Nyt studie: Det er danske pigers fritidslæsning, der bringer dem foran drengene

Piger læser mere, når de har fri fra skole, end drenge gør.

Det viser et nyt dansk studie, der bruger data fra en populær læse-app til at kortlægge, præcis hvornår og hvor længe børnene læser.

»Vi viser, hvornår pigerne læser mere, og vi gør det med helt ny data fra en app, der meget præcist viser, hvor meget de læser, i stedet for at lave en survey, hvor man spørger børnene om deres læsevaner,« siger studiets førsteforfatter Emil Smith, postdoc ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, til Videnskab.dk.

Emil Smith indskyder samtidig, at: »det er ikke ny viden, at piger læser mere end drenge.«

Men når børn bliver bedt om selv at vurdere, hvor meget de læser, er der risiko for, at de enten over- eller undervurderer deres læsevaner.

Med data fra app’en BookBites, der bliver brugt til læsning på flere danske folkeskoler, kan man få et mere retvisende billede, fordi den giver et direkte indblik i, hvor lang tid børnene bruger på siderne i de digitale bøger.

»Studiet bekræfter, hvad vi allerede ved, men det gør det på en ny måde ved at bruge data om digital læsning,« siger Anna Karlskov Skyggebjerg, lektor ved DPU, Emdrup, der har læst studiet for Videnskab.dk.

Det er ifølge hende en »ret overbevisende« undersøgelse af den store kønsforskel, der kaster lys over, at det ikke nødvendigvis er skolen, der skaber forskellen.

»Det handler om samfundsstrukturer, familiestrukturer og forventninger til kønnene, som skolen ikke er herre over,« siger Anna Karlskov Skyggebjerg.

Mere læsning i fritiden

I alt 2.652 danske elever fra 5. klassetrin har deltaget i undersøgelsen, der stod på over 218 dage i 2019-2020. 51 procent af de deltagende børn er piger.

Forskerne har fået adgang til børnenes læseaktivitet i app’en. Den har de delt op i læsning, der er foregået i skoletiden, og læsning, der er foregået uden for skoletid, i weekender og ferier.

For at tage højde for, at en bog kan være blevet åbnet, uden at der er blevet læst i den, eller at et barn kan have bladret hurtigt gennem bogen uden at læse, har studiet opstillet nogle kriterier for, hvad der tæller som læsning:

Børnene skulle læse minimum 5 sider i træk, hver side skulle tage mellem 10 sekunder og 10 minutter at læse, og læsehastigheden fra den ene side til den næste måtte ikke variere for meget.

I skoletiden læser drengene og pigerne lige meget, men på en gennemsnitlig dag er pigernes læsetid uden for skolen 2 minutter længere end drengenes.

Det lyder som en relativt lille forskel, men Emil Smith påpeger, at der er tale om en stikprøve af børnenes læsning.

Hvis børnene har læst i fysiske bøger, er det ikke blevet registreret i studiet. Forskerne ser dog ikke dette som en grund til at betvivle den kønsforskel, de finder. Undersøgelser af danske børns læsevaner, når det kommer til fysiske bøger, har i flere årtier peget på samme forskel mellem drenge og piger.

Hvorfor læser pigerne mere?

En vigtig pointe i det nye studie er, at det ikke nødvendigvis er skolens skyld, at pigerne er foran drengene i forhold til at læse. Skolen har nærmere en udlignende effekt, forklarer Emil Smith.

»Der sker noget i hjemmene og i samfundet, der får pigerne til at læse mere. Hvis vi gerne vil udjævne nogle af de her forskelle i, hvordan drenge og piger klarer sig, skal vi måske også kigge på, hvad der sker, når de ikke er i skole,« siger han.

For Anna Karlskov Skyggebjerg handler det blandt andet om identitet. Det er lettere at være en læsende pige, end det er at være en læsende dreng. Bøger og maskulinitet går stadig ikke hånd i hånd, og det er samme effekt, vi ser, når voksne kvinder læser mere end voksne mænd.

»Det ville være interessant, hvis vi kunne lave et miljø, hvor alle køn har mulighed for at tage den identitet på sig, de vil, så vi ikke låser os for meget fast i, at 'en rigtig dreng spiller fodbold', og 'en rigtig pige læser bøger',« siger hun.

Klasseforskelle har stor betydning

Hun opfordrer dog også til, at man ikke stirrer sig blind på kønsforskellen, fordi man risikerer at overse andre forskelle i læsefærdigheder. Den holdning deler lektor Simon Skov Fougt fra Nationalt Center for Skoleforskning.

Han er national forskningsleder på PIRLS, en international læseundersøgelse på 4. klassetrin, der gennemføres i mere end 60 lande. I Danmark er undersøgelsen blevet lavet siden 2006, og den har alle årene vist, at der er forskel på drenge og piger, både i fritidslæsning og i læsekompetencer.

I Simon Skov Fougts optik er snakken om køn dog langt fra den vigtigste. Han vil hellere tale om klasseforskelle og ressourcer i hjemmet:

»Ja, der er en kønsforskel, og den har ligget stabilt på 11-12 point i Danmark i alle årene. Men vi har også en afstand mellem de 5 procent svageste læsere og de 5 procent bedste læsere, der til sammenligning er 240 point. Det er 20 gange mere,« siger Simon Skov Fougt.

Forældrenes uddannelsesniveau og beskæftigelse, men også hvor mange bøger og børnebøger, der findes i bogreolerne, er udslagsgivende, mener skoleforskeren:

»Selvom børnene i de lavere grupper gør alt det rigtige, læser derhjemme, selvom det er mindre, end de andre læser, scorer de signifikant lavere. Spørger du eleverne, om de nyder at læse, er der et kæmpe udsving, når du krydser med socioøkonomi,« siger Simon Skov Fougt og fortsætter:

»Det er ikke kønnet. Nogle børn, både drenge og piger, læser så dårligt, at de reelt ikke kan læse, og det er i hvert fald et problem, der optager mig mere.«

Emil Smith er meget enig i, at socioøkonomiske forskelle og den generelle forskel i læseevner også er vigtige at kigge på:

»Der er mange steder vi kan observere forskelle mellem kønnene, og mange steder, hvor forskellen er af en triviel størrelse, men for læseevner er kønsforskellen af en substantiel størrelse og formentlig en del af forklaringen på, hvorfor drenge bliver overhalet af piger, både i karaktergennemsnit og opnået uddannelsesniveau,« siger han.