Utroskab er ikke blot et brud på samfundsnormer eller religiøse regler; det er først og fremmest et tillidsbrud mellem to mennesker.
I disse uger nærmer vi os højtiden for sidespringene: julefrokosten.
Nogle ser måske utroskab som et fænomen, der ligger uden for naturvidenskabens rækkevidde. Men ligesom lyst, tiltrækning og pardannelse er biologiske fænomener, kan utroskab også forstås gennem en evolutionær linse.
Hvordan former biologien så vores tilbøjelighed til sidespring?
Vi ved, at der i hvert fald er en forskel på, hvor ofte mænd og kvinder er utro. Den storstilede danske befolkningsundersøgelse ’Projekt SEXUS’, der har kortlagt danskernes seksuelle adfærd, viser, at 23,1 procent af alle mænd har været deres nuværende partner utro, mens det samme kun gælder for 13,8 procent af kvinderne.
For at forstå, hvorfor de to tal er så forskellige, må vi dykke ned i nogle fundamentale biologiske forskelle mellem kønnene, som former deres adfærd og præferencer. Biologien kan nemlig være på spil, når fitness-Ole fra lageret eller den 20-årige piccoline pludselig synes helt uimodståelige til årets julefrokost.
Sex og forplantning er uløseligt forbundet - biologisk set
Det er vigtigt at huske, at mennesket har udviklet sig over millioner af år, mens pålidelig prævention - i form af p-pillen - kun har eksisteret i 60 år godt og vel.
Alle biologiske mekanismer, der styrer seksuel adfærd, er således udviklet i en tid, hvor sex og forplantning var uløseligt forbundet.
Tre biologiske faktorer har især betydning for vores seksuelle adfærd. To af dem deles med resten af dyreriget, mens én er næsten unik for mennesker:
Faktor 1: Børn er en større investering for kvinder
For det første skyldes kvinders mindre hang til utroskab, at deres investering i at få børn er uforholdsmæssigt højere end mænds. Dette er særligt tydeligt hos mennesker, hvor spædbørn fødes hjælpeløse og kræver en usædvanligt lang barndom sammenlignet med vores nærmeste slægtninge, aberne.
Dertil kommer menneskets oprejste gang, og det deraf smalle bækken, som samtidig gør fødslen både risikabel og potentielt dødelig for både mor og barn. Uden moderne prævention og lægehjælp indebærer sex for kvinder derfor ikke alene potentiel set en langsigtet investering i form af graviditet og børneopdragelse, men også en betydelig risiko i form af selve fødslen.
Man kunne indvende, at p-pillen i dag har fjernet meget af risikoen ved sex. Men her er argumentet, at p-pillen endnu ikke har haft tid til at påvirke kvinders biologiske tilbøjeligheder og ubevidste valg.
Faktor 2: Utroskab kan (biologisk set) være en god investering for mænd
For det andet spiller det en rolle, at mænds fysiske investering i reproduktion er forsvindende lille. Produktionen af sædceller kræver kun minimal energi, og mænd kan potentielt få mange børn med forskellige partnere inden for kort tid.
Denne forskel i biologisk investering har historisk set skabt langt større konkurrence blandt mænd om kvinders opmærksomhed. Derfor har mænd i højere grad end kvinder engageret sig i risikable handlinger for at tiltrække partnere – en risikovillighed, der også kan føre til utroskab.
Alligevel er farens rolle i barnets opvækst afgørende for barnets overlevelse og succes. Børn fra stabile familier klarer sig for eksempel bedre på en lang række parametre, selv i dag. Dette afspejler, at mænd dramatisk øger deres chancer for at føre deres gener videre ved at beskytte og yde omsorg for både mor og barn.
Mandens biologi tillader ham dog at ’blæse og have mel i munden’ og vinde stort i det genetiske lotteri. Han kan investere tid og energi i børn med én kvinde, men samtidig være utro med en eller flere andre kvinder med meget lille investering.
Faktor 3: Sex er sammenhængskraft - uden den, kan utroskab opstå
For det tredje spiller sex en langt større rolle i parforholdets sammenhængskraft for mennesker end hos de fleste andre arter. Under sex frigives hormoner som oxytocin og vasopressin, der begge styrker tillid og tilknytning mellem partnere.
Disse biokemiske processer gør sex til en central mekanisme for følelsesmæssig tilknytning og fungerer som en slags ’reset-knap’, der kan hjælpe par med at genoprette samhørighed efter konflikter og reducere både indre og ydre stress.
Når denne vigtige sammenhængskraft svækkes – for eksempel på grund af manglende intimitet – kan det øge risikoen for, at en eller begge partnere søger denne form for nærhed andre steder. Behovet for følelsesmæssig og fysisk nærhed kan derfor føre til utroskab, når parforholdet ikke i tilstrækkelig grad tilfredsstiller disse behov.
Sex skaber dermed en genvej til nærhed og samhørighed, der er essentiel for parforholdets stabilitet. Der findes kun ét nært biologisk modstykke til denne adfærd: bonobo-chimpanserne.
Bonoboerne vil have sex med de fleste, uanset køn, status og alder – de er faktisk så seksuelt aktive, at de kan få en svingerklub i provinsen til at fremstå bornert, og af samme grund har de fleste zoologiske haver valgt bonoboerne fra.
Hormoner styrer kvinders præferencer
Hvilken type mand, en kvinde finder attraktiv, påvirkes i høj grad af hormonerne østrogen og progesteron.
I den første halvdel af cyklussen – op til og omkring ægløsningen – dominerer østrogen, som fremmer både sexlyst og seksuel adfærd. I denne fase har kvinder en tendens til at foretrække mænd med fysiske træk, der forbindes med gode gener, såsom symmetriske ansigtstræk. Her kan dørmanden, der også er ekstrem sportsudøver, pludselig virke langt mere interessant end ham derhjemme.
I cyklussens anden halvdel dominerer progesteron. På dette tidspunkt forbereder kroppen sig på en potentiel graviditet, og kvindens præferencer skifter til tryghed og stabilitet. Da sex på dette stadie ikke nødvendigvis fører til graviditet, flyttes fokus til mænd, der kan tilbyde langsigtet omsorg. Pludselig kan revisortypen, der altid er klar med hjælp til regnearket, poppe op på radaren.
Kvinder, der bruger hormonel prævention, såsom p-piller, bliver kunstigt sat i en progesteron-dominant fase. Forskning viser, at kvinder på prævention ofte er mere tilfredse i ægteskaber med mindre fysisk attraktive mænd, da deres hormonelle præferencer i mindre grad favoriserer markører for ’genetisk kvalitet’.
Når kvinderne så stopper med hormonel prævention – for eksempel i forbindelse med ønsket om at få børn – kan de opleve en brat opvågning. Deres tiltrækning til partneren kan ændre sig drastisk, hvilket potentielt kan skabe udfordringer i forholdet og måske grobund for utroskab.
Sådan styrer fertilitet og sundhed mænds valg
Mænds partnerpræferencer forbliver overraskende stabile gennem hele livet, hvilket blandt andet kan observeres i deres søgninger på datingapps.
Et studie viste således, at mænd, uanset alder, helst ville matches med kvinder først i tyverne. Dette kan dog skabe udfordringer i parforholdet, når kvinden bliver ældre, og mandens præferencer ikke ændrer sig tilsvarende.
Mænd tiltrækkes af visuelle indikatorer på fertilitet og sundhed såsom symmetri, ungdom og kropsproportioner, der evolutionært set antyder højere fertilitet.
Forskning viser da også, at mænd er mere tilbøjelige til at finde kvinder ekstra attraktive, når disse træk fremstår tydeligt, særligt når kvinden er tæt på ægløsning. For eksempel viste et studie, at mænd ubevidst gav flere drikkepenge til strippere, der var tæt på ægløsning.
Truslen fra utroskab: Kvinder frygter følelser, mænd frygter sex
Når det kommer til utroskab, viser forskning for eksempel, at kvinder ofte oplever følelsesmæssig utroskab som mere truende, mens mænd typisk ser seksuel utroskab som en større trussel. Dette giver god mening, i lyset af de biologiske forskelle vi har.
Kvinder har traditionelt været investeret i at sikre en partners følelsesmæssige engagement og støtte, da det er afgørende for børnenes opvækst og sikkerhed. Mænd, derimod, har været mere følsomme over for risikoen for seksuel utroskab, som kan skabe usikkerhed omkring faderskabet.
At blive opfattet som en ’hanrej’ eller ’cuckold’ (en mand, hvis kone/partner har sex med en anden mand) anses i mange kulturer for at være stærkt ydmygende, fordi det netop udfordrer en mands evne til at sikre sit eget afkom og dermed hans værd som partner – i sidste ende hans evolutionære eksistensberettigelse.
Når vi forstår impulser, kan vi undgå at handle på dem
Selvom vi ikke kan ændre de biologiske mekanismer, der har formet os gennem millioner af år, kan vi bruge vores bevidsthed om dem til at tage styringen. I sidste ende handler det ikke om at ignorere biologien, men om at forstå den.
Ja, måske dufter ham der fitnessinstruktøren ekstra godt, eller måske sender hende der HR-konsulenten et særligt smil over flæskestegen, men vi behøver ikke nødvendigvis at handle på det.
Ved at være bevidste om vores impulser og lære at kontrollere dem kan vi træffe bevidste valg, der styrker vores relationer.
At vælge at lade en fristelse passere er måske det ultimative bevis på, at vi trods alt er blevet en anelse klogere end bonoboerne!
