Knap har Søren Pind (V) sat sig sin (nye) ministerstol før han var i pressen med et forslag om en ny karakterskala. Som jeg læser det, er hans hovedanke mod den nuværende, at der gives for mange høje karakterer.
Ministerens forslag blev nogle dage senere bakket op af rektor på RUC, Hanne Leth Andersen, i Berlingske Tidende, dog med den tilføjelse, at den nuværende syvtrinsskala bevares, men at der skal gives færre topkarakterer.
Jeg kan et stykke hen ad vejen være enig med ministeren og rektoren. Jeg har i min tid som medlem af det centrale censorkorps rettet tusindvis af skriftlige opgaver til lægeeksaminer ved de danske universiteter.
Jeg har eksamineret hundredvis af studerende mundtligt ved embedseksamen i intern medicin på Aarhus Universitet. Begge situationer både efter den gamle 13-skala og den ny syvtrinsskala.
Det er dog for intet at regne imod min salig far, som i næsten 30 år var medlem af den såkaldte 'Opgavekommission under Undervisningsministeriet', hvor han lavede opgavesæt for alle landets elever, som skulle op til realeksamen i regning og matematik.
\ Læs mere
Når en ny skala bliver til
Min far kunne blandt andet fortælle om tilblivelsen af 13-skalaen, som efter sigende blev designet af rektor Rubinstein fra Metropolitanskolen i København.
Den var så viseligt indrettet, at med op mod 10.000 elever – dengang ca. det antal, som bliver studenter hvert år – skulle det ende på et gennemsnit mellem 7,8 og 8,2. På den måde ville 8 være den sikre gennemsnitskarakter.
Ydermere reserveres karakteren 13 til én promille af de studerende, ikke mere, for den blev kun givet til den helt exceptionelle præstation.
Den nuværende syvtrinsskala giver efter fleres mening altså for mange topkarakterer, og ministeren vil have det 'mentale 13-tal tilbage'. Rektoren fra RUC vil på sin side have et '12+' – men hvordan regner man gennemsnit ud med et '+'?
Mange 12-taller er en nødvendighed
Jeg giver også karakterer ved eksamen for de studerende i molekylær medicin på Aarhus Universitet. Vi forsøger her at uddanne unge mennesker til at kunne mestre de nye molekylære metoder, vel at mærke på en måde så de kan relatere dem direkte til de relevante sundhedsfaglig aspekter.
Det er en eftertragtet uddannelse, som kræver et tårnhøjt gennemsnit fra gymnasiet, og hvor afsætningen til erhvervslivet er stor. Her giver jeg ofte 12-taller, og det er der flere grunde til:
- For det første, fordi 12-tallet i dets nuværende form rent faktisk tillader mindre fejl. En præstation til 12 er altså ikke fejlfri.
- For det andet, fordi de studerende efter 24 timer giver virkelig gode svar på de stillede opgaver om de molekylærmedicinske aspekter ved kræft.
- Og vigtigst af alt, fordi topkarakterer oftere gives i de lande, som de studerende skal konkurrere med.
Hvad jeg taler om, er EU-midler til stipendier fra nogle af de store programmer. Stipendier udloddede af europæiske videnskabelige selskaber eller stillingsopslag fra udenlandske universiteter.
Her er danske studerende ofte dårligere stillede, fordi de under deres kandidateksaminer får færre topkarakterer end studerende fra andre lande. Ergo er deres chancer for de eftertragtede stipendier forholdsvis mindre.
Hvor har du det fra, kan man spørge? Desværre ikke ud fra benhårde statistikker, men »von-hören-sagen« fra udvalg, jeg selv har siddet i, og fra kolleger, som beretter om lignende. Desværre, ingen hårde data.
Vi spænder ben for de studerende
Ikke desto mindre virker det på mig, som om denne sammenligning mellem pærer og bananer (karakterskalaer i forskellige lande) kan komme danske ansøgere til ugunst. På den baggrund ville jeg være meget tøvende over for ministerens initiativ.
Inden for medicin vil vi gerne have dygtige studerende, for de bliver oftest til dygtige læger. Her gives også mange topkarakterer, og på papiret er det svært at skille de gode fra hinanden.
Det er ved deres udfarende kraft og ønsket om at lave forskning, f.eks. ved at tage et år ud af studiet som 'forskningsår', at vi identificerer de særligt selvstændige studerende.
Men hov, dem må der ikke være for mange af i den nye såkaldte fremdriftsreform, hvor universiteterne faktisk får bøde for at have for mange studerende i gang med dette!
Ak ja, der er mange aspekter ved karakterskalaer, og jeg håber, at ministeren i sine overvejelser kommer dette i hu.
Ja, vi skal kunne identificere de originale præstationer, men vi skal gøre det på en måde, så det ikke påvirker vores studerendes evne til at hente internationale midler hjem til landet.
