Opfordring til humanistiske forskere: Tag kampen og forsvar jer
Professor fraråder forskerne at trække sig fra den offentlige debat.
kønsforskning humaniora humanistisk forskning debat politik folketinget forskningsfrihed

Professor opfordrer sine kollegaer til offentligt at give modsvar til angreb, som dem der for nyligt kom fra Folketingets talerstol. (Foto: Christoffer Regild)

Professor opfordrer sine kollegaer til offentligt at give modsvar til angreb, som dem der for nyligt kom fra Folketingets talerstol. (Foto: Christoffer Regild)

Had, chikane og latterliggørelse er blevet en del af arbejdslivet for humanistiske forskere, der beskæftiger sig med emner som migration og køn. Hetzen er blevet så massiv, at forskerne holder sig tilbage fra at deltage i den offentlige debat.  

»Vi og vores kollegaer bliver intimideret og chikaneret i en sådan grad, at flere er blevet sygemeldt. De personlige konsekvenser er store, hvis man udtaler sig i medierne,« lyder det i et åbent brev fra forskerne til forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen, bragt i Politiken.

Brevet, som er underskrevet af 262 køns- og migrationsforskere, er en reaktion på, at det for nyligt lykkedes Henrik Dahl fra Liberal Alliance og Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti at få vedtaget en erklæring om »overdreven aktivisme i visse forskningsmiljøer« ved en debat i Folketinget. 

Humaniora skal tåle kritik

Allerede i tiden op til Folketingsdebatten forsøgte Videnskab.dk gentagne gange at få kønsforskere til at give et modsvar til angreb, der igennem en længere periode er blevet rettet mod deres metoder og resultater. Forskerne afviste at medvirke blandt andet af frygt for trusler og chikane.

Men forskerne bør ikke lade sig kue, mener professor David Budtz Pedersen, der har kortlagt og forsket i værdien af humanvidenskaberne i Danmark.  

»Humaniora skal kunne tåle kritik, og forskerne må være stærke nok til at kunne fremlægge metoder og forskningsresultater. Det fremmer ikke tilliden til forskningen, hvis de melder sig ud af debatten,« siger David Budtz Pedersen og fortsætter: 

»Jeg forstår godt, at de holder sig tilbage lige nu. Men i det lange løb mener jeg, at de bør forsvare og forklare deres resultater og metoder, selv om de bliver mødt af hård kritik.«  

»En ting er, at man kan være utryg ved at deltage i debatten som ung ph.d.-studerende i en usikker ansættelse. Men hvis man har opnået en professortitel, så synes jeg, man skal være stærk og stå på mål for den forskning, man laver,« siger professoren.

»Forskning skal ud og skabe konflikter«

Hvis forskerne trækker sig med deres viden og afholder sig fra at give offentlige modsvar, når deres metoder og resultater kritiseres, bliver samfundet fattigere, mener han.  

»Forskning er for vigtigt til at blive overladt til forskerne selv. Forskning skal ud og skabe konflikter. Det er den måde, vores samfund udvikler sig på. Konflikterne og kontroverserne skaber fremdrift,« siger David Budtz Pedersen og tilføjer: 

»Det er et dybereliggende demokratisk problem, hvis forskerne ikke vil mødes med og svare på kritik fra folk, der har andre værdier og opfattelser end dem selv.«

»Uacceptabelt at svine folks forskning til«

En af de få forskere, der offentligt har svaret på de angreb, som over en længere periode er blevet rettet mod kønsforskning blandt andet fra politikeren Henrik Dahl, er Lea Skewes, der er postdoc på Aarhus Universitet.

I et indlæg på Forskerzonen går Lea Skewes og hendes mand Joshua Skewes i kødet på politikerens fejlbehæftede kritik af et studie, de to har publiceret sammen med Michelle Ryan, der er professor i Social og Organisationspsykologi på University of Exeter i England. 

På Forskerzonen forklarer de, hvorfor kritikken af deres studie er skudt helt ved siden af. 

De to forskere gik til tasterne, efter at Henrik Dahl fra Folketingets talerstol brugte deres studie som et eksempel på pseudovidenskab på baggrund af et blogindlæg skrevet af lægen Torsten Skov, forklarer Lea Skewes. 

»Fra talerstolen slap Henrik Dahl afsted med at dømme vores fagfællebedømte studie ude, mens han ophøjede Skovs pseudovidenskabelige blog til sandheden om kvaliteten af vores forskning,« skriver Lea Skewes i en mail til Videnskab.dk.

»Det er simpelthen ikke acceptabelt at svine folks forskning til på så tyndt et grundlag,« tilføjer hun.

Daglige hademails i tre måneder

Lea og Joshua Skewes har indtil videre kun fået positive tilbagemeldinger på deres modsvar til politikeren. Men Lea Skewes, der forsker i køn og sexisme, har i den grad også oplevet de negative konsekvenser af at deltage i debatten. 

»Normalt får jeg mange positive tilbagemeldinger, når jeg formidler min forskning, men jeg får også hademails for eksempel fra folk, der skriver til mig, mine chefer og alle danske rektorer, at de bør fyre mig,« siger Lea Skewes og tilføjer:

»Den type mails har jeg modtaget næsten dagligt i knap tre måneder. Og den type adfærd legitimeres selvfølgelig af Henrik Dahls usaglige angreb på min forskning. Han stiller sig frem som autoritet og bruger sin magtposition til at invitere til usaglig kritik af mig som person og hele mit forskningsfelt.«

En kamp mellem 'os' og 'dem'

I den senere tid, hvor politikere har dømt navngivne forskere ude, har debatklimaet nået lavmålet, mener Lea Skewes. Hun forstår godt, at andre forskere holder sig tilbage. 

»Det er simpelthen ikke rimeligt at forvente, at forskere skal indgå i en dialog, som starter med, at politikere kalder os pseudoforskere. Så har man jo ikke inviteret til dialog, men startet en kamp mellem ‘os’ og ‘dem’,« skriver hun og fortsætter:

»Hvis folk møder feministiske- eller minoritetsforskere med det udgangspunkt, at de ikke er ‘ægte’ forskere, så er det jo ikke en dialog, man inviteres til, men et frontalt angreb på ens faglighed. Hvorfor skulle man stille op til det?« 

Videnskab.dk har spurgt universitetsledere, hvordan de forholder sig til, at forskere trækker sig fra debatten. Læs ledernes svar i boksen under artiklen. 

Debatten er blevet polariseret

David Budtz Pedersen medgiver, at debatten i de senere år har ændret sig i en uheldig retning, og han har også selv modtaget trusler, når han har blandet sig i debatten om sundhedspolitik og vacciner. 

»Debatten er blevet meget polariseret, og ofte kan den ikke rumme den kompleksitet, der er i humanistisk forskning,« siger han.

Alligevel opfordrer han forskerne til at tage kampen op, ligesom Lea og Joshua Skewes har gjort. 

»Det kan være dybt frustrerende, når man møder mennesker, der udfordrer ens viden på en anden måde, end ens fagfæller. Men når det lykkes at placere ny viden i samfundet i stedet for at lade den hobe sig op i et fagfællesskab, er det ekstremt tilfredsstillende,« siger David Budtz Pedersen. 

»Så lad forskningen møde det samfund, den taler ind i, og vær beredt på, at borgere og politikere kan have svært ved at acceptere viden, der støder imod deres holdninger,« opfordrer han.  

Humaniora er altid på en kampplads 

Det er ikke usædvanligt, at humanistisk forskning møder modstand, siger David Budtz Pedersen, som har skrevet bogen ‘Kampen om Mennesket’, der handler om, hvordan forskellige idéer om, hvad det vil sige at være menneske, konstant brydes i samfundet. 

»Mange af de spørgsmål, vi beskæftiger os med i humanvidenskaberne, udfordrer mange menneskers identitet og selvopfattelse. For eksempel køn, kultur, historie, normer og værdier. Når borgere og politikere møder forskning, der ikke svarer til den virkelighed, de selv oplever, reagerer de.«

»Det er vigtigt, at forskerne erkender, at humaniora altid vil være centrum for kontroverser,« siger David Budtz Pedersen og fortsætter: 

»Kampen handler om, hvad et menneske og et samfund er. Der opstår løbende konflikter om at definere det menneskelige, og debatten mellem skoledannelser og teoriretninger er nødvendig, så man ikke ender i et ekkokammer af ensartede ideer.«

Humanistiske forskere er gode formidlere

Konflikterne og sammenstødene med det omkringliggende samfund driver den humanistiske forskning fremad og frembringer nye erkendelser, mener David Budtz Pedersen. Derfor er det afgørende, at forskerne imødekommer kritikken, selv om den er hård og i nogle tilfælde usaglig.  

David Budtz Pedersen og kollegaernes forskning fra projektet Humanomics viser i øvrigt, at humanistiske forskere generelt er gode til at formidle deres forskning og få den i spil i samfundet. 

»Vores undersøgelser viser, at de humanistiske forskere er meget stærke til at formidle deres forskning i alle mulige forskellige fora. Den igangværende debat er måske netop et udtryk for, at forskningen er blevet meget stærkt formidlet - så stærkt, at den er blevet politisk,« siger David Budtz Pedersen. 

Universitetsledere: Forskerne har ikke pligt til at deltage i debatten 

Videnskab.dk har flere gange kontaktet kønsforskere, der er blevet hængt ud i medierne, og bedt dem forklare, hvorfor deres forskning ikke er pseudovidenskab, som det bliver påstået af politikere og meningsdannere. 

Men forskerne har afvist at medvirke, både fordi de i stigende grad får hademails og bliver udsat for chikane, og fordi de ikke ønsker at gå ind i den aktuelle debat, som de opfatter som usaglig og polemisk.

Videnskab.dk har derfor spurgt nogle af deres ledere på universiteterne, hvad de siger til, at forskerne holder sig tilbage fra at deltage i debatten. 

Johnny Laursen, der er dekan på Arts på Aarhus Universitet, bakker forskerne op. 

»Politikere har lov til at udtale sig og kritisere vores forskere, og som videnskabeligt ansatte skal vi også møde kritikken, når det foregår på en ordentlig måde. Men det foregår ikke på en ordentlig måde i øjeblikket, og jeg synes ikke, forskerne er forpligtet til at reagere på alt, der kommer ud i det offentlige rum,« siger Johnny Laursen.

»Vi har drøftet de angreb, forskerne er udsat for, i råd og samarbejdsudvalg, og jeg er blevet kontaktet internt i fagmiljøet af bekymrede forskere. Jeg har sagt til dem, at de ikke behøver forsvare sig og forklare, hvorfor deres forskning er lødig.« 

»Jeg støtter de forskere, der deltager i den offentlige debat. Men jeg støtter også dem, der ikke har lyst til at deltage. Der er ingen, som er forpligtet til at udtale sig. Jeg har stor respekt for, at videnskabelige medarbejdere har brug for at føle tryghed i hverdagen,« tilføjer han. 

Forskerne formidler i stor stil

Ifølge Universitetsloven har forskere pligt til at formidle deres forskning i offentligheden.

Johnny Laursen forsikrer, at det sker i stor stil under normale omstændigheder. 

»Forskerne på Arts formidler deres forskning i omfattende grad i alle mulige forskellige medier. Men at de har pligt til at formidle deres resultater, er ikke det samme, som at de har pligt til at indgå i en politisk debat, som den der foregår i øjeblikket,« siger han. 

Voldsom tilsvining

Hanne Leth, der er rektor på Roskilde Universitet, har samme holdning som Johnny Laursen. Rektoren bakker forskerne op, når de afviser at deltage den aktuelle debat.

»Det er ærgerligt, at forskerne trækker sig fra debatten, men det er også helt forståeligt, for det er så voldsomt, hvordan nogle forskere bliver svinet til. Vi ser, at forskere, der ikke mener det samme som visse politikere, får det glatte lag og bliver beklikket på deres faglighed og kvaliteten af det, de kommer ud med,« siger rektoren. 

»Det er fint at gå efter bolden og kritisere og debattere forskningen. Men vi ser hele tiden, at der bliver gået efter personen.«

»Så i øjeblikket er vi nødt til at opbygge et beredskab for at beskytte forskerne og sørge for, at de ikke står alene med trusler og det pres, de er udsat for. Nogle forskere har brug for en pause fra pressen, og det støtter vi dem i,« fortæller Hanne Leth. 

Samfundet tager skade

Chikane, hademails og angreb mod navngivne forskere fra Folketingets talerstol er skadelig for samfundet, mener Hanne Leth.  

»Det er blevet særdeles vanskeligt for nogle forskere at formidle deres resultater, så de kommer til gavn i samfundet. Vi ved selvfølgelig godt, at der er bestemte forskningsfelter, som altid vil være i en kampzone. Men det kan ikke passe, at vi skal sige til vores unge forskere, at det er helt normalt at blive svinet til. Vi skal kæmpe for, at det ikke sker,« siger Hanne Leth. 

Rektoren opfordrer til dialog om, hvordan vi får skabt en offentlig debat, der er mere konstruktiv, end den er i øjeblikket. 

»Det er virkelig vigtigt, at vi er i dialog med hinanden om, hvordan vi kan støtte forskerne, så vi sikrer, at den forskning og vidensbasering, samfundet har brug for, kommer ud. Vi skal sammen værne om, at forskerne kan formidle deres forskning og viden uden at blive hængt ud. Det skal politikere og medier medvirke til.«

»Det er en alvorlig risiko for et samfund, hvis der opstår flere og flere steder, hvor folk ikke tør udtale sig. Det er så meget i kontrast til, hvad vi forestiller os som et frit samfund. Kritisk debat er vigtigt for samfundsudviklingen og en del af universitetets DNA, men det skal foregå på en ordentligt måde,« afslutter hun. 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om, hvordan forskerne tog billedet af atomerme.