Et urimeligt og brændende ønske om at føle sig meget slank kan stå bag nogle pigers spiseforstyrrelser. Men hvor kommer dette ønske fra? Det har et engelsk forskerhold set nærmere på i en undersøgelse. Og konklusionen er, at medierne spiller en særlig rolle i pigernes billede af sig selv og andre kvinder.

De engelske forskere Amy Ahern, Kate Bennett og Marion Hetherington fra University of Liverpool mente som udgangspunkt, at behovet for (overdreven) slankhed kunne bero på, at de unge kvinder både bevidst og måske ubevidst forbandt det at være slank med en række positive egenskaber, som at være tiltrækkende, fornem, smuk, succesfuld og beundret.

Den ubevidste opfattelse

For at teste denne hypotese, udsatte de engelske forskere 99 unge kvinder for en test, der skulle måle deres ubevidste opfattelse af egenskaber hos slanke mennesker. Det foregik ved, at man viste forsøgspersonerne billeder på en tv-skærm af dels let overvægtige og dels let undervægtige (meget slanke) kvinder.

Lige efter fremvisningen af de forskellige kvindetyper, fremkom der en række bogstaver på skærmen. I nogle tilfælde udgjorde disse bogstaver et ord, i andre tilfælde var det bare en række tilfældige bogstaver, der ikke dannede et ord. Forsøgspersonernes opgaver var blot at afgøre med et tryk på en knap, om der var tale om et ord eller ej. Det menes, at resultaterne ved dette eksperiment afslører, hvor nært de to ting - billedet og det efterfølgende ord - hænger sammen i forsøgspersonens underbevidsthed. Hvis forsøgspersoner ubevidst opfatter slankhed som noget stærkt positivt, vil de hurtigere kunne genkende et

positivt

ord (f.eks. fornem) efter en slank kvinde end et negativt ord (f.eks. grim), fordi det sidste ord ikke lige er et af de ord, som den slanke kvinde minder om i deres underbevidsthed.

Mål for det slanke

Ved at regne på, hvor meget hurtigere den enkelte forsøgsperson reagerede ved positive end ved negative ord efter en slank kvinde (og omvendt ved en fyldig skikkelse), kunne forskerne få et mål for, hvor meget den enkelte kvinde ubevidst forbandt det at være slank med noget generelt positivt, og det at være overvægtig med noget ligeså generelt negativt.

For at se om dette mål for 'ubevidst glorificering af slankhed' havde noget med trangen til slankhed at gøre, lod forskerne de 99 kvinder udfylde et spørgeskema, der handlede om deres bevidste ønske om at være slanke. Det viste sig ganske som ventet, at dette mål for 'ønsket slankhed' hang meget nært sammen med målet for 'ubevidst glorificering af slankhed'.

Afhængig af mediernes billede

Men hvorfra kommer så denne 'ubevidste glorificering af slankhed', som tilsyneladende forbindes med alt godt i tilværelsen?

Den kommer selvfølgelig fra mange forskellige steder, men forskerne havde særlig mistanke til medierne, herunder fremvisningen af kvinder i tv og film, og - ikke mindst - i modemagasiner. For at teste denne hypotese nærmere, bad de 99 kvinder om at udfylde et spørgeskema om, hvor meget TV-udsendelser, avisartikler og modemagasiner vedrørende kvinder og kvindemode betød for dem i dagliglivet. Ganske som ventet viste det sig, at de kvinder, der scorede højt på dette mål for 'afhængighed af medierne' i deres opfattelse af kvindelig skønhed og tøjmode, også var de, der viste både stærk (ubevidst) glorificering af slankhed og stærke (bevidste) ønsker om slankhed.

Endelig havde forskerne også benyttet et spørgeskema vedrørende forekomsten af symptomer på spiseforstyrrelser hos de unge kvinder. Her fandt man som forudsagt af teorien, at alle tre mål for henholdsvis 1) ubevidst glorificering af slankhed, 2) bevidst ønske om slankhed og 3) optagethed af kvindeidealet i forskellige medier, viste nær sammenhæng med spiseforstyrrelser hos de unge kvinder.

Ved bulimi får pigerne ædeflip og kaster derefter op. (Foto: Colourbox)

Det ser altså virkelig ud til, at medierne har et tungt ansvar i denne forbindelse.

Tre typer spiseforstyrrelser

De såkaldte spiseforstyrrelser falder især i tre grupper: 1)

Anoreksi

, hvor den spiseforstyrrede næsten holder helt op med at spise, ikke fordi vedkommende fejler noget fysisk, men fordi stærke indre psykologiske kræfter fremkalder denne adfærd. Anoreksi kan i værste tilfælde føre til sultedøden; det sker i op til 15 procent af alle tilfælde. 2)

Bulimi

, hvor den spiseforstyrrede også forsøger at reducere sin vægt urimeligt meget, men hvor selvkontrollen - i modsætning til ved anoreksi - en gang imellem svigter og resulterer i såkaldte ædeflip, hvor den pågældende sætter enorme mængder af madvarer til livs.

Stærk skamfølelse

Hvis der kun forekom ædeflip, ville det naturligvis resultere i vægtforøgelse, og dermed fedme (og det sker også i nogle tilfælde), men det, der kendetegner en bulimi, er netop, at kvinden (det er langt oftere kvinder end mænd) efter ædeflippet fremkalder en opkastning eller indtager farligt store mængder af afføringsmidler for at undgå en vægtforøgelse. Bulimi fører ikke som anoreksi til en livsfarlig afmagring, men er ofte forbundet med stærke skamfølelser, der giver forøget risiko for senere depressioner.

De to nævnte spiseforstyrrelser regnes for at høre til kategorien af psykiske lidelser eller afvigelser. Det gælder ikke for den tredje:

Almindelig fedme

, hvor der 'blot' er tale om for meget spiseadfærd og efterfølgende vægtforøgelse, men ikke nødvendigvis om indre psykiske forstyrrelser eller afvigelser. Til gengæld er fedme som bekendt forbundet med øget risiko for en række alvorlige kropslige sygdomme.

Jeg VIL være slank

Der kan være et utal af forskellige psykologiske årsager til disse tre forskellige former for spiseforstyrrelser, men en af de faktorer, der formodentlig spiller en rolle i mange af forstyrrelserne, er et brændende ønske om at være slank! En intens trang til at være slank ses selvfølgelig først og fremmest ved anoreksi, hvor den helt tager magten fra sit offer, så der i stedet for slankhed opstår livsfarlig afmagring. Men det er interessant, at patienten med anoreksi ikke selv synes, hun er for tynd. Der, hvor andre ser en uhyggelig magerhed, ser hun selv en fornem slankhed.

Det intense ønske om slankhed ligger formodentlig også ofte bag bulimi, hvor der ikke opstår egentlig afmagring, men hvor patienten, trods hyppige indtagelser af store mængder mad, alligevel kan opretholde en for hende selv passende slankhed ved for eksempel opkastninger, voldsom motion eller jævnlig spisning af store mængder afføringsmidler.

Tidlige kure sætter sig senere

Det er måske svært umiddelbart at se, hvad ønsket om slankhed kan have med fedme at gøre, men det kan det bestemt alligevel - i hvert fald for overvægtige kvinder. Sagen er den, at man har fundet, at mange overvægtige kvinder i ungdomsårene har været på flere og langvarige afmagringskure, fordi de dengang syntes, at de var lidt for 'buttede' (og måske endda blev drillet med det), og derfor gerne ville være meget mere slanke.

Det menes, at sammenhængen mellem overdrevne slankekure i ungdomsårene og senere fedme beror på, at man under langvarige eller gentagne slankekure bliver så stærkt påvirket og optaget af sin sultfornemmelse, at denne senere i livet kommer til at spille en alt for dominerende rolle i dagliglivet - med hyppig overspisning og deraf følgende fedme til følge.

Lavet i samarbejde med Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet