Kan advarslerne på cigaretpakkerne virke modsat hensigten?

Kan advarslerne på cigaretpakkerne virke modsat hensigten?

Det spørgsmål satte tre forskere fra henholdsvis Schweiz, Tyskland og USA sig for at besvare.

Resultaterne af deres undersøgelse er blevet offentliggjort i tidsskriftet Journal of Experimental Social Psychology.

Og de resultater tyder på, at det godt kan være tilfældet.

Dødsminder gør os selvbevidste

Da nogle af advarslerne på cigaretpakkerne handler om, at man kan dø af cigaretrygning, ville de tre forskere undersøge effekten af netop disse advarsler.

Forskerne byggede på en række tidligere undersøgelser, som tilsyneladende viste, at alt, hvad der minder om døden, (også uden forbindelse med cigaretrygning) kan have dybtgående indflydelse på vores psykiske tilstand.

Det har endda vist sig, at denne indflydelse opstår og holder sig en vis tid efter, at man har fået døds-påmindelserne ud af bevidstheden.

Så det må dreje sig om processer, der huserer i ‘det ubevidste’, efter man har fået andet at tænke på.

En af de psykiske virkninger af ‘dødsminder’ er en efterfølgende tendens til, i højere grad end sædvanlig, at stræbe efter at hæve sin selvrespekt eller sit selvværd.

Det er altså som om man, efter at have fået disse ‘dødsminder’ ned i underbevidstheden, pludselig får særligt travlt med at bestræbe sig på at blive et bedre menneske i sine egne øjne. Specielt på den måde, at man ønsker at opleve sig selv som en særligt værdifuld person.

Ryger-baseret selvværd

Udover at bygge deres undersøgelser på denne lidt gådefulde, men veldokumenterede sammenhæng, tog forskerne også udgangspunkt i andre undersøgelser som viste, at rygere er meget forskellige med hensyn til, om de oplever rygning som en vigtig kilde til selvrespekt og selvværd eller ej.

Det ser ud til, at nogle rygere opnår en styrkelse af deres selvrespekt og selvværd ved selve rygningen. Dette gælder ikke – eller gælder kun i meget svagere grad – for andre rygere.

Forskerne taler i denne forbindelse om graden af ryger-baseret selvværd, og graden af denne egenskab kan måles meget simpelt ved et spørgeskema, der bl.a. spørger om, i hvor høj grad man er enig i følgende udsagn:

– Rygning gør dig mere selvsikker.

– Rygning er en vigtig del af dit personlige adfærdsmønster.

– Rygning skaber en vis respekt om din person.

Og så videre.

De, der er enige i de fleste af disse udsagn, har altså et højt ryger-baseret selvværd, og de, der er uenige i de fleste spørgsmål, har en lav grad af ryger-baseret selvværd.

Dødsminder påvirker afhængigt af selvværd

På baggrund af disse to ting: Opdagelsen af, at ‘dødsminder’ giver mere trang til øget selvværd, og opdagelsen af, at rygere varierer med hensyn til, hvorvidt de baserer deres selvværd på rygning, opstillede de tre forskere følgende hypotese:

Når rygere med et højt ryger-baseret selvværd bliver mindet om døden, vil de få en mere positiv holdning til rygning – fordi rygning styrker deres selvværd, og derfor kan de opnå den ønskede stigning i selvværdet ved at synes bedre om det, der styrker deres selvværd: rygning!

Rygere, der ikke baserer deres selvværd særlig meget på rygning, kunne ifølge forskerne snarere komme til at synes dårligere om rygning, når de mindes om døden, fordi ‘dødsminderne’ skulle gøre dødstruslerne ved cigaretrygning endnu mere nærværende for dem, uden at det på nogen måde handler om deres selvværd.

Dødsrelaterede og ikke-dødsrelaterede advarsler

Forskerne testede deres hypotese ved hjælp af 40 cigaretrygere.

De 40 personer blev ved lodtrækning delt i to grupper, der i gennemsnit røg lige meget.

Forskerne havde også benyttet det tidligere omtalte spørgeskema til måling af ryger-baseret selvværd, og denne egenskab var også gennemsnitlig lige udpræget i de to grupper. Men indenfor hver af grupperne var der selvfølgelig en stor spredning i graden af denne særlige egenskab.

Derefter lod man de to grupper iagttage billeder af cigaretpakker, der for den ene gruppes vedkommende var påført advarsler med klare ‘dødsminder’ (for eksempel “Du kan dø af rygning” og “Rygning forkorter livet”).

Den anden gruppe så cigaretpakker med ikke-dødsrelaterede advarsler (for eksempel: “Rygning er skadelig for dine omgivelser”, og “Rygning gør dig mindre tiltrækkende”).

Derefter lod man alle forsøgspersonerne arbejde med en hel uvedkommende opgave i femten minutter, således at ‘dødsminderne’ i den første gruppe kunne få tid til at påvirke deres underbevidsthed.

Hypotese bekræftet

Da de femten minutter var gået, lod man alle 40 forsøgspersoner udfylde et nyt spørgeskema, som simpelthen handlede om deres nuværende holdning til rygning.

Det indeholdt spørgsmål som for eksempel:

– Kan du lide at ryge?

– Agter du at fortsætte med at ryge?

– Er det vigtigt for dig at ryge?

Og så videre.

Da man fik opgjort resultaterne af disse forskellige test, viste det sig, at hypotesen i næsten forbløffende grad blev bekræftet.

Selvværd gør rygning endnu mere positivt

I den gruppe, der havde set cigaretpakker med ‘dødsminder’, var der en meget lav sympati for rygning hos dem, der havde et lavt ryger-baseret selvværd, men meget mere positiv holdning til rygning hos dem, der havde et højt ryger-baseret selvværd.

En tilsvarende forskel optrådte slet ikke hos den gruppe, der havde set cigaretpakker med advarsler uden minder om døden.

De tre forskere konkluderer, at de mennesker, som forbinder deres selvværd med rygning, risikerer at få en endnu mere positiv holdning til rygning, når de ser advarsler, der minder om døden, på cigaretpakkerne.

Det er fordi ‘dødsminderne’ får dem til at ønske at forbedre deres selvværd, og det vil de så blandt andet kunne opnå ved at gøre rygning til noget endnu mere positivt i deres egne øjne!

Artiklen er lavet i samarbejde med Forskningsnyt fra psykologi.