Nyt vikingeskibsfund: Spektakulær opdagelse kaster lys over de tidligste vikingekonger
Et 20 meter langt vikingeskib er blevet fundet i en gravhøj, som arkæologer tidligere har antaget var tom.

Et 20 meter langt vikingeskib er blevet fundet i en gravhøj, som arkæologer tidligere har antaget var tom.
Et 20 meter langt vikingeskib er blevet fundet i en gravhøj, som arkæologer tidligere har antaget var tom.
For lidt over hundrede år siden blev arkæologen Haakon Shetelig slemt skuffet, da han ikke fandt et vikingeskib under en udgravning af Salhus-gravhøjen på Karmøy i Norge.
Haakon Shetelig havde tidligere udgravet en nærliggende vikingeskibsgrav i nærheden af, hvor Grønhaugskibet blev fundet i 1902.
Han stod også bag udgravningen af det berømte Osebergskib – verdens største og mest velbevarede vikingeskib – i 1904.
Ved Salshaugen fandt han kun 15 træspader og nogle pilespidser.
»Han var utrolig skuffet, og der blev aldrig gjort mere med dette fund,« siger Håkon Reiersen, arkæolog ved Arkæologisk Museum ved Universitetet i Stavanger.
Nu viser det sig, at Haakon Shetelig simpelthen ikke gravede dybt nok.
For næsten et år siden, i juni 2022, besluttede arkæologer at undersøge området på ny ved hjælp af georadar - en teknologi, der benytter radiobølger til at skabe et billede af, hvad der ligger under jordens overflade.
Og hvad fandt de? Intet mindre end omridset af et vikingeskib.
Arkæologerne valgte i første omgang at holde opdagelsen hemmelig. De ville afslutte de undersøgelser og udgravninger, de var i gang med på det tidspunkt, og være lidt mere sikre på, hvad det var, de havde fundet.
»Vi har arbejdet på det her i et år, så vi føler os ret sikre på vores resultater,« siger Håkon Reiersen, der var leder af udgravningen.
De videnskabelige publikationer fra opdagelsen er endnu ikke klar, men data fra georadarundersøgelserne er ifølge Håkon Reiersen ret klare.
»Georadar-signaler viser tydeligt formen af et 20 meter langt skib. Det er ret bredt og minder om Osebergskibet,« siger han.
Osebergskibet er cirka 22 meter langt og godt 5 meter bredt.

Det skibsformede radarbillede er placeret i midten af højen, præcis hvor et begravelsesskib ville have været placeret. Den sandsynlige forklaring er, at det faktisk er et begravelsesskib.
Skibet minder også om et andet vikingeskib, der blev fundet på Karmøy i 1886, Storhaug-skibet, samt fund, der blev gjort i forbindelse med udgravningen af dette.
»Shetelig fandt en stor, cirkulær stenplade i Salhus-gravhøjen, som kan have været en slags alter, der blev brugt til ofring. En meget lignende stenplade blev også fundet i Storhaughøjen. Det forbinder det nye skib med Storhaug-skibet tidsmæssigt.«
Karmøy var et historisk magtcentrum i mere end 3.000 år på den sydvestlige kyst af Norge. Med den seneste opdagelse kan øen nu prale af tre vikingeskibsfund.
Storhaugskipet, som er dateret til år 770, blev brugt til en skibsbegravelse 10 år senere.
Grønhaugskipet er dateret til år 780 - og blev brugt til en begravelse 15 år senere.
Det sidste skud på stammen, Salhushaug-skibet, er endnu ikke bekræftet og dateret, men arkæologerne antager, at også dette skib stammer fra slutningen af 700-tallet.
Arkæologerne håber at kunne foretage en mindre udgravning for at undersøge forholdene og måske få en mere sikker datering.
Det siges ofte, at vikingetiden starter med angrebet på Lindisfarne (en ø ud for Northumberlands kyst i det nordøstlige England) i 793.
Denne definition af starten blev introduceret af arkæologen Haakon Shetelig og kaldes ofte for Shetelig-aksiomet.
Ny viden holder dog liv i diskussionen om, hvornår denne epoke begynder og slutter.
Arkæolog Jan Bill nævner forskning, der for nylig har fundet, at handel og eksport fra Norge og til den vigtige danske vikingehandelsby Ribe begyndte meget tidligere end hidtil antaget, i begyndelsen af 700-tallet. »Det er aktivitet, som vi har opfattet som typisk for vikingetiden, men som begyndte meget tidligere, end vi hidtil troede,« siger Jan Bill.
»Vikingetiden var i gang gennem hele 700-tallet,« fortæller arkæolog Håkon Reiersen.
Christian Løchsen Rødsrud, arkæologen bag Gjellestad-udgravningen, henviser til optegninger, der fortæller om angreb af skandinavisk oprindelse før angrebet på Lindisfarne.
Vikingetiden begyndte altså engang i løbet af 700-tallet.
Slutningen af vikingetiden siges normalt at have været omkring 1050, eller mere præcist i 1066, da vikingerne tabte et slag til englænderne ved Stamford Bridge.
»Det, vi indtil videre har set, er kun skibets form. Når vi åbner, kan det hænde, at vi finder, at ikke meget af skibet er bevaret, som med Gjellestad-skibet, og at det, der står tilbage, kun er et aftryk,« siger Håkon Reiersen.
Hvornår en eventuel undersøgende udgravning kan finde sted er usikkert.
Engang, længe før Håkon Sheteligs udgravning, var Salhushaugen imponerende 50 meter i diameter og 5-6 meter høj.
»Den var enorm! Det meste af højen er selvfølgelig væk, men der er et plateau tilbage, som ofte er den mest spændende del af højen. Vi tror, der stadig er ting at finde,« siger Håkon Reiersen.

De tre vikingeskibsgrave på Karmøy indikerer, at det var her, de første vikingekonger boede, mener Håkon Reiersen.
Begravelserne af de mere berømte vikingeskibe Oseberg og Gokstad, udgravet for cirka 120 år siden, er dateret til omkring år 900 for Gokstad og år 834 for Oseberg.
Karmøy-skibene blev altså brugt til skibsbegravelser i slutningen af 700-tallet.
»Der findes ingen konstellation af så store skibsgrave som dette andre steder,« siger Håkon Reiersen.
»Det er det område i landet, hvor der skete ting i den tidlige vikingetid. Det er de ældste skibsgrave i Skandinavien. Den skandinaviske tradition med skibsgrave blev etableret her og spredte sig derefter til andre dele af landet,« mener han.

De regionale konger, der regerede i området, kontrollerede skibsfarten langs vestkysten. Skibene skulle sejle gennem det smalle Karmsund langs det, der var kendt som Nordvegen - vejen mod nord. Dette er også oprindelsen til navnet på vores naboland mod nord, Norge.
Vikingekongerne, der er begravet i de tre vikingeskibe på Karmøy, var en magtfuld gruppe, i en del af Norge, hvor magten stod stærkt i tusinder af år.
Landsbyen Avaldsnes på Karmøy var hjemsted for vikingekongen Harald Hårfagre, som ofte tilskrives æren for at have forenet Norge omkring år 900.
»Storhaughøjen er den eneste grav fra vikingetiden i Norge, hvor vi har fundet et guldarmbånd. Det var ikke hvem som helst, der blev begravet her,« siger Håkon Reiersen.
Udover at opdage et nyt vikingeskib har ph.d.-studerende Massimiliano Ditta gennemgået alle fund og dokumentation fra udgravningen af Storhaugbåden i 1886-87.
Ved hjælp af nye analysemetoder har han opdaget, at det, man tidligere troede var et roskib (betegnelse for store rofartøjer som brugt i oldtiden og vikingetiden, red.) faktisk var et sejlskib.

Kølen på Storhaug-skibet, samt hvad der kan være dele af råmaterialet fra toppen af sejlet, peger i denne retning.
Massimiliano Dittas studier er endnu ikke publiceret, men Håkon Reiersen er helt sikker på, at argumenterne holder vand, og at det bliver den nye etablerede viden om Storhaug-skibet.
Osebergskibet har indtil nu været betragtet som det ældste vikingeskib med sejl. Hvis Massimiliano Ditta og Håkon Reiersen har ret, skal historien skrives om på dette punkt.
»Det er fantastiske opdagelser,« siger professor og arkæolog Jan Bill. Han er kurator for vikingeskibssamlingen på Kulturhistorisk museum, Oslo Universitet.
»Karmøy har altid skilt sig ud som enestående med to skibsgrave, som ligger i eksakt samme område, så dette tredje skib styrker kun indtrykket af, at der er noget særligt her,« siger Jan Bill.
Han glæder sig også over forskningen om Storhaug-skibet som et muligt sejlskib.
»Informationen, vi har haft om dette skib, har været modstridende. Hvis denne nye forskning kan give mere klarhed, så er det fantastisk,« siger han.

Jan Bill er dog ikke så sikker på, at traditionen med skibsgrave starter på Karmøy. Han henviser til tidligere eksempler fra England og Estland.
Om Storhaug-skibet er det første vikingeskib med sejl er heller ikke sikkert, påpeger Jan Bill.
Han påpeger, at Gjellestad-skibet, der blev udgravet for et par år siden, endnu ikke er dateret og kan være fra samme tidsrum.
Arkæolog Christian Løchsen Rødsrud var projektleder for udgravningen af Gjellestad-skibet i 2020 og 2021.
Vikingeskibet blev opdaget ved hjælp af georadar et par år tidligere. Indledende udgravninger afslørede, at skibet var i ekstrem dårlig stand, og udgravningen begyndte så hurtigt som muligt for at redde resterne.
»Dette nye fund er en del af en række nye skibsfund, som vi har set de seneste år,« siger Christian Løchsen Rødsrud.
Han tilføjer, at han ikke kan sige noget om, hvad de nye georadar-billeder muligvis vil vise, da han ikke har set dem endnu.

Gjellestad-skibet var det første vikingeskib, der blev opdaget ved hjælp af georadar, ifølge Christian Løchsen Rødsrud.
Andre vikingeskibe er også for nylig blevet opdaget med georadar ved Edøy i Vestnorge, ved Borre i Østnorge og muligvis også gennem opdagelsen af store mængder nitter ved Jarlsberg i samme region.
»Vores arbejde ser ud til at have åbnet op for en ny generation af arkæologer, som igen sætter fokus på disse skibsgrave,« siger han.
Men selvom norske arkæologer gør nye opdagelser af vikingeskibe, er der ingen garanti for, at de bliver udgravet.
Ifølge Christian Løchsen Rødsrud har man valgt at efterlade skibet i Borre til efter af færdiggørelsen af arbejdet på Gjellestad-skibet.
»Gjellestad var den første, og det besluttede regeringen at bruge penge på. Jeg vil ikke spekulere i det politiske klima for finansiering af yderligere udgravninger af skibsgrave nu,« siger han.
»Samtidig er dette fund gjort i en anden del af landet og tilhører et andet museum, så de kan have en stor interesse i at åbne og se på tilstanden. Og måske kan finansiering fra den private sektor være et alternativ,« tilføjer han.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.