Sådan har Kasper Hjulmands moderne ledelsesstil styrket landsholdets og nationens fællesskab
Hjulmands tilgang til ledelse har samlet danskerne om landsholdet igen.
Kasper Hjulmand

Efter en rædselsstart på Europamesterskaberne i fodbold, har landstræner Kasper Hjulmand været med til at løfte Danmark til sejr og videre avancement i turneringen. (Foto: Anders Kjærbye - dbufoto.dk)

Efter en rædselsstart på Europamesterskaberne i fodbold, har landstræner Kasper Hjulmand været med til at løfte Danmark til sejr og videre avancement i turneringen. (Foto: Anders Kjærbye - dbufoto.dk)

12. juni 2021 kl. 18.43 og de efterfølgende minutter stod tiden stille i Parken i København, i hele Danmark og i det meste af fodboldverdenen.

Den danske stjernespiller, Christian Eriksen, var faldet livløst om. Spillerne fra begge hold gik fra banen i uvished.

I mellemtiden skulle lederne fra begge hold beslutte, hvad der skulle ske. UEFA gav dem muligheden for at spille videre samme aften eller dagen efter klokken 12. I midten af dette stod Danmarks landstræner Kasper Hjulmand.

Da det efter cirka 45 minutter blev klart, at Christian Eriksen var ved bevidsthed, valgte holdene at spille kampen færdig. Kampen blev endelig genoptaget cirka halvanden time efter, Eriksen faldt om.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Undersøgte dansk identitet

49-årige Kasper Hjulmand har stået i spidsen for det danske herrelandshold siden juni 2020, da han afløste den succesrige Åge Hareide.

Reelt havde Hjulmand dog arbejdet i Dansk Boldspil-Union (DBU) et års tid forinden, og han brugte tiden på at forberede sig.

Han forberedte sig taktisk på, hvordan Danmark kan spille, men han forberedte sig lige så meget på forhold uden for banen. Han ville undersøge, hvem og hvilken organisation, han skulle arbejde for.

Han talte med ledere af større danske virksomheder, politikere, kulturpersoner med flere. Han stillede spørgsmål om, hvem danskerne er. Det var vigtigt for ham at undersøge, hvad der udgør den danske identitet.

Umiddelbart har det intet med en fodboldkamp på allerhøjeste niveau at gøre. En fodboldkamp er to gange 45 minutter og et resultat, der viser, hvem der var bedst.

Verdensmestre i tillid

Nysgerrigheden på konteksten fortæller imidlertid meget om, hvordan Kasper Hjulmand agerer som leder. Han har siden fortalt Kristeligt Dagblad om sine undersøgelser af danskerne:

»Jeg så blandt andet tilliden. Vi er verdensmestre i at stole på andre, og vi er et af de mindst hierarkiske lande med stor sammenhængkraft. Det ser jeg også i landsholdssamlingerne.«

»Spillerne er store stjerner i store klubber, men de er nede på jorden, generøse og tænker på andre mennesker. Danmark er et land, hvor afstanden mellem mennesker er kort.«

»Danmark har en særlig evne til at kombinere det at være jordnær med at være topambitiøs.«

En ny fortælling skulle skabes

DBU’s ansættelse af Kasper Hjulmand skal ses netop i lyset af ’det specielle danske’.

DBU ønskede en ændring på landstrænerposten på trods af norske Åge Hareides store succes med 34 kampe i træk uden nederlag og i alt 42 kampe med blot tre nederlag i perioden 2016-2020.

I mange år hed det om DBU og det danske herrelandshold, at de kom længere og længere væk fra danskerne.

I 2014 lancerede DBU visionen ’En Del af Noget Større’.

Visionen skulle være med til at skabe en fortælling om, at ’fodbold er mere end blot et spil med en bold, og fællesskabet rækker langt ud over kridtstregerne. Den samler folk uanset baggrund, bevæger og skaber bevægelse’.

Spiller for noget større

I 2018 italesatte Peter Møller, der netop var blevet ansat som fodbolddirektør i DBU, de imageproblemer som unionen havde:

»Vi har et suverænt landshold. Et fantastisk landshold i øjeblikket. Der er desværre ingen i hele fodbold-Danmark, der har snakket om det på det seneste, for der har det kun handlet om dumme DBU, sure spillere og så videre,« sagde han til TV MIDTVEST,  

For Kasper Hjulmand er dette vigtigt.

I hans optik skal spillerne og staben være bevidste om, at de spiller for noget, der er større end en selv.

 »Når man spiller for det danske landshold, så spiller man for hele landet. For de 330.000 drenge og piger, der spiller i klubberne«, udtalte han i samme Kristeligt Dagblad-interview og  tilføjede:

 »Vi bliver nødt til at finde ud af, hvem det er, vi spiller for – først derefter kan vi svare på, hvorfor det er vigtigt for os at stå med den pokal efter finalen til sommer«.

Lederskab er følgeskab

Som træner og som medarbejder har Kasper Hjulmand et stort behov for at vide, hvilken retning organisationen vil gå i, hvilket er med til at give hans arbejde mening.

Samtidig fokuserer han på at kunne være med til at lede op ad. Han ser et lederskab som et følgeskab. Det fortæller han i podcasten Bech Bag Bolden.

» (Ledelse, red) er for mig, at man kan bidrage til en retning. En retning på det arbejde for den organisation, for de mennesker, man har med at gøre. Og et følgeskab som indeholder en stor grad af den personlighed, som du kommer med, som du har, men som også kan spille ind i den organisation, som du arbejder for«.

Kasper Hjulmand betegner sig selv som en håndværker. Han er nysgerrig, ofte i tvivl og tester hele tiden det af, som han kan.

Samtidig undersøger han, hvad det han kan eller ikke kan.

Tro mod sig selv

Ser vi til forskningen, er der tydelige tegn på servant leadership i den måde, han er leder på. En servant leader sætter sine følgere (for eksempel medarbejdere, eller i dette tilfælde spillere) først og hjælper dem med at udvikle deres personlige potentiale.

Lederen motiverer dem og får dem til at føle en personlig styrke. Etik er også vigtig for en servant leader, og ledelsen sker på en måde, som tjener en større interesse for enheden (for eksempel selve landsholdet) organisationen (DBU) og samfundet som helhed.

En servant leader giver altså rum til og udvikler de personer, der er i lederens organisation. Lederen er ydmyg, autentisk og accepterer folk for, hvem de er.

Autenciteten ses især ved, at lederen viser, at han er tro mod sig selv og det afspejler sig i, hvordan lederen repræsenterer sin organisation.

Derudover udstikker lederen retningen og arbejder til gavn for organisationen.

Kasper Hjulmand udtrykker blandt andet det syn, når han herunder EM udtaler til bold.dk: »Vi har startet en strategi, en proces i DBU, og Peter (Møller, red.) har taget mig ind, har givet mig plads og givet mig lov. «

Ledelse i sport er anderledes

Det er også tydeligt, at Kasper Hjulmand er meget opmærksom på det, der i forskningen kaldes multilevel leadership

Ledelse er dynamisk og lederen bliver påvirket af utallige faktorer. Dette perspektiv anerkender konteksten, som en leder opererer i indenfor idrætten.

En leder agerer og bliver påvirket af andre ledere, trænere, eksperter, udøvere, tilskuere, medier – og i dette tilfælde; hele fodbolddanmark.

Som leder må du forholde dig til, at du er en del af en større kontekst. Både historisk, kulturelt og socialt.

Multilevel leadership-tilgangen anerkender, at særligt indenfor sportens verden ser vi formentlig, at ledelse udføres på en anden måde end i andre arenaer.

Den sportslige kontekst med historiske og kulturelle særtræk giver nogle unikke muligheder for at lede og udvikle, men det kan også sætte begrænsninger for en leder.

Det er Kasper Hjulmand meget opmærksom på.

»Vi skal røre befolkningen«

Alle landsholdsspillere har været børn, blevet trænet af frivillige trænere rundt omkring i hele landet. Det skal landsholdet vise.

Han udtrykker det blandt andet ved, at de har en vigtig opgave i at gøre herrelandsholdet til hele Danmarks hold igen. I magasinet Ud & Se siger han:

»Det vigtigste for mig er, at danskerne syntes, det var fedt at se landsholdet spille igen. Vi skal røre befolkningen (…) I EM-slutrunden og op til den vil vi meget gerne fyre op under folk og sørge for at skabe begejstring uanset resultaterne.«

»De skal kunne mærke os. Vi skal være relevante (…) Det er ikke kun mit landshold eller DBU’s landshold, det er vores alle sammens landshold. Jeg vil have, at folket kan mærke dem, så de bliver stolte.«

Fællesskabet er genskabt

Kasper Hjulmands form for ledelse blev meget aktuelt, da han 12. juni og de følgende dage skulle håndtere og kommentere på en krisesituation, som var af interesse for et helt land og for fodboldinteresserede verden over.

Hans ydmyge, fejlbarlige og ikke mindst menneskelige syn på ledelse fascinerer mig.

Han beskriver selv, at for ham »er meningen med livet meningsfyldte relationer. Det er at omgive sig med mennesker, jeg har tillid til

Kasper Hjulmand har modtaget stor anerkendelse for håndteringen af krisesituationen omkring landskampen Danmark-Finland. Han er udråbt til et ledelsesmæssigt forbillede, da han har »vist, at moderne lederskab handler om sårbarhed og tro på tvivlen«, som der står i en artikel i Euroman.

Er der noget typisk dansk over hans måde at være leder på? Muligvis. Danskerne har i hvert fald over en bred kam taget Hjulmand som landstræner og leder til sig.

Det samme har spillerne på landsholdet. Danmarks anfører, Simon Kjær, siger til Politiken, 25.6.2021:

»Han er en fantastisk træner, der næsten tænker fodbold 24/7, men som menneske har han vist sig endnu større. Derfor er jeg bare imponeret og taknemmelig for at have ham som landstræner«.

Det er tydeligt, at det danske herrelandshold har formået at samle nationen og (gen)skabt et fællesskab. Kasper Hjulmand har en stor andel i, at det er sket.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Annonce: