Religiøse mennesker tror på en gud.
Men blandt dem, der tror på en gud, er der en forskel på, hvordan de opfatter denne gud, afslører en ny amerikansk undersøgelse.
De fire amerikanske forskere bag denne nye undersøgelse fik 254 yngre personer til at udfylde et længere spørgeskema vedrørende alle de mulige idéer om og opfattelser af en gud, man kunne have.
Det var naturligvis ikke nødvendigvis den samme gud, de tænkte på.
Svarene kunne eksempelvis være:
Gud hjælper, når jeg beder ham om det Gud straffer mig, hvis jeg begår noget forkert Gud lytter til mig og giver mig gode råd Gud beskytter mig mod alle farer Gud har skabt jorden og alt levende
Forskerne var i første omgang interesseret i spørgsmålet, om der kunne tales om en særlig mandlig og kvindelig gudsopfattelse, men denne hypotese blev klart afkræftet af de mange besvarelser:
Der var ikke nogen tydelig eller gennemgående forskel på besvarelserne af disse spørgsmål hos de mandlige og de kvindelige deltagere.
Tre typer gudsbilleder
\ Fakta
LÆS OGSÅ:
Til gengæld spillede kønnet en vigtig rolle for, hvordan man havde det med sine forskellige gudsbilleder.
Det viste sig nemlig, at man kunne sammenfatte de mange besvarelser på spørgeskemaet, således at man for hver enkelt deltager kunne tale om, at han eller hun især dyrkede et af tre forskellige gudsbilleder:
Gud som en kontrollerende instans i tilværelsen, altså som en, der straffer og belønner ens dårlige og gode adfærd, og som sørger for, at retfærdigheden sker til sidst – selvom det ikke altid er helt klart hvordan, idet Guds veje som bekendt er ‘uransagelige’. Gud som en elskende og hjælpsom fader i himlen. De mennesker, der har dette gudsbillede, forbinder altså især begrebet om Gud med det at blive elsket og hjulpet i tilværelsen. (Man har fra psykologisk side ment, at disse to gudsbilleder i nogen grad kunne afspejle menneskers opfattelse af deres egen far i barndommen som enten streng og kontrollerende eller som kærlig og hjælpsom). Gud som den fjerne skaber af tilværelsen. Denne gudsopfattelse er mere ‘intellektuel’ og ser mest Gud som en forklaring på verdens opståen og indretning, men ser ikke Gud som en, der blander sig ret meget i det enkelte menneskes skæbne.
Disse tre gudsopfattelser forekom nogenlunde lige hyppigt hos de unge mennesker og altså også lige hyppigt hos mænd og kvinder.
Håbløshed kontra tilfredshed
Men da forskerne desuden havde benyttet spørgeskemaer til måling af blandt andet håbløshed og tilfredshed med tilværelsen, var det muligt at sige noget om forbindelsen mellem de tre gudsopfattelser og disse to vigtige sider af den menneskelige trivsel.
Med hensyn til håbløshed havde forskerne valgt dette tema, fordi nye undersøgelser tyder på, at en særlig tendens til at reagere med passivitet og opgivende håbløshed over for livets udfordringer og modgang, indebærer en alvorlig risiko for senere at komme til at lide af svær depression.
Da forskerne så på den gennemsnitlige grad af håbløshed hos mennesker med de tre typer af gudsbilleder, fandt de i første omgang ingen som helst forskel. Der var lige lidt eller meget håbløshed hos dem, der dyrkede hvert af de tre gudsbegreber.
Kontrollerede gud giver mænd håb
Men så opdagede forskerne en slående kønsforskel hos dem, der særlig opfattede Gud som en kontrollerende instans i tilværelsen:

Jo mere mænd opfattede Gud som en styrende og kontrollerende instans, jo mindre led de af håbløshed, men jo mere kvinder dyrkede en tilsvarende gudsopfattelse, jo mere led de af håbløshed!
Hvis Gud altså udpræget opfattes som ‘kontrollerende’, er det tilsyneladende godt for mænds tillid til fremtiden, men absolut ikke godt for kvinders tro på fremtiden – i hvert fald ifølge denne amerikanske undersøgelse.
Forklaringen på, at de to køn nærmest reagerer modsat – optimistisk og pessimistisk – hvis de opfatter Gud som en ‘streng fader’, kendes næppe, men det kan tænkes, at det har noget med den typisk amerikanske opdragelse af drenge og piger at gøre.
Loves mænd bedre skæbne?
Flere undersøgelser tyder nemlig på, at piger i højere grad end drenge kan reagere med depression efter en særlig streng faderlig opdragelse.
Men der kan selvfølgelig også tænkes andre grunde af eksempelvis mere teologisk art, måske forekommer der visse træk i nogle religioner, der indebærer, at Gud lover mænd en bedre skæbne end kvinder?
Med hensyn til gudsopfattelse og tilfredshed med tilværelsen fandt forskerne blot en enkelt og klar sammenhæng: De, der opfattede Gud som en fjern skaber uden særlig meget indflydelse på menneskets tilværelse, havde gennemgående en mindre tilfredshed med tilværelsen end tilhængere af de to andre guds opfattelser, den kontrollerende og den kærlige gud.
Deraf kan man tilsyneladende konkludere, at hvis man tror på (en) gud, så er det bedst at tro, at denne gud kan og vil gøre noget godt i ens tilværelse.
Lavet i samarbejde med Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet