Vi er lige nu vidne til et direkte angreb på forskningsfriheden.
Sådan lyder kritikken fra Anders Bjarklev, formand for Danske Universiteters højeste beslutningsorgan, Rektorkollegiet, efter et flertal i Folketinget har vedtaget en skriftlig erklæring om »overdreven aktivisme i visse forskningsmiljøer«.
Ifølge Folketingets erklæring skal universiteternes ledelser sikre, at der i forskningen »ikke forekommer ensretning« og at »politik ikke forklædes som videnskab«.
Anders Bjarklev mener, at Folketinget med den nye erklæring laver dybe sprækker i tilliden mellem universiteternes forskning og folkestyret, og at man på universiteterne mangler at få uddybet, hvor man er gået galt i byen.
»Problemet er, at vi sidder i en situation, hvor vi ikke rigtig ved, hvad vi bliver anklaget for.«
»Man går ud og indskærper over for os, at vi som ledelse på universiteterne skal sikre, at forskning ikke bliver forkert på den måde, at politik bliver iklædt forskningsklæder. Så man bliver mindet om, at man skal passe sit arbejde ordentligt uden egentlig at få konkrete eksempler på, hvad der er gjort galt,« lyder det fra Anders Bjarklev, der også er rektor på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), til Videnskab.dk.
Kritik flere steder fra
Anders Bjarklev reagerede skarpt på Twitter kort efter Folketingets vedtagelse af erklæringen, og man skal ikke lede længe på det sociale medie for at finde et kor af forskere, der tilslutter sig rektorens kritik.
Kritikken går blandt andet på, at den seneste tids debat kan medføre, at forskere holder sig fra samfundsdebatten, og at forskningens bidrag til samfundet dermed bliver lavere.
Det mener blandt andre Bo Jellesmark Thorsen, der er professor i anvendt økonomi og institutleder ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.
Anders Bjarklev er også bange for, at erklæringen vil føre til selvcensur blandt forskere:
»Jeg er oprigtigt dybt bekymret for, at sådan et forslag her vil medføre en lang række af tilfælde, hvor forskere vil afholde sig fra at deltage i debatten, fordi de ikke ønsker at blive trukket igennem den store mølle, blot fordi de forklarer, hvad deres forskning leder frem til.«
»Det vil vi som samfund blive fattigere af, og det er særligt et problem, når politikere kaster sig over et specifikt emne, som de ikke synes, der skal forskes i.«
Andre forskere deler deres vrede på engelsk og kalder erklæringen »skør« og »fuldstændig sindssyg«.
Retorikprofessor Christian Kock har også fulgt debatten og læst erklæringen.
Han påpeger, at politikerne med erklæringen sender et signal om, at den danske forskningsverden ikke har været i stand til at sikre, at politik ikke bliver forklædt som forskning, og han mener, at politikernes anklager er »tynde og udokumenterede«.
Det kan du læse mere om i artiklen 'Retorikprofessor: Udmelding fra Folketinget er manipulerende og kryster-agtig'.
Rektor: Vores system fungerer allerede
Er det ikke fair at forlange, at universiteterne sikrer kvaliteten af den forskning, der bedrives?
»Jeg synes, det er fint, at forskning og forskningsresultater kritiseres. Vi som forskere skal acceptere og leve med, at vi tager vores enkelte forskningsresultater ud og gerne vil diskutere dem og er uenige i dem,« siger Anders Bjarklev.
»Men det er den lidt svævende tilgang, om der er noget af det, vi gør, som ikke er godt nok, uden at man bliver mere konkrete – det er ret svært at forholde sig til og bekymrende.«
Men er det så ikke i orden, at der rejses en åben debat om forskningsresultater og aktivisme i forskningen?
»Jeg mener, at folketingspolitikere – ligesom alle andre borgere – har ret til at gå ind og debattere lødigheden og værdien af et givent forskningsresultat. Men jeg bliver dybt bekymret, hvis politikere begynder at gå ind og definere – ud fra deres politiske ståsted – hvad der er god forskning og dårlig forskning. Det er noget, som det internationale forskningsmiljø har mekanismer til at finde ud af.«
»Man kan ikke overleve som forsker på den lange bane, hvis man ikke publicerer anerkendte steder inden for sit fagfelt. Der er stor forskel på fagområderne, men hvert område har deres egne nøje afstemte mekanismer til at vurdere, om det er god forskning, og jeg har tillid til, at de systemer virker.«
Hvis der er fejl i det enkelte forskningsresultat, skal det selvfølgelig gås igennem og diskuteres, påpeger Anders Bjarklev.
»Hvis man vil kritisere konkrete resultater, er det velkomment, og det kan være, der er tilfælde, hvor man finder fejl – forskere er også mennesker. Men derfra og til at lave en grov generalisering, det, synes jeg, er stærkt problematisk.«
»Ikke et angreb på forskningsfriheden«
Et flertal bestående af S, V, DF, KF, NB, LA, KD og Inger Støjberg stemte for forslaget, som blev rejst på initiativ af Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti og Henrik Dahl fra Liberal Alliance.
Ulla Tørnæs, der er forskningsordfører for Venstre, er ikke enig i, at vi er vidne til et angreb på forskningsfriheden. For hende var det ikke et spørgsmål om at kompromittere forskeres ret til at vælge, hvad der forskes i og hvordan, lyder det.
»På talerstolen understregede jeg, at forskningsfriheden er uantastelig og kan paralleliseres med ytringsfriheden, og det mener vi i Venstre. Men det er selvfølgelig klart, at når man som forsker bidrager til den offentlige debat, så må man også forvente at skulle stå til ansvar for de synspunkter, man bringer til torvs,« siger Ulla Tørnæs til Videnskab.dk.
Ulla Tørnæs lægger vægt på, at vi i Danmark producerer meget solid forskning, og vi ikke skal derhen, hvor man som forsker kan opleve at blive udskammet, som flere forskere ellers oplever.
Men forstår du bekymringerne fra forskernes side, når det kommer til at deltage i den offentlige samtale efter den seneste tids debat?
»Når forskere deltagere i den offentlige debat, må man selvfølgelig også være parat til, at der bliver stillet spørgsmål til den forskning, man har været en del af, og de resultater, ens forskning er nået frem til. Det, der vel er udfordringen, er, hvis nogen forsøger at iklæde sig videnskabelige klæder og bruge det som afsæt til politiske budskaber.«
Det var imidlertid ikke muligt at få nogen eksempler og få konkretiseret, hvad det er, visse forskningsmiljøer har gjort galt, eller hvad der ligger i overdreven aktivisme. Her henviser Ulla Tørnæs til initiativtagerne.
Men I stemte vel for ordlyden med overdrevet aktivisme?
»Hvis nogen mener, at det foregår, så bliver vi jo nødt til at have nogle mekanismer, som sikrer, at det ikke foregår. For ellers kan der hænge en dyne af mistro, som ingen kan være tjent med, og som kan bidrage til, at man ikke deltager i den offentlige debat med sin forskning,« uddyber Ulla Tørnæs og tilføjer, at debatten om aktivistisk forskning ikke er et enestående eksempel i Danmark, men ligeledes kører i andre europæiske lande.
Selvregulering er ledelsens ansvar
En af initiativtagerne til den skriftlige erklæring Henrik Dahl (LA) køber ikke kritikken fra Anders Bjarklev.
»Jeg mener, det er en overdrivelse at snakke om et angreb på forskningsfriheden. Der står i erklæringen, at ledelsen har et ansvar for at få selvregulering til at køre, også når den engang imellem løber af sporet, og at Folketinget ikke vil blande sig i, hvad der forskes i.«
I bruger vendingen ‘overdrevet’ aktivisme – men hvad betyder det - hvornår er noget overdrevet?
»Det kan man jo godt lidt se i teksten. Det er, når man decideret forklæder politik som videnskab. Politik og videnskab er kategorisk to forskellige ting, men vi skriver, at når forskningen forklædes som politik, er man gået for langt, og det har jeg givet mange eksempler på fra Folketingets talerstol,« siger Henrik Dahl.
Han peger på to konkrete bøger, og at han fra talerstolen har nævnt navnene på to konkrete forskere, som selv siger, at de er aktivister, og han mener derfor, at det er blevet konkretiseret, hvad man mener fra politisk hold - du kan høre flere af eksemplerne i videoen under artiklen.
»Et eksempel er, hvordan rektor på Roskilde Universitet accepterer et anti-israelsk manifest med RUC’s logo. Det er der, jeg mener, det bliver overdreven aktivisme. Som det står i erklæringen, er det overladt til ledelsen at tage stilling til det. Men jeg kan ikke forstå, at man accepterer sådan et manifest, der er begrundet i forskningen,« siger Henrik Dahl.
En ny analyse foretaget af fagforeningen DM, der organiserer mange forskere, konkluderer ifølge mediet Forskerforum, at hård debattone har fået nogle forskere til at holde op med at udtale sig til medierne.
Henrik Dahl tilføjer, at han ikke umiddelbart tror, at den seneste debat vil få forskere til at afholde sig fra at tage del i den offentlige debat, og at man som forsker må regne med, at ens forskning bliver diskuteret.
Videnskab.dk forsøgte at få en kommentar fra forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), men ministeren havde ikke mulighed for at besvare spørgsmål i dag.
Du kan se forespørgselsdebatten, der førte til vedtagelsen af erklæringen, og høre politikernes argumenter for og imod i videoen herunder:
