Hvorfor græder vi?

Hvis dyr kunne tale, og man spurgte dem, hvad det mest mærkelige ved os mennesker er, så ville svaret måske være: »De har ikke nogen pels på, og så vælter det ud med vand af deres øjne, når de er kede af det.«

Gråden undrer også 7-årige Jonatan Svendsen fra Amager, som har bedt Spørg Videnskaben om at komme med en forklaring på fænomenet. Vi søger svaret med en rundringning til læger, psykologer og adfærdsbiologer, hvor de alle sammen – ad den ene eller den anden vej – kredser om det samme svar.

Et levn fra den tidligste fortid

»Gråden er formentlig opstået i den tidlige begyndelse af menneskers udviklingshistorie, som et meget effektivt middel til at sikre sig mors fulde opmærksomhed, og på den måde øge chancen for overlevelse. Gråden blev altså brugt som et effektivt kaldesignal og er i dag et levn fra menneskets tidligste fortid,« lyder det fra Thomas Nielsen, lektor fra Psykologisk Institut på Aarhus Universitet.

Sagt med andre ord:

Det menneske, der udover en klynken eller et vræl, krydrede det klagende udtryk med en heftig udskillelse af tårer, har fået en overlevelsesfordel i forhold til andre mennesker. Ad den vej er gråden blevet en fast bestanddel for menneskers evne til at tiltrække opmærksomhed og støtte.

Et særkende for mennesker

»Mange dyr – som eksempelvis chimpanser – kan udtrykke klynkelyde, når de har behov for at tiltrække flokkens opmærksomhed, men det er kun mennesker, der har udviklet en ekstra sofistikeret udtryksform, hvor tårerne kommer væltende,« siger professor og psykolog Henrik Høeg-Olesen, som også holder til på Psykologisk Institut i Århus.

Men gråden er jo ikke kun forbeholdt babyer. Det er en egenskab, som hænger ved resten af livet, selvom store drenge og mænd har svært ved at indrømme det.

Gråden bliver – ligesom under babystadiet – brugt til at tiltrække opmærksomhed og støtte, når man er ked af det eller føler stor sorg. Uden at man behøver at sætte ord på.

Trøsten kommer også indefra

Derfor kan det måske undre, at mange voksne vælger at græde, når de er alene. Men det hersker der ifølge Henrik Høeg-Olesen også en god forklaring på. For trøsten kommer også indefra, når vi græder.

»Når vi græder, bliver der udløst endorfiner i vores kroppe, og de har en beroligende virkning på os. Det er derfor, at vi ikke kan græde i en uendelighed, og vi endda kan føle os helt opstemte, efter vi har grædt. Vi opnår en mental lettelse,« siger Henrik Høeg-Olesen.

Gråd som våben

Gråden er altså for os mennesker en effektiv måde til at udtrykke vores sindstilstand. Og da vi er en flok begavede dyr, så er det lykkedes os med vores komplekse hjerner både at bruge og misbruge gråden. Henrik Høeg-Olesen fortæller:

»Vi bruger blamdt andet gråden til, at få nogen til at holde op med noget. Eller omvendt, vi kan bruge det til at opnå noget. Eller vi kan skjule gråden, så vi ikke røber vores inderste følelser,« siger han.

Vor første handling på jorden er at ånde ind og bryde ud i gråd. Vor sidste er at ånde ud, og så bryder de andre ud i gråd. Livet udspiller sig derimellem.

Ravi Shankar, maj 1999

Psykologi-professoren tænker for eksempel på den meget omtalte situation, hvor Hillary Clinton i kampen om at blive Demokraternes kandidat til det amerikanske præsidentvalg, brugte tårerne som et våben efter, at hun var blevet anklaget for ikke at kunne udtrykke følelser.

»Så da kritikken var på sit højeste, valgte hun i den næste fjernsynsoptræden at få tårer i øjnene i en presset situation. Det vilde er, at amerikanerne hopper på den, og så forstummer kritikken,« siger Henrik Høeg-Olesen.

Her er der til gengæld ingen grund til at græde: Jonatan får sig en flot Videnskab.dk-T-shirt som tak for spørgsmålet, og du kan selv byde ind med nye spørgsmål, hvis du sender det til sv@videnskab.dk. Du kan også snyde og selv gå ind og købe en T-shirt her.