterstock)

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.