Ledere skal hæve deres refleksionsniveau

»Værdier skal stå i forhold til hinanden. Hvis man har meget magt, har man proportionalt lige så stort et ansvar. Dette er kernen i lederes udfordringer.«

»Ledere skal være modne for at kunne tage vare på forpligtelserne og ansvaret, såvel som på magten,« forklarer professor Knut Ims ved det norske Institut for strategi og ledelse.

I to artikler i tidsskriftet ‘Magma’ argumenterer Knut Ims og post.doc. Lars Jacob Tynes Pedersen for at ledere kan blive mere kompetente ved at læse skønlitteratur.

Udgangspunktet er det centrale ledelses-etiske spørgsmål: Hvordan kan jeg som leder udvikle modenhed?

»Modenhed handler om at have sans for proportioner og at kunne se helheden,« mener Ims.

»Vores perspektiv er, at vi behøver en form for moralsk kompetence – som ikke uden videre kan læres teoretisk, men snarere skal kultiveres i en praktisk sammenhæng. Her kan skønlitteratur være en vej til modenhed,« tilføjer Pedersen.

Helhedsledelse

Ims og Pedersen fremhæver at ledere skal kunne se flere forskellige perspektiver og værdier samtidig og håndtere dem på en afbalanceret måde.

»Der er for stort fokus udelukkende på de økonomiske værdier, og dette er en stor udfordring for faget ‘etik’, indeholdt i et økonomistudie,« mener Ims.

»Tag for eksempel reduktioner i arbejdsstyrken. Dette betragtes typisk i et økonomisk perspektiv. Mens de dybe menneskelige konsekvenser viser sig på det eksistentielle plan. Beslutningstagerne skal i en sådan situation lade flere værdier end blot de økonomiske, spille ind.«

»Inden for andre fagområder end økonomi er dette en selvfølge. Se på sygeplejersker. De forholder sig ikke kun til sprøjten, men har også et stort fokus på patienten som skal have sprøjten,« tilføjer Pedersen.

Litteratur nyttig?

Ims og Pedersen mener skønlitteraturen kan inspirere ledere til at blive mere bevidste omkring det samlede ansvar som ligger i lederrollen.

På den måde kan de klare, at håndtere organisatoriske og sociale problemer bedre.

»Skønlitteraturen er så mangfoldig og består af en rig og flere tusind år lang tradition. Den illustrerer alle sider ved det at være menneske, dets storhed og hybris, men også mennesket når det degenerer til despot og morder. Litteraturen viser os de grundlæggende eksistentielle vilkår,« siger Ims.

»Skønlitteratur er et alternativ til faglitteratur eller ‘Wall Street journal’. I undervisningen trækker vi forskellige kilder ind, så hvorfor ikke også skønlitteratur? Her får vi belyst det vi i mange situationer ikke ønsker at se, tabuer bliver afdækket og vi får tykke beskrivelser af etiske dilemmaer, karakterer og karakterudvikling. Man får indblik i bredden af forskellige typer for motivation,« forklarer Pedersen.

»Mens faglitteraturen giver begreber og forståelse for det generelle, kan skønlitteraturen give indsigt i specifikke mennesker og situationer,« hævder Pedersen.

Etiske valg

For at få vigtigheden frem af at ledere ser helheden, bruger Ims og Pedersen kernebegreber fra økonomisk teori i deres etikundervisning. De store etiske spørgsmål sammenstiller de med de økonomiske.

»Tag begrebet ‘alternativ udgift’. Det betyder at vi spørger hvad kunne vi i stedet have brugt disse penge på? På samme måde bør vi også spørge hvad vi alternativt kunne have brugt vores tid på?« siger Pedersen.

»Et eksempel på dette er StatoilHydros ‘oliesandsprojekt’. De har brugt 20 milliarder norske kroner på dette projekt. Det betyder ikke, selv ved brugen af traditionelle økonomiske begreber, at de bør blive i projektet.«

Økonomi som disciplin er frem for alt fornuftig og fremtidsrettet. Hvis dette ikke er den mest fornuftige måde at bruge pengene på, så bør man trække sig ud,« siger Ims. ‘Man skal ikke kaste gode penge efter dårlige.’ Det betyder at ledere skal foretage etiske så vel som økonomiske vurderinger i sådanne store sager, mener Pedersen.

»Det er blevet et slagord at ‘etik lønner sig’. Og en sådan etik markedsføres i mange store virksomheder i dag, men dette er bedragerisk,« siger Ims.

»I hvert fald selvbedragerisk,« tilføjer han.

»For mange virksomheder er det vigtigste at man fremstår som ærlig, ikke at man faktisk er det,« mener Pedersen.

At udfordre de studerende

Ims hævder at økonomifaget – på samme måde som andre fag – er ensidigt. Det er først og fremmest etik som praktisk filosofi, som kan bidrage til at bringe de forskellige fagdiscipliner sammen.

Og metoden med at stille kritiske spørgsmål som kan udfordre og stimulere til refleksion, er grundlæggende vigtig.

»Finanskrisen giver nye og spændende muligheder,« mener Ims.

»Det er nødvendigt med et skift i mentalitet. Vi skal hæve det etiske refleksionsniveau,« siger Pedersen.

»Det betyder ikke at vi umiddelbart skal nedlægge hele den norske olieindustri, men vi kan godt gå gradvist over til en mere bæredygtig udvikling. At vi bevægede os ud af stenalderen skyldtes ikke at vi løb tør for sten. Det kan godt være at vi burde lade noget af olien forblive i jorden. Måske kan vi finde en bedre anvendelse for den i fremtiden,« afslutter Ims.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov