En ny erklæring fra Folketinget mod overdreven aktivisme i visse forskningsmiljøer er en trussel mod forskningsfriheden.
Erklæringen kan føre til selvcensur og at forskere holder op med at dele deres viden i offentligheden.
Sådan advarer en gruppe forskere nu i et åbent brev til Folketinget.
\ Om Folketingets erklæring
Et flertal i Folketinget har netop vedtaget en skriftlig erklæring om »overdreven aktivisme i visse forskningsmiljøer«.
Ifølge Folketingets erklæring skal universiteternes ledelser sikre, at der i forskningen »ikke forekommer ensretning« og at »politik ikke forklædes som videnskab«.
Erklæringen er »et direkte angreb på forskningsfriheden,« lyder kritikken af erklæringen fra Anders Bjarklev, formand for Danske Universiteters højeste beslutningsorgan, Rektorkollegiet.
Læs mere i artiklerne: Formand for Rektorkollegiet: Folketingets nye erklæring er et angreb på forskningsfriheden og Retorikprofessor: Udmelding fra Folketinget er manipulerende og kryster-agtig.
»Folketingets position kan blive brugt til at legitimere yderligere angreb og begrænsninger på den akademiske frihed. Det kan resultere i, at flere forskere – særligt dem i udskældte positioner – trækker sig fra den offentlige debat, hvilket leder til selvcensur.«
Sådan står der blandt andet i det åbne brev, hvor forskerne også advarer om, at Folketingets erklæring kan afskrække forskere fra at undersøge bestemte områder, som har særlig politisk bevågenhed.
Siden underskriftsindsamlingen startede 2. juni, har mere end 1.500 forskere skrevet under.
Astrofysiker og professor på Niels Bohr Instituttet Anja C. Andersen var en af de første til at underskrive.
»Erklæringen fra Folketinget er i den grad en mistillidserklæring til universiteterne. Jeg synes virkelig, det er skræmmende, at så stort et flertal i Folketinget er hoppet med på denne her vogn,« siger Anja C. Andersen.
Angreb på humaniora og samfundsfag
Før vi går nærmere ind i, hvorfor Anja Andersen og mange andre forskere er så bekymrede, så lad os lige opridse historien kort.
De to folketingspolitikere Henrik Dahl (LA) og Morten Messerschmidt (DF) har gennem en længere periode kritiseret navngivne forskningsmiljøer og forskere for at være aktivistiske, politiserende og pseudovidenskabelige.
Særligt forskere og forskningsmiljøer inden for kønsforskning, migration, post-kolonialisme og islam er blevet anklaget for aktivisme og politisering både i blogindlæg og fra Folketingets talerstol.
Det kan du læse mere om i denne artikel: Humanistisk kønsforskning er politikeres nye skydeskive.
28. maj vedtog et bredt flertal i Folketinget så en erklæring, som understreger, at universiteternes ledelser skal sikre, at forskere ikke er overdrevent aktivistiske, og at politik ikke må forklædes som videnskab.
Hele blå blok og socialdemokratiet har tilsluttet sig erklæringen.
Men som du kan læse i en tidligere artikel på Videnskab.dk, mener forskere, at politikerne ikke er kommet med et eneste veldokumenteret eksempel på, at overdreven aktivisme er et problem.
Universiteterne og forskningsverdenen har allerede en række procedurer, som netop sikrer, at forskningen er lødig og lever op til internationale standarder. Det sker både, når der uddeles fondsmidler, og når fagfæller bedømmer og kritiserer hinandens forskning.
»Når så mange folketingspolitikere kan tilslutte sig sådan en erklæring, får det mig til at tænke, at de slet ikke har forstået, hvordan forskning foregår. Erklæringen indeholder en grad af arrogance, som jeg næsten ikke kan rumme,« siger Anja C. Andersen.
Behov for bredde i forskningen
Selv om Anja C. Andersens naturvidenskabelige fag astrofysik ikke er under angreb, er hun alligevel bekymret.
»Vi har brug for en bred viden i samfundet både om naturvidenskaben og om humaniora og samfundsfag. Og vi har brug for, at forskerne deltager i debatten og bringer deres viden i spil. Det står faktisk i universitetsloven, at vi skal det,« siger Anja C. Andersen.
»Men de forskere, som er blevet angrebet af Henrik Dahl og Morten Messerschmidt, er jo nogle af dem, der har gjort netop det. Så min frygt er, at erklæringen vil gøre, at de holder op med det, og så bliver vi bare ikke klogere som samfund,« siger hun.
Hængt ud for at udbyde fag i virksomhedsudvikling
Lektor på CBS Mathias Hein Jessen er en af de i alt syv danske forskere, der har taget initiativ til det åbne brev og underskriftsindsamlingen.
»Vi ønsker at skabe noget opmærksomhed om det her også internationalt. Og så håber vi, at de store partier måske vil tage denne her erklæring op til genovervejelse. Truslen mod forskningsfriheden kommer ikke fra intern censur og aktivisme, men netop fra denne her type erklæringer,« siger han.
\ Om det åbne brev
Det åbne brev med underskriftindsamlingen startede kl. 21 den 2. juni.
Mere end 1.500 forskere fra blandt andet, Københavns Universitet, Stanford University, Aarhus Universitet, London School of Economics, DTU har skrevet under.
Initiativtagerne til det åbne brev er:
- Mathias Hein Jessen, lektor på CBS
- Signe Uldbjerg, ph.d. Aarhus Universitet
- Laura Horn, lektor Roskilde Universitet
- Liv Nauntoft Henningsen, ph.d.-studerende Roskilde Universitet
- Maha Rafi Atal, postdoc CBS
Selv om Mathias Hein Jessen hverken forsker i islam, køn eller postkolonialisme, er han en af de forskere, som er blevet hængt ud i Henrik Dahls blog hos JP.
Kritikken var rettet mod et kombination af valgfag kaldet ‘Transforming Business and Organizations to Build Sustainable and Democratic Economies’, som Mathias Hein Jessen har været med til at starte på CBS.
Faget bygger på aktuel forskning, der viser, at vi i dag står med en række kriser – klima, biodiversitet, stigende ulighed – som kalder på, at man udforsker og nytænker alternative måder at drive virksomhed på.
»Der mente Henrik Dahl, at det var politisk aktivisme, fordi han mente, at vi startede med en konklusion om, at kapitalismen var i krise og dermed stillede spørgsmålstegn ved kapitalismen,« fortæller Mathias Hein Jessen.
Og netop den type angreb er Anja C. Andersen bekymret for.
»De fag, universiteterne udbyder, bygger jo på forskning og de strømninger, der findes i samfundet. Så der er politikerne simpelthen for langt nede i materien, hvis de går ind og vil styre, hvilke fag der udbydes, og hvilken forskning der laves,« siger hun.
Angreb på konkrete forskningsmiljøer, som nu bakkes op af et flertal i Folketinget, kan i yderste konsekvens føre til, at vi ikke bliver klogere på de strømninger og udviklinger, der er i samfundet, mener Anja C. Andersen.
»Hvis man nu tager kønsforskning som et eksempel, så kan jeg da godt sidde som den gamle nisse, jeg er, og tænke: ’Altså, da jeg var ung, var der to køn, og det var forvirrende nok’. Men det ændrer jo ikke på, at det er et fænomen og en strømning blandt unge nu, som er interessant at blive klogere på. Ligesom med klimaforandringerne forsvinder den strømning jo ikke, ved at man ikke udforsker den,« understreger hun.
Præmissen bliver: Der er et problem!
Både Anja C. Andersen og Mathias Hein Jessen mener, at Folketingets erklæring er en blåstempling af Morten Messerschmidt og Henrik Dahls præmis om, at der er et generelt problem i forskningsverdenen inden for visse områder.
»Der bliver da helt sikkert lavet fejl i forskningen, og der bliver også lavet dårlig forskning. Men det gælder indenfor alle fag ikke særligt humaniora og samfundsvidenskab. Og der har vi jo netop den videnskabelige fagfællebedømmelse, intern diskussion og kritik i forskningsmiljøer og ekstern engagement og kritik til at sikre os så godt som muligt mod det,« siger Mathias Hein Jessen.
Han håber, at nogle af de politikere, der har stemt for erklæringen, vil genoverveje deres stemme.
»En god begyndelse kunne jo være, at de trækker erklæringen tilbage. Og så kunne man da også godt ønske sig en forskningsminister, som var lidt mere klar i mælet i forhold til at bakke op om forskningsfriheden,« siger han.
