Engang for længe siden - mere præcist på et tidspunkt mellem slutningen af 700'erne og starten af 900'erne begravede begravede indbyggerne i det, der i dag er det sydøstlige Norge, en konge eller en dronning. Eller en konge og en dronning.
Der er under alle omstændigheder tale om en magtfuld person.
»Det må have været en eller anden, som havde en enestående rolle i samfundet,« siger Camilla Cecilie Wenn, som leder udgravningen, i telefonen fra Gjellestad Vikingeskibet.
»Vi har mange mindre skibsgrave i Norge. Hvis vi sammenligner med dem, er der helt klart tale om en konge eller en høvding, en person, som havde stor magt i området - lokalt og måske endda regionalt. Der er tydeligvis tale om en elitebegravelse,« fortæller hun til sciencenorway.no.
Keramikstykker, knogler og jernfragmenter
»For det første blev der brugt et helt skib bare på at begrave en eller anden. Det alene er nok til at placere personen i samfundets top.«
Mens vi taler, får Camilla Cecilie Wenn leveret en plastikpose, som tilsyneladende ikke indeholder noget af interesse. Hendes job i dag er at registrere alle fund på et Excel-ark.
Cirka 12 personer er i gang med at gennemsøge jorden omkring skibet med den største omhu.
Studerende fra Universitetet i Oslo ankommer for at hjælpe holdet med at blive færdige til tiden.
I dag har Camilla Cecilie Wenn registreret enkelte keramikstykker, knogler og jernfragmenter.
Skynder sig med omhu
»Det er meget anderledes end, hvad vi ellers er vant til,« siger Camilla Cecilie Wenn.
»Alting er så fragmenteret og nedbrudt, at vi skal arbejde ekstremt omhyggeligt, så vi kan forstå, hvad vi finder, mens vi arbejder, og så vi kan forstå, hvad vi har fjernet.«
Vinteren står for døren i Norge, og det er blevet mere vanskeligt at arbejde i teltet, som er rejst for at beskytte udgravningen af skibet.
Det er koldt, og arbejdet går langsomt frem.
Arkæologerne skal sikre, at vandslangerne ikke fryser til i kulden, så de stadig kan spule jord væk under udgravningen. Kulden hjælper til at bevare resterne af skibet.
Håber at finde tænder
Om fem dage er udgravningen officielt forbi. Det vil sige, med mindre de finder noget usædvanligt. Eller at træet længere nede er bedre bevaret, så det skal graves rigtigt ud.
»Det er ved at blive ret spændningsfyldt her i Gjellestad,« siger Camilla Cecilie Wenn.
»Vi nærmer os skibets bund, så vi er muligvis tættere på at finde genstande, der måske er lagt her, såvel som resten af skibets konstruktion.«
Håbet er at finde noget, som kan fortælle mere om, hvem det er, der ligger begravet i skibet. Måske tøjstykker. Eller tænder, det ville være som at vinde lotteriet.
Tænder kan indeholde DNA, der gør det muligt at bestemme alt fra alder til køn, mens en isotopanalyse kan fortælle os, hvad personen plejede at spise, og hvilken slags miljø de voksede op i.
»Der er sandsynligvis en større chance for, at vi finder fragmenter af menneskeltænder end knogler,« påpeger Camilla Cecilie Wenn.
»Et enormt potentiale«
Gjellestadskibet blev fundet i jorden uden for Halden i Østfold i Norge i 2018 ved hjælp af en såkaldt georadar - et instrument monteret på en ATV eller en lille traktor, beregnet til at undersøge strukturen i et fast legeme for eksempel i jorden.
Georadaren udsender elektromagnetiske bølger ned i jorden, hvorfra de tilbagekastes, hvis strukturen ændrer sig.
Det var hurtigt klart, at det ikke stod godt til med Gjellestadskibet, og at udgravningen skulle påbegyndes med det samme for ikke at miste de hemmeligheder, gravhøjen stadig gemte på.
Det bliver ofte nævnt, at det er den første udgravning af et vikingeskib i en gravhøj i Norge i 100 år.
Skuffet over manglen på opsigtsvækkende fund
Selvom det stod meget klart fra starten, at arkæologerne ikke ville finde et helt skib i gravhøjen, har adskillige kommentatorer givet udtryk for skuffelse over manglen på opsigtsvækkende fund. Men i dag, med al den nye teknologi, kan en jordprøve være lige så interessant som velbevarede objekter.
»Vi finder mange vigtige ting ved denne udgravning,« forsikrer Camilla Cecilie Wenn.
»Vores arbejde ligger mere i at fortolke forskelle i jordlagene end at finde opsigtsvækkende ting. Det er sjovt at finde spektakulære genstande, men det er ikke altid de ting, der fortæller os mest om fortiden,« siger hun.
Camilla Cecilie Wenn mener, at Gjellestad-udgravningen kan give os en helt ny og anderledes viden i forhold til den viden, der blev opnået gennem udgravningerne fra et århundrede siden.
»Potentialet her er enormt. Vi arbejder med helt andre metoder i samarbejde med naturvidenskaben, så vores resultater bliver helt forskellige fra, hvad de fandt dengang,« siger hun.
En storslået ceremoni
Selve skibet kollapsede for længe siden. Det blev angiveligt plyndret få generationer efter begravelsen, mens gravhøjen stadig var intakt.
Senere blev højen pløjet ned for at skabe bedre betingelser for landbruget i slutningen af 1800’erne.
»Der er historier om skibsdele fundet på denne mark, da de fjernede gravhøjene. Vi ved ikke, om historierne er sande, men i så fald var skibet sandsynligvis ret godt bevaret i slutningen af 1800'erne,« siger Camilla Cecilie Wenn.
Slutningen af 1800-tallet er også den tid, hvor de andre berømte norske vikingeskibe blev udgravet, som Gokstad-skibet, udgravet i 1880, og Oseberg-skibet, udgravet i 1904.
Mere interesserede i at pløje jorden
Men det lader til, at landmændene i Gjellestad var mere interesserede i at pløje jorden end i at udforske artefakter fra vikingetiden.
Dele af gravhøjen er kollapset med skibet og er derfor blevet bevaret. Og det er spændende.
Ved at studere resterne af disse sammenfaldne lag af jord og græs har arkæologerne opdaget, hvordan gravhøjen blev bygget.
»Man graver ikke bare et hul, lægger et skib i det, og så er det færdigt,« siger Camilla Cecilie Wenn.
»Vi fandt ud af, at der var en rigtig bred grøft omkring skibet, som sandsynligvis har været åben i et stykke tid, før skibet blev dækket. Det var muligvis fyldt med vand for at skabe et vandspejl,« siger Camilla Cecilie Wenn.
Skibet var som en scene
Arkæologerne forestiller sig, at grøften skabte en adskillelse mellem dem, der var en del af begravelsesritualet på skibet, og dem, der blot så på på den anden side.
»Det var som en scene, hvor et show eller en ceremoni blev opført,« mener Camilla Cecilie Wenn.
Og det stod på i et stykke tid, afslører analyser af jorden.
»Kom de hver dag eller med et par ugers mellemrum for at udføre ritualerne? Det ved vi ikke. Men det er tydeligt, at det var en proces, som tog tid, og som var i forskellige stadier.«
\ Læs mere
Analyse af materialer afslører mønstre
Wenn har før deltaget i udgravninger, men sandsynligheden for, at lige hun ville lede udgravningen af et vikingeskib, var ikke særlig stor. Men alligevel står hun her i dag.
»Det er meget unikt. For mange af os, der specialiserer os i denne periode, er det en af de største ting, man kan forstille sig at være en del af,« siger hun.
Arbejdet er selvfølgelig ikke forbi, når udgravningen er slut. Efter teltet er taget ned, skal prøverne sendes til forskellige laboratorier til forskellige analyser.
Resultaterne skal systematiseres og katalogiseres, 3D-modeller produceres. Og så selvfølgelig analyserne. Hvad er mønstrene, hvad fandt de, hvad er historien?
Samfundet begynder at dukke op
Så er der området omkring gravhøjen. Ved hjælp af georadar er der fundet bosættelser, resterne efter noget, der muligvis har været en festsal eller et hus til ritualer, adskillige andre gravhøje, og lidt længere mod sydvest, en mulig handelsplads ved kysten.
De seneste par år har der også været en række fund med metaldetektorer området.
Tidligere troede man, at magten i løbet af denne tid var centreret vest for Oslofjorden, men Gjellestad-området på den sydøstlige side af fjorden ser ud til at have været et slags magtcentrum.
»Det er virkelig spændende at deltage i en udgravning, et hus, et skib. Men det er, når man ser det hele i en større sammenhæng, at samfundet begynder at dukke op,« siger Camilla Cecilie Wenn.
»Når vi ser Gjellestad-vikingeskibet i et bredere perspektiv, kan vi begynde at værdsætte stedet som et vigtigt magtcentrum for Viken-regionen - ikke mindst på nationalt plan. Kun en håndfuld steder i Norge er sammenlignelige,« slutter Camilla Cecilie Wenn.
©Sciencenorway.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
