Lige før jul fik 'The Special One', Jóse Mourinho, sparket som manager på Old Trafford.
Jóse Mourinho har vundet dét, som er at vinde, og bliver anset som værende en af verdens bedste fodboldtrænere.
Men alligevel ender stort set alle hans kontrakter med en bitter afsked.
Jóse Mourinhos sortie fra Manchester United adskilte sig fra hans tidligere engagementer ved, at klubben hverken endte i toppen af ligaen eller vandt Champions League under hans ledelse.
Måske skyldes det, at hans lederstil ikke længere fungerer.
Ind ad døren kom så en vikar. Vi kender alle vikarer fra vores egen skolegang; ham eller hende, som man ikke tog alvorligt. Vikaren manglede autoritet og fik kun sjældent eleverne til at høre efter.
Det må have været en vanskelig opgave for en ung person, som var ude efter en fast stilling.
Små tiltag - stor forskel
Den type vikar er Ole Gunnar Solskjær dog ikke. Han er derimod den vikar, vi alle elskede, som kom ind i klasselokalet med nye ideer og skabte en god stemning. Sådan lader det til at være for Manchester United nu.
Det er let at se, hvad han har skabt på banen, men der er også lækket informationer ud i medierne om, at hele klubben har oplevet en opblomstring.
Det er den plade chokolade, som han gav til Kath Phipps, da han mødte op på sin første arbejdsdag, et symbol på.
I mere end 50 år har hun siddet i klubbens reception. Hun er en del af kulturen og fællesskabet, man som leder skal bygge på - og er afhængig af.
Sådan er det på alle arbejdspladser - også en af verdens største fodboldklubber.
Mange har fortalt i medierne om, hvordan stemningen er anderledes nu.
Som manager i Premier League, eller som træner i en norsk klub i division tre eller fire, er man nødt til at vide lidt om det terræn, man bevæger sig i.
Ellers bliver perspektivet for smalt.
Det taktiske og tekniske er vigtigt, men man er nødt til at bygge sig selv op som leder for at tage ejerskab for holdet - og for at få alle med i den retning, man gerne vil.
Man skal kende sin organisation og nogle af de mekanismer, som præger den.
Bør være en del af uddannelsen
Her har alle, der har noget med uddannelse at gøre - om det er inden for idrætten eller i universitets- eller højskolesystemet - en vigtig opgave.
For at skabe gode trænere skal der en ordentlig omgang undervisning i organisation og ledelse indenbords.
Jeg kender ikke Solskjær som træner - udover at han lader til at være en velafbalanceret fyr, der arbejder langsigtet, og som har en fodboldfilosofi med i bagagen.
Vi kan sikkert finde et eller andet teoretisk, der beskriver hans ledelsesstil: En portion teamledelse? Human resource management? Transformationsledelse? Værdibaseret ledelse?
Det er ikke så afgørende, hvilken bås Solskjær bliver sat i, men det er ret oplagt, at han ser ledelse i et bredt perspektiv.
Solskjær er en karismatisk leder, akkurat ligesom sin forgænger.
Han har en stærk tro på sin egen overbevisning og idealer, og det betyder, at han har indflydelse på medarbejderne.
Karismatiske ledere er stærke og ekspressive. Solskjær og Mourinho er henholdsvis det, litteraturen kalder 'gode' og 'farlige' karismatikere.
I sidstnævnte gruppe er lederne fast besluttede på at styrke deres egen karriere; de er ufølsomme over for medarbejdernes behov, og de kritiserer og censurerer andres meninger.
\ Læs mere
Bygge op - ikke bryde ned
Som manager satte Jóse Mourinho sig selv i centrum. Det handlede om ham og alt det, han har opnået.
Når han endelig omtalte spillerne, var det lidt for ofte i negative vendinger. Flere spillere blev kritiseret og udstillet offentligt på en lidet flatterende måde.
Det skaber ikke alene dårlig stemning blandt spillerne på holdet; det skaber også en frygtkultur. Spillerne var bange for at begå fejl, stemningen var dårlig - og hele holdet var tappet for energi.
Der tales om, at Jóse Mourinhos ledelsesstil er gået af mode. Det ved jeg nu ikke rigtigt. Manden har hentet så mange titler hjem, og han er uden tvivl dygtig.
Men lederskab i isolation fra omgivelserne er næppe en god strategi.
Fodboldspillet og organisationen omkring de store klubber har ændret sig meget i løbet af det seneste årti. Det har ledelsen også. Måske har Mourinho taget konsekvensen af det.
Solskjær lader til at være hans modsætning på mange måder. Han er ydmyg og føler ikke et behov for at fremhæve sig selv til enhver tid. Nærmest tværtimod.
Han praler af de folk, han har omkring sig, og får nok betydeligt mere ud af omgivelserne end den mand, som lige har forladt Old Trafford.
\ Forskerzonen
Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.
Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.
Kender indbyggerne og kulturen i Manchester
Måske er det fordi, han kender indbyggerne og kulturen i Manchester - i modsætning til i Cardiff, hvor han kom ind som helt ukendt for nogle år siden.
En ejer uden tålmodighed og en flok svage spillere stemplede Solskjær som en fiasko.
Lad os se, hvor længe det holder denne gang. Efter seks sejre i træk fremstår Solskjær som en messias.
I et portrætinterview forrige søndag aften forsøgte den norske TV-station NRK at fremstille det, som om presset på Solskjær nu stiger.
Denne fremstilling er næsten lige til at grine af. Vikarer tænker ikke på presset.
I hvert fald ikke når de arbejder for den klub, de elsker - og som elsker dem.
Dag Vidar Hanstad er tidligere håndboldspiller og journalist. I dag er han lektor og leder ved Sektionen for kultur og samfund ved Norges idrettshøgskole.
©Forskning.no. Oversat Stephanie Lammers-Clark
