Hvis man som skoleelev vil have en højere karakter, er det en fordel at gå i en klasse med få andre elever. Skoleelever får nemlig lavere karakterer ved folkeskolens afgangseksamen, hvis de har gået i en stor klasse.
Det viser en ny undersøgelse af eksamenskaraktererne blandt elever, der tog 10. klasse i årene 2003 til 2006. Undersøgelsen er netop publiceret i tidsskriftet Education Economics, og den viser, at ikke kun de yngre elever får bedre karakterer, hvis de går i en klasse med få klassekammerater.
»Der har længe været debat om, hvorvidt klassestørrelse har betydning for det faglige niveau. Men vores undersøgelse tyder klart på, at klassestørrelse betyder noget – også for de ældre årgange. Tidligere troede man, at det primært havde betydning for de yngre elever,« siger Karl Fritjof Krassel, ph.d.-stipendiat ved Center for Strategisk Uddannelsesforskning, Aarhus Universitet.
»Politikerne kan bruge undersøgelsens resultater i forbindelse med beslutninger. Den dokumenterer, at klassestørrelsen spiller ind på karakteren. Opdagelsen kan altså i sidste ende bidrage til, at danske skoleelver bliver fagligt stærkere.«
Så meget falder karakteren
Som elev i 10. klasse kan man forvente, at eksamensgennemsnittet falder med ca. 0,1 karakterpoint, hvis klassen vokser med ti elever. Det er altså en fordel at være i en klasse med 15 elever frem for en med 25.
»Effekterne er ikke ekstremt store, og det er ikke noget, der flytter virkelig meget. Men der er en reel effekt, som holder rent statistisk.«
»Vi viser, at klassestørrelsen betyder noget, men at den formentlig ikke er den vigtigste parameter i forhold til, om eleverne bliver fagligt dygtige. Det er vigtigere, om lærerne er gode,« siger Karl Fritjof Krassel.
Han kan dog ikke ud fra tallene fortælle, hvornår en klasse har den optimale størrelse for indlæring. Men typisk bliver 10. klasser delt i to, når der kommer over 28 elever i dem – og det er i de små klasser, der kommer ud af dét, eleverne får de bedste karakterer.
Store klasser holder eleverne fra ’ambitiøs’ eksamen
Forskerne så også på, hvorvidt klassestørrelsen i 10. klasse har betydning for, om eleverne tager den udvidede afgangsprøve. Altså en mere ’ambitiøs’ afgangsprøve, hvor man frivilligt aflægger en sværere prøve i blandt andet dansk og matematik, end man gør efter 9. klasse.
»Vi fandt ud af, at klassestørrelse også har betydning for, om man tager den udvidede eksamen.«
»Hvis man er i en klasse med mange andre elever, er der mindre chance for, at man tager den udvidede eksamen i dansk, matematik og engelsk. Det skyldes formentlig, at lærerne har mere tid til den enkelte elev i en lille klasse,« siger Karl Fritjof Krassel.
Skolelederne: Den ny viden skal bruges i reformen
\ Fakta
• Den nye undersøgelse har kun set på 10.klasser fra almindelige folkeskoler og privatskoler – ikke efterskoler og 10. klasseskoler. • Klasserne var på 21 elever i gennemsnit. • 46.267 elever medvirkede i undersøgelsen af, om eleverne tog udvidet afgangseksamen. • 29.184 elever medvirkede i undersøgelsen af, om klassens størrelse påvirker karakteren. Antallet af elever i den del af undersøgelsen var mindre, fordi forskerne kun fokuserede på de elever, der tog udvidede eksamener i alle de obligatoriske fag. Det gav et bedre data-grundlag. • Undersøgelsen løb kun til 2006, fordi så blev den nye karakter-skala indført. Den begivenhed ville gøre det svært at sammenholde gamle og nye karakterer. Desuden ændrede eksamensformen sig også.
Formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal, der repræsenterer omkring 3.800 skoleledere, er overrasket over de nye resultater.
Han hæfter sig dog ved, at 10. klasse er et temmelig unikt klassetrin i folkeskolen. Man skal derfor være varsom med at udbrede undersøgelsens konklusion til at gælde for alle klassetrin.
Med det forbehold mener han, at den nye opdagelse skal indgå i overvejelserne om, hvordan man udmønter den nye skolereform.
»Jeg synes umiddelbart det lyder interessant, set i lyset af at reformen for folkeskolen giver skolerne større muligheder for at lave holddeling og dermed større differentiering og tættere lærerkontakt.«
»Jeg vil håbe, at tallene bliver gjort til genstand for en grundig analyse og sat op mod tidligere målinger, så vi kan bruge den viden ind i reformen,« siger Claus Hjortdal.
Gode klasser vokser – det gør sammenligning besværlig
Forskerne valgte at se nærmere på 10. klasse, fordi det gav dem en unik mulighed for at undersøge sammenhængen mellem antallet af elever og deres karakterer. Man ved nemlig, at på de mindre klassetrin ændrer undervisningens kvalitet sig alt efter hvor mange elever, der er i klassen. Det forplumrer billedet.
Er en klasse god – og eleverne og lærerne dygtige – vokser den typisk, fordi forældre gerne vil have, at deres børn skal gå der.
Omvendt vil dårlige klasser have en tendens til at blive mindre. Det besværliggør forskernes arbejde med at lave gode sammenligninger blandt de yngre elever.
Karl Fritjof Krassel og hans kollega valgte derfor at undersøge sammenhængen mellem klassestørrelser og 10. klasses-afgangsprøver. Når man begynder i 10. klasse er det nemlig i en helt ny klasse med helt nye klassekammerater og en ny klassekultur – som hverken har tiltrukket eller frastødt elever.
»Vi ser på 10.klasser, fordi det gør det muligt at lave undersøgelsen. Det er en spidsfindig måde at måle problemets omfang på, og det betyder, at vi får et mere klart resultat.«
»Et resultat, som i øvrigt er fint i tråd med det, lignende undersøgelser har vist i udlandet,« siger Karl Fritjof Krassel.
