Flere lærere i klassen giver ikke automatisk dygtigere elever

To hjerner tænker bedre end én.

Men det er ikke nødvendigvis en stor fordel at være to, når der er tale om to lærere i samme skoleklasse.

Det viser et norsk studie, foretaget af forskere fra Universitet i Stavanger, hvor flere tusind norske skolebørn har deltaget i et fem år langt forskningsprojekt.

Studiet er endnu ikke udgivet i et videnskabeligt tidsskrift, og det har derfor ikke gennemgået peer review.

Forsøget viste, at børn i klasser med en ekstra lærer kun i begrænset omfang klarede sig bedre end børn med kun én lærer.

»Det er på sin vis overraskende, for man ville jo umiddelbart forvente, at der er en positiv effekt af to lærere i én klasse,« siger Andreas Rasch Christensen, som er forskningschef på VIA University College og har fulgt folkeskolens udvikling tæt de seneste 20 år.

Alligevel kommer resultatet ikke bag på ham, for både dansk og international forskning har tidligere indikeret, at man ikke bare blindt kan sende en ekstra lærer ind i en klasse og forvente, at det forbedrer undervisningen.

Det kræver en bevidst strategi for brugen af de ekstra hænder, lyder det:

»Det bliver ikke nødvendigvis bedre af, at man sætter to lærere sammen. Det kan det faktisk godt blive dårligere af,« istemmer skoleforsker Micki Sonne Kaa Sunesen, som dermed heller ikke er overrasket over resultaterne fra den norske skole.

Kan øge læring - men der skal noget til

Det norske forskningsprojekt er udført blandt elever i 1. og 2. klasse fra 150 skoler i 53 forskellige norske kommuner.

Den ene klasse fik tildelt en ekstra lærer til undervisningen, mens den anden klasse, som fungerede som kontrolgruppe, fortsatte undervisningen som før, med én lærer.

Forsøgene er som nævnt endnu ikke publiceret i et videnskabeligt tidsskrift. Men forskerne bag mener at have vist, at succes med to lærere i en klasse kræver mere end som så.

»Vores resultater viser, at øget lærertæthed kan øge elevernes læring. Men det sker ikke af sig selv,« siger Oddny Judith Solheim, som er professor ved Universitetet i Stavanger og leder af forskningsprojektet Two Teachers, til Videnskab.dk's norske søstersite, forskning.no.

Selvom de nye norske resultater er relevante, kan de ikke nødvendigvis bare overføres til en dansk kontekst, understreger forskerne.

I Norge er to-lærer-ordninger ikke lige så udbredte som i Danmark, og dermed har den danske folkeskole nogle erfaringer, som den norske skole ikke har, påpeger forskningschef Andreas Rasch Christensen:

»Min forventning er, at vi i Danmark formentlig ville se andre resultater, end i Norge, fordi vi har langt større erfaring med to-lærer-ordninger,« siger han og tilføjer:

»Det norske studie kalder på, at vi i Danmark også snart får lavet et lignende studie, så vi ved, om ordningerne faktisk virker, det synes jeg, ville være meget relevant.«

Tidligere danske studier viste lignende resultater

Tidligere danske studier har heller ikke entydigt peget på, at én ekstra lærer i klassen automatisk forbedrer elevernes færdigheder.

I et forsøg, som blev gennemført i 2009-2010, og igen fra 2012-2013, deltog danske skoler i forsøg, hvor klasserne blev delt ind i tre kategorier:

• En klasse med én lærer
• En klasse med to lærere
• En klasse med én lærer og én ikke-læreruddannet assistent

Studierne viste, at børnene i klasser med en ikke-uddannet lærerassistent klarede sig en smule bedre end eleverne i en klasse, hvor der var to lærere til stede.

Til gengæld fik klasserne med en ikke-uddannet assistent også flere timer med den ekstra voksne, fordi der - grundet den ufaglærte løn - var penge til flere timer med en uuddannet ekstra voksen i klassen.

Spørgsmålene er, hvorfor to lærere ikke automatisk højner niveauet i klassen, og hvad skal der til, for at de i fællesskab kan gøre eleverne bedre.

Stærkt samarbejde er nødvendigt

Det nyere norske studie viser, at et stærkt samarbejde er nødvendigt, hvis to lærere skal gøre gavn.

I flere af forsøgene, som de norske forskere fulgte, endte den ene lærer med at blive 'radiatorlærer' – en ekstra voksen, som hænger langs radiatoren og observerer uden at bidrage yderligere.

I de tilfælde var der ingen signifikant faglig fremgang hos eleverne.

Men hvis lærerne formåede at samarbejde om undervisningen, blev eleverne til gengæld dygtigere.

»I klasser med stærk udvikling så vi, at samarbejdet om både planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen var langt ud over det sædvanlige,« udtaler lektor Aslaug Fodstad Gourvennec, som er én af forskerne bag projektet, til forskning.no.

»De drøftede både, hvordan man bedst kan udnytte den ekstra lærerressource, og de diskuterede de enkelte elever. De drøftede også, hvordan undervisningsprogrammet burde være,« forklarer hun.

Danmark er blevet bedre

I den danske folkeskole har man gjort op med den såkaldte 'radiatorlærer', fortæller folkeskoleforsker Andreas Rasch Christensen.

Han påpeger, at Danmark efter den store folkeskolereform i 2014 er blevet langt mere erfaren i, hvordan man bedst muligt udnytter to-lærer-ordninger.

Reformen indførte længere skoledage og mulighed for at pædagoger kunne understøtte undervisningen og give støtte til de svageste elever.

Fra 2015 blev det også muligt at flytte pædagogernes støttetimer ind i klasserne, og dermed blev der to voksne i undervisningen.

Coronakrisen har også øget danske læreres erfaring med to-lærer-ordninger. Efter perioder med online-undervisning satte mange skoler nemlig ind med flere lærere i klasserne for at komme et fagligt efterslæb til livs.

»Det har givet os nogle erfaringer med, hvordan man bedst er to lærere i en klasse,« siger folkeskoleforsker Andreas Rasch Christensen.

De erfaringer forsker Micki Sonne Kaa Sunesen i. Han er Ph.d. i relationspædagogik og selvstændig forsker i virksomheden Nordic learning, hvor han netop har afsluttet et fem år langt forskningsprojekt om den pædagogiske model 'co-teaching' i danske skoler.

Co-teaching er en undervisningsform og pædagogisk model, der sætter rammer for læreres samarbejde om undervisningen. Modellen ligger vægt på, at lærerne forbedrer undervisningen sammen, har ligeværdigt ansvar og efterfølgende også evaluerer undervisningen sammen.

I sin forskning har Micki Sonne Kaa Sunesen fulgt 14 skolers brug af modellen mellem 2019 og 2023. Gennem spørgeskemaundersøgelser, fokusgruppeinterviews og klasserumsobservationer har han samlet erfaringer om modellen.

Han peger på den fælles forberedelse som det afgørende i et samarbejde mellem to lærere, fordi lærerne her kan udvikle undervisningen og understøtte hinandens faglighed.

»I en travl hverdag har man en tendens til at gøre det man plejer, det som man har erfaring med virker,« siger han og fortsætter:

»I et samarbejde mellem to professionelle lærer, har skolen mulighed for at udvikle sig, fordi lærerne træder ind i et kreativt skabende rum, som gør, at de kommer et andet sted hen med undervisningen, end de ville være kommet alene.«

Kalder på nye studier

Selvom det norske studie ikke kan overføres direkte til en dansk kontekst, viser det, at vi har brug for et lignende studie i Danmark, mener Andreas Rasch Christensen fra VIA University College.

Micki Sonne Kaa Sunesen er enig i, at der er brug for mere forskning i to-lærer-ordninger, udover de studier, han selv har foretaget.

»Der mangler viden om, hvilken faglig effekt eksempelvis co-teaching har på eleverne,« siger han og fortsætter:

»Fra mine spørgeskemaundersøgelser ved man, at de fleste lærere er overbeviste, om at eleverne bliver fagligt dygtigere af to-lærer-ordninger, men forholdet mellem co-teaching og elevernes faglighed ikke er videre undersøgt.«

Hvis lignende studier skal laves i Danmark kan et studie som det norske ikke stå alene, mener han, og peger på, at det norske studie er lavet ud fra en naturvidenskabelig forskningstradition, hvor man kan måle en direkte effekt:

»Det tror jeg ikke, man kan i en pædagogiske sammenhæng, men man kunne supplere tests i læsning og matematik med eksempelvis observationer i et klasselokale, som man kan følge op med interviews om det, man har set på klassen,« siger Micki Sonne Kaa Sunesen.

Der kan nemlig være flere faktorer som spiller ind i, når der er tale om undervisning, såsom relationen mellem de voksne, mellem de voksne og børnene og også hvor god en undervisning læreren selv har fået i det at samarbejde, påpeger han:

»Det er nogle af de ting, som jeg selv vil følge op på, i en eventuel dansk udgave af det norske studie.«