Da jeg for nylig så 'Gift ved første blik', slog det mig, hvor meget parrene lignede hinanden. De matchede ikke kun på kriterier som personlighedstype, værdier, livsmål, interesser, livsstil og forventninger til en partner, men de lignede faktisk også hinanden helt fysisk.
Men set fra et videnskabeligt perspektiv er der begrænset belæg for, at fokus på ligheder nødvendigvis fører til langvarige og tilfredsstillende parforhold.
Så hvorfor kan forskelle være en fordel frem for en ulempe? Lad os dykke ned i, hvad forskningen siger om fordelene ved forskelligheder i parforhold.
90 procent af 'Gift ved første blik’-parrene bliver skilt
Men først et kig på succesraten. Statistikker viser, at succesraten for de ekspertsammensatte par i 'Gift ved første blik's laboratorium ligger betydeligt under gennemsnittet for par, der har fundet hinanden ude i den virkelige verden.
I perioden 2013-2023 af programmets danske udgave er i alt 32 par blevet gift – men lige under 90 procent af disse par valgte ikke at blive sammen efter programmets afslutning. Til sammenligning endte kun 44,3 procent af ægteskaberne i Danmark i den samme årrække med skilsmisse, ifølge Danmarks Statistik.
Når biokemien bestemmer, er det ikke ligheder, der tiltrækker os
Det ikke nødvendigvis et ansigt, der ligner vores eget eller en fælles hobby, der styrer vores valg. I en tidligere artikel på Videnskab.dk har jeg argumenteret for, at lyst, tiltrækning og tilknytning i høj grad styres af biologiske processer, der foregår uden for vores bevidste kontrol.
En af de mest fremtrædende aktører i denne kemiske cocktail er dopamin – stoffet, der giver os de kriblende følelser af eufori, energi og intens glæde, når vi tænker på vores partner.
Dopaminsystemet er nært forbundet med hjernens belønningscenter, som konstant er på jagt efter nye, spændende gåder at løse og små overraskelser. Det handler ikke kun om seksuel tilfredsstillelse, selvom det selvfølgelig også spiller en rolle, men om den dybere følelsesmæssige interesse og nysgerrighed over for hinanden.
Ligheder er kedelige - får dopaminniveau til at falde
Dopaminsystemet elsker at blive overrasket – ikke nødvendigvis med en Ferrari i indkørslen, men måske med et lille kys i elevatoren, mens man balancerer indkøbsposerne fra Netto.
I 'Gift ved første blik' er parrene så velmatchede og forudsigelige, at der sjældent er uventede problemer at løse sammen, og når alt bliver forudsigeligt – »Skal vi have kål til aftensmad?« – så falder dopaminniveauerne, og den glødende passion får aldrig rigtig fat. Ligheder er kedelige.
Men det betyder ikke, at vi skal finde en ny partner, hver gang dopaminniveauerne dykker. I stedet handler det om at opdage nye sider af den person, vi allerede er sammen med.
Jo mere vi udforsker og vokser sammen, desto mere stimuleres vores dopaminsystem. Og der skabes en dybere tilknytning, der kan gøre selv de mest trivielle samtaler til noget helt særligt.
Vi kan dufte os frem til fordelagtige forskelle
Inden jeg folder den mere psykologiske vinkel ud, vil jeg nævne endnu en biokemisk faktor, der elsker forskelle. Vi er kodede til fra naturens side at lede efter gode partnere at få børn med. Studier viser således, at vi ofte tiltrækkes af partnere med et immunforsvar, der er forskelligt fra vores eget.
Dette kan nemlig føre til et stærkere og mere varieret immunsystem hos vores børn. Det er lidt som at lave en smoothie med forskellige frugter – hver ingrediens bidrager med noget unikt, der tilsammen gør drikken lækker.
Denne genetiske variation øger således sandsynligheden for, at børnene vil udvikle en bredere og mere effektiv immunrespons mod sygdomme – en essentiel overlevelsesfaktor gennem menneskets udvikling, inden fremkomsten af den moderne medicin.
Men det er ikke, fordi vi går rundt og tænker: »Wow, hun ser ud til at have et formidabelt immunsystem!« Det er meget mere subtilt. Faktisk så subtilt, at vi slet ikke er bevidste om det. Det ser ud til, at vi – helt ubevidst – kan lugte, om en anden persons immunsystem passer godt sammen med vores eget.
Men ligesom resten af vores følelsesliv skal forstås baglæns, så er vi tilbøjelige til at opfinder historier om, hvorfor vi tiltrækkes af dem, som vi gør; »han er bare så modig«, eller »hun har en stærk personlighed«.
Hvad vi ikke ved er, at det er biokemien, der har gjort det meste af arbejdet, længe før vores bevidsthed overhovedet var med i spillet. Det er sjovt nok sjældent, at deltagerne i 'Gift ved første blik' siger, at det første, de lagde mærke til, var partnerens duft – selvom netop det kunne være en afgørende faktor på et biologisk niveau.
Woody Allen-neurotiker har brug for en partner, der kan tilbyde ro
Det essentielle er, at to partnere bør spille forskellige roller, der komplementerer hinanden – de skal ikke konkurrere om at være ens.
Tænk på det som et velkoordineret team i en dans, hvor den ene tager føringen, og den anden følger med.
Måske er den ene en Woody Allen-type neurotiker, der har brug for en partner, der kan tilbyde ro og klarsyn, mens et rodehoved med en snert af ADHD måske har gavn af en partner, der holder styr på kalenderen og kender forskellen på vaskemiddel og skyllemiddel.
\ Læs også
Stresshåndtering i parforhold: Forskelle kan blive jeres bedste ven
Mænd og kvinder har forskellige stresshåndteringsværktøjer, og det kan føre til nogle lidt stereotypiske billeder - men de kan også hjælpe os med at forstå, hvorfor forskelle er vigtige.
Forskning viser, at evnen til at regulere stress og håndtere konflikter konstruktivt er en afgørende faktor for et langvarigt forhold. Par, der kan klare konflikter uden at sende deres stresshormon kortisol på en permanent rutsjetur, har typisk mere stabile og tilfredsstillende forhold.
Ligesom børn kan have brug for en voksen til at følelsesregulere, er en af parforholdets vigtigste funktioner at hjælpe hinanden med at regulere følelser – især når det gælder stress. Det viser det her studie.
Strategier til at holde kortisolniveauerne nede er lige så biokemiske som de processer, der skaber kærlighed og tilknytning. Og her kommer forskellene i spil – især når det gælder køn og de forskellige måder, vi håndterer stress på.
Bedst, hvis et par både mestrer ’fight or flight’ og ’tend and befriend’-responser
Forskelle i hormon-niveauer af testosteron og oxytocin spiller en stor rolle i vores måde at håndtere livet på.
Mænd er generelt mere handlingsorienterede på grund af deres højere testosteronniveauer. Testosteron fungerer lidt som den ivrige forælder på sidelinjen til børnenes fodboldkamp, der råber: »Kom så!«.
Det fremmer ’fight or flight’-responset, der gør mænd mere tilbøjelige til enten at kaste sig ud i konflikten eller trække sig tilbage til deres »man cave«.
Det kan være nyttigt, når man skal fikse et utæt vandrør, men knap så effektivt, når diskussionen handler om de følelsesmæssige nuancer i parforholdet.
På den anden side er kvinder ofte styrede af hormoner som oxytocin og østrogen. Oxytocin, også kendt som ’krammehormonet’, fremmer adfærd som samarbejde, empati og følelsesmæssig støtte. Det er grunden til, at en kvinde i en stresset situation måske siger: »Lad os tale om det« – og faktisk mener det.
Kvinder er ofte mestre i 'tend and befriend'-responset, hvor de søger at pleje og beskytte deres nærmeste eller skabe stærkere sociale bånd som en måde at håndtere udfordringer på.
Østrogen hjælper også med at navigere i sociale og følelsesmæssige skift, hvilket kan gøre kvinder til mesterforhandlere ved middagsbordet.
Selvom disse forskelle ofte beskrives som henholdsvis mandlige og kvindelige, er det vigtigt at huske, at alle mennesker rummer en bred vifte af adfærdsmønstre, uanset køn.
Der er masser af mænd, der mestrer kunsten ’tend and befriend’, og kvinder, der uden problemer aktiverer deres indre ’fight or flight’-respons, når det gælder. Men parret bliver en stærkere enhed, hvis det har begge egenskaber.
Styrk parforholdet gennem forskelle
Men hvordan håndterer vi forskelle og oplever dem som værdifulde? God kommunikation og fælles problemløsningsevner er nøglen til at navigere i forskellene og bruge dem som en styrke. Ægte kompatibilitet handler derfor ikke om at være ens, men om evnen til at navigere i forskellene og se dem som en ressource.
At kunne anerkende og værdsætte hinandens unikke bidrag til forholdet skaber et fundament for et dynamisk og modstandsdygtigt partnerskab. Og lad os ikke glemme den fysiske intimitet – kram, dans og sex er limen, der holder os sammen, når ordene måske ikke slår til.
Så selvom ’Gift ved første blik’-eksperterne forsøger at skabe en opskrift på kærlighed baseret på lighed, er virkeligheden langt mere nuanceret. Ægte kærlighed og langvarige forhold opstår ikke nødvendigvis ved at være så ens som muligt, men ved at finde styrken i forskellene og bygge et fælles liv, hvor begge parter kan trives.
