»Det nytter ikke, at folk siger, de ikke kan. Så må de lære det. Forskere skal også formidle til almindelige mennesker - ikke kun til deres forskerkolleger,« fastslår Flemming Poulfelt, formand for priskomiteen, der udpeger vinderen af Forskningskommunikationsprisen. Den uddeles i år for sjette gang.
Inden fristen for at indstille kandidater til Forskningskommunikationsprisen 2009 udløber, kan Flemming Poulfelt glæde sig over, at der er indløbet et pænt antal indstillinger af kvalificerede kandidater.
»Forskningskommunikation er højt på dagsordenen, og erkendelsen af, at det er vigtigt, er vokset betydeligt. Vi ser meget mere end for ti år siden, og især siden det i 2003 blev en del af lovgrundlaget for universiteterne. Men der er stadig et stykke vej at gå. Forskningskommunikationsprisen er med til at understrege betydningen og give formidlingen noget opmærksomhed,« siger Flemming Poulfelt.
Til daglig er han professor i ledelse på Copenhagen Business School ved Institut for Ledelse, Politik & Filosofi. På CBS begyndte man allerede inden ændringen af universitetsloven at uddele formidlingspriser til forskerne. Det foregik i starten hvert kvartal; nu sker det årligt.
»Hele ideen var at gøre formidlingen synlig. Jeg tog rundt på institutterne og spurgte, hvad er jeres formidlingsstrategi? Pointen var, at hvis vi mener noget med det, skal vi også have en strategi for det - ligesom vi har en strategi for forsknings- og uddannelsesområdet,« siger Flemming Poulfelt.
Maren i kæret Selv om han fastholder, at alle forskere skal kunne formidle til den brede offentlighed, så erkender han også, at ikke alle borgere skal have al forskning forklaret.
»Maren i kæret skal ikke vide alt om nanoteknologi. For vores vedkommende her på CBS har vi erhvervslivet som primær interessent - den vigtige del af den brede offentlighed for os. Når vi f.eks. forsker i bestyrelsesansvar, så fokuserer vi på erhvervslivet i vores formidling. Men når finanskrisen kommer, eller historien om IT Factory bryder løs, skal forskere herfra bringes i spil som formidlere også til en bredere kreds,« forklarer han.
De fleste vindere af Forskningskommunikationsprisen har en bred formidlingsplatform, påpeger Flemming Poulfelt. De kan forklare sig mundtligt, skrive, optræde i forskellige sammenhænge.
»Tag for eksempel Anja Andersen, der vandt prisen første år. Hun er fremragende. Hun kan forklare stjernestøv, så enhver kan forstå det,« siger priskomiteens formand.
Alle kan indstille kandidater til Forskningskommunikationsprisen, og det kan nås endnu. Fristen for indstillinger er på mandag den 12. januar kl. 12.
