Pressenævnet frikender Videnskab.dk i sag om borrelia-artikel

En dansk patient og en tysk læge havde klaget til Pressenævnet over artiklen, der meget grundigt beskriver, hvordan danskere betaler for at blive testet positive for borrelia-infektion hos tyske privatklinikker, der ifølge danske forskere bruger upålidelige testmetoder.

Klagerne, en dansk patient og en tysk læge, mener, at god presseskik er tilsidesat. De har blandt andet klaget over overskriftens formulering, og at artiklen gennem kildevalg og redigering fremstiller lægen som en fupmager, der altid kan opfylde patienternes ønske om en positiv borrelia-diagnose.

De har anført, at artiklen er præget af at have det formål at miskreditere læger og forskere.

Pressenævnet skriver i sin kendelse, at overskriften ikke er uden dækning i de faktiske forhold. Overskriften har dækning, og nævnet udtaler ikke kritik. Det samme gælder formuleringen i teksten under overskriften: »Danskere betaler tusindvis af kroner for at blive testet positive for borrelia-infektion hos tyske privatklinikker. Men privatklinikkerne bruger upålidelige testmetoder, lyder det fra en række danske forskere«.

Læs ‘Danskere snydes af dårlige borrelia-test i udlandet’.

Hvad redigering angår, skriver Pressenævnet i kendelsen, at Videnskab.dk ikke har overskredet rammerne for redigering ved for eksempel, som anført af klager, at undlade yderligere omtale af udenlandske lægers diagnosticering eller af særligt udvalgte studier, de henviser til. Nævnet henviser til det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet og påpeger i øvrigt, at der i artiklen er indsat link til de pågældende studier, så læserne kan undersøge Videnskab.dk’s grundlag yderligere.

Den tyske læge har videre klaget over artiklens omtale af, at en amerikansk myndighed har fraskrevet sig ansvar i forhold til retningslinjerne fra den internationale borrelia-organisation, han har tilknytning til. Pressenævnet finder imidlertid, at artiklens gengivelse af ansvarsfraskrivelsen er både korrekt og relevant, og nævnet udtaler ikke kritik af gengivelsen eller den sammenhæng, den er gengivet i.

LÆS OGSÅ: Tysk læge: Dansk borrelia-test er ikke tilstrækkelig

Endelig indbefatter klagen et punkt om kildekritik. De vejledende regler for god presseskik siger, at kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når deres udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, ligesom det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer.

Den tyske læge har klaget over udsagn om og omtale af en dansk forsker, som har været med til at udvikle den test, som anbefales i Danmark og i øvrigt er internationalt udbredt. Den pågældende har også bidraget til de danske retningslinjer for borrelia-behandling og test, samtidig med at han har en økonomisk interesse i testen gennem licensindtægter. Pressenævnet udtaler imidlertid ikke kritik af Videnskab.dk, fordi den økonomiske interesse klart fremgår af artiklen. Nævnet lægger også vægt på, at den tyske læges kritik af den pågældende fremgår af artiklen.

I kendelsen konstaterer Pressenævnet i øvrigt, at Videnskab.dk har interviewet seks danske eksperter i test og diagnosticering på borrelia-området, redegjort for kildevalget og refereret til forskningsresultater, som har været udgivet i videnskabelige tidsskrifter. Kritikerne af de danske retningslinjer har etableret en Facebook-gruppe, som den ene klager er medlem af. Fakta om Facebook-gruppen fremstilles nøgternt, og ingen enkeltpersoner trækkes frem, hedder det.

Pressenævnet finder heller ikke i andre sammenhænge anledning til at udtale kritik af Videnskab.dk i sagen.

Inden behandlingen af denne klage havde Pressenævnet i øvrigt afvist at behandle en klage fra patienten, fordi han ikke selv har en retlig interesse i sagen. Det er en betingelse for at få behandlet en klage i Pressenævnet, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende er omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet. Det er ikke nok bare at være interesseret i emnet, der behandles. Først da den tyske læge, der optræder i artiklen, tilsluttede sig klagen, kunne den behandles – og altså blive afvist – af Pressenævnet.