I dag er det den 14. februar, Valentinsdag, romantikken og kærlighedens fest, men måske sidder du, kære læser, lige nu med galoperende hjertesorg.
I så fald skal du vide, at du ikke er alene.
De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at omkring halvdelen af alle gifte par bliver skilt. Sådan har det set ud i hvert fald de seneste ti år, og oveni kommer alle de forliste forhold, hvor der aldrig nåede at komme en ring på fingeren.
Så man kan vist roligt sige, at hjertesorg er et livsvilkår, og at de fleste af os har oplevet de søvnløse nætter, den knugende følelse i brystet og de tvangs-agtige tanker om en person, der ofte ledsager et knust hjerte.
Det er imidlertid ikke kun dine følelser, der er under påvirkning, når kærligheden brister. Forskning tyder på, at hjertesorg også påvirker hjernens aktivitet, og det kan forklare de til tider fremmedartede følelser og kropslige oplevelser, du gennemgår.
Så kære læser, hvis dit hjerte er knust, og du hellere vil bruge den 14. februar på at reflektere over, hvorfor du har det, som du har det, end på at læse om roser og romantik, så kan du roligt læse videre.
Hvor mange i dag hylder kærligheden, tager Videnskab.dk hånd om de knuste hjerter ved at tale med en hjerneforsker med speciale i neurovidenskaben bag kærlighed. Hun giver et indblik i, hvordan hjernen reagerer på ulykkelig kærlighed.
Hjernen reagerer på hjertesorg som på stoffer
Du har sikkert hørt folk sige, at kærlighed kan føles som en afhængighed, og faktisk tyder hjerneforskningen på, at det kan være rigtigt.
Når du ser på billeder og tænker på den person, som har knust dit hjerte, lader det nemlig til, at et område inde midt i hjernen, der hedder det ventrale tegmentalområde (VTA), bliver meget aktivt.
Det er en central del af hjernens belønningssystem, som får dig til at føle trang til for eksempel mad eller sex, og som har den samme form for aktivitet, når vi er forelskede, som når vi oplever hjertesorg.
Området er også stærkt forbundet til lysten til euforiserende stoffer, hvis man har en afhængighed, og når du tænker på en person, der har knust dit hjerte, kan du få en lignende følelse.
»Det kan give dig en stærk længsel efter personen, som føles som fysisk smerte, og kan - måske ubevidst - få dig til at løbe flere risici, ved for eksempel at overveje at fortsætte forholdet,« siger Lucy L. Brown, som er klinisk professor ved Saul R. Korey Department of Neurology på Albert Einstein College of Medicine i New York.
Den fysiske smerte kan på den ene side få dig til at gøre næsten hvad som helst for at vinde personen tilbage, kontakte dem eller bare være tæt på dem et øjeblik. På den anden side kan smerten være så stærk, at den kan få dig til at trække dig helt, forklarer hun.
Uanset hvad kan du opleve, at dine handlinger og følelser er ulogiske og svingende, lyder det.
\ Læs mere
Følelser og fornuft tørner sammen
Selvom flere nok forbinder ulykkelig kærlighed med at træffe dårlige beslutninger eller at opføre sig desperat, er du sandsynligvis ikke kun drevet af de irrationelle afhængighedsfølelser, når dit hjerte er knust.
Aktiviteten i hjernens VTA-område, når vi ser et billede af personen, som har kunst vores hjerte, er blevet opdaget i et lille studie fra 2010, som Lucy L. Brown er medforfatter på, men i studiet opdagede forskerne også noget andet.
Når deltagerne så på billeder af deres eks, blev områder i deres frontallap, som også kaldes det præfrontale cortex, aktiveret.
Frontallappen er en del af hjernens belønningssystem, men Videnskab.dk kalder den i en anden artikel også for ‘hjernens direktør’, fordi den hjælper dig med at træffe alle dine beslutninger i hverdagen.
Du kan derfor se frontallappen som fornuftens stemme og skal nok være taknemmelig for, at den aktiveres under hjertesorg, mener Lucy L. Brown.
»Det præfrontale cortex lader til at arbejde på at få dig til at evaluere situationen. Det kan være det første skridt på vejen mod at komme videre, så selvom du er oprevet og græder, arbejder hjernens systemer på en løsning og prøver at styre dine følelser,« siger hun.
Lucy L. Brown understreger også, at resultaterne fra 2010-studiet skal tages med forbehold, fordi der kun er 15 deltagere, men at der er lavet beslægtede studier, der peger i samme retning.
»Når det gælder hjertesorger, er der få andre studier, men der er lavet flere studier, der også viser, at romantisk kærlighed aktiverer hjernens belønningssystem. Derfor er det nærliggende at gå ud fra, at belønningssystemet også aktiveres, når vi mister kærligheden,« lyder det.
\ Bag om studiet
- 10 kvindelige og 5 mandlige universitetsstuderende, der for nyligt var blevet droppet af deres partner, men stadig angav at være forelskede, deltog i studiet.
- Først interviewede forskerne deltagerne, hvor alle angav, at de tænkte på deres ekskærester konstant samt at de viste tegn på manglende følelsesmæssig kontrol såsom at kontakte eks’en, drikke for meget m.fl.
- Derefter lavede forskerne funktionelle MRI-skanninger af deltagerne, mens de så på et billede af- og tænke på deres ekskæreste, som de for nyligt havde brudt med og stadig var forelskede i.
- Når de så på billede af eks’en, blev hjernens ventrale tegmentalområde (VTA), områder i det præfrontale cortex (den forreste del af frontallappen) og cingulate gyrus (en ‘bue-form’, der ligger midt inde i hjernen) aktiveret.
- Derefter hjerneskannede de deltagerne igen, men denne gang mens de så på et billede af og tænkte på en person, de ikke havde nogen særlige følelser overfor. Denne gang var der ikke særlig aktivitet i frontallappen eller i VTA.
- Derimod viste data fra hjerneskanninger af forelskede personer, der er i et forhold, den samme aktivitet i VTA, som hos deltagerne med et knust hjerte.
Kilde: ‘Reward, addiction, and emotion regulation systems associated with rejection in love’, Journal of Neurophysiology, 2010
Hjernens reaktion kan give fysiske symptomer
Okay, nu ved du altså, at din længsel efter personen, som har droppet dig, og dine grublerier om, hvordan du skal komme videre, kan være resultatet af aktiviteten i hjernens frontallap og det ventrale tegmentalområde.
Men forklaringen på, hvordan hjernen reagerer på kærestesorg slutter ikke her. Vi har nemlig ikke været inde på de kropslige symptomer, hjertesorg også kan føre med sig, og her lader signalstofferne oxytocin og dopamin til at spille en rolle.
Det er de stoffer, der giver den stærke lykkefølelse, der er forbundet med forelskelse, men når dit hjerte bliver knust, lader niveauerne til at falde, forklarer psykolog og hjerneforsker Dea Stenbæk til TV2.
»Psykisk kan det komme til udtryk som sekvenser af tanker, billeder og ‘følelsesstorme’, der er svære at styre. Det kommer til udtryk kropsligt, fordi vores tilknytningssystem er et biologisk funderet system, så vi mærker det typisk som fysisk afmatning,« siger Dea Stenbæk, som er lektor ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet, til TV2.
Ubalancerne i serotonin kan få vores niveauer af stresshormonet kortisol til at stige, og det kan forklare nogle af de fysiske symptomer, mange oplever, når de har hjertesorg.
Et forhøjet kortisol-niveau kan for eksempel både få dig til at miste appetitten og give dig hukommelsesbesvær, søvnproblemer og ondt i maven, lyder det.
\ Læs mere
\ Sådan opleves hjertesorg
De kropslige symptomer på hjertesorg kan være søvnløshed, manglende appetit og fysisk smerte i brystet.
Du kan også opleve hukommelsesbesvær, tankemylder og ‘følelsesstorme’ af stærke følelser, der er svære at styre.
Medicin mod hjertesorg?
Som du måske ved, regulerer flere eksisterende medicinprodukter hjernens niveauer af oxytocin og dopamin.
For eksempel bruges oxytocin til at sætte fødsler i gang, fordi det fremkalder veer, imens flere typer af skizofrenimedicin blokerer dopamin-produktionen, fordi et forhøjet dopaminniveau er knyttet til de psykotiske symptomer ved blandt andet skizofreni.
Men det er mindre kendt, at nogle forskere prøver at lave piller mod hjertesorg.
Det kaldes ‘anti-love biotechnology’ og er medicinske produkter, der kan fjerne vores kærlighedsfølelser overfor et andet menneske, og rent etisk er det noget af en varm kartoffel.
»Nogle gange kan (hjertesmerte, red.) være gavnligt, fordi modgang kan lede til personlig udvikling. Men andre gang kan kærlighed være direkte farligt. Det kan binde en hustru til sin voldelige mand, (...) og endda lede til jalousidrab,« lyder det i en videnskabelig artikel fra 2013, der diskuterer de etiske problemstillinger ved ‘anti-love biotech’.
Produkterne eksisterer ikke endnu, og der er langt igen, inden de bliver en realitet, men der har været enkelte indledende forsøg på at udvikle medicin til at ‘kurere’ kærlighed. I flere af forsøgene har forskere for eksempel prøvet at blokere dopamin og oxytocin i hjernen på præriemus.
Præriemus er kendt for, at de ligesom os mennesker danner oxytocin. Det får dem til at bo sammen i faste familiestrukturer, hvor de danner par for livet.
Når hun-præriemus får injiceret et stof, der blokerer oxytocin, begynder de dog at parre sig med andre hanner. Det tyder på, at oxytocin-regulering kan sætte en stopper for langvarig tilknytning, mener forskeren bag forsøgene.
En naturlig oplevelse
Hvis dit følelsesapparat, kære læser, lige nu er i hjertesorgs-undtagelsestilstand, ville du måske ønske, at du kunne skylle en oxytocin-sænkende pille ned med et glas vand og dulme dine sårede følelser.
Men hvis den slags medicin fandtes, ville det for de fleste ikke være nødvendigt eller tilrådeligt, mener Lucy L. Brown.
»Hjertesorg er en fuldstændig normal menneskelig reaktion, som er nødvendig, så længe du ikke bliver fuldstændig overvældet i månedsvis, og når vi kommer os, etablerer vi nye vaner og udvikler os som mennesker,« lyder det.
Men bare fordi knuste hjerter er en naturlig del af livet, betyder det ikke, at vi skal negligere, hvor ondt det kan gøre. Det gælder både, når du selv og dine venner og veninder får knust hjertet, mener Lucy L. Brown.
»Digtere og forfattere tager hjertesorg alvorligt, men ellers tager samfundet det ikke så alvorligt og har ikke gjort det i generationer,« siger hun, og fortsætter:
»De fleste kommer helskindet igennem hjertesorg, men hvis samfundet havde større forståelse for, hvor smertefuldt det kan være, ville det lette en masse. Derfor mener jeg, voksne skal tale med deres børn om hjertesorg og kærlighedsforhold generelt,« siger hun.
\ Læs mere
\ Kilder
\ Denne artikel er en del af 'Brainstorm'
'Brainstorm' er Videnskab.dk’s projekt om hjernen.
I Brainstorms ugentlige podcast serverer værterne Jais og Asbjørn hver fredag den nyeste hjerneviden med førende hjerneforskere på en let og spiselig måde.
I Brainstorms artikler kan du hver uge gå på opdagelse i en ny fascinerende afkrog af menneskets underfundige hjerne.
Følg også brainstorm.podcast på Instagram for din ugentlige dosis af nørdede, sjove og tankevækkende hjernefacts og behind the scenes.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.

































