Det har i årevis været diskuteret, om elever i folkeskolen virkelig bliver fagligt stærkere af at få flere timers undervisning.
Nu leverer en dansk forsker den første konkrete dokumentation til diskussionen: Ekstra undervisningstimer i 9. klasse gør eleverne bedre til matematik, mens de ikke har en klar effekt på retstavning og mundtlig dansk.
Det er konklusionen i en undersøgelse fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitetet. En forsker har blandt andet analyseret karakterer for samtlige 9.-klasseselever i Danmark, før og efter en ændring i timetallet i folkeskolen i 2003.
»Resultatet viser, at det ikke er helt uvedkommende, hvor mange ressourcer man bruger på undervisningstimer. Jeg kan konstatere, at der er en effekt af flere timer,« siger Vibeke Myrup Jensen, nyslået ph.d. fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet og forsker ved SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Vibeke Myrup Jensen tilføjer, at det ser ud til, at ekstra undervisning også påvirker positivt i fagene skriftlig dansk og fysik og kemi, men at statistikken inden for de fag er for usikker til at levere klare konklusioner.
Blot få timer påvirker
\ Fakta
HVORFOR MATEMATIK?
Det er usikkert, hvorfor flere timer gør eleverne stærkere til matematik, men erfaringer fra andre studier antyder, at elever primært lærer et fag som matematik udelukkende i skolen, mens de også henter erfaringer til et fag som mundtlig dansk fra livet uden for skolen.
Vibeke Myrup Jensen har lavet undersøgelsen som en del af sin afhandling, som hun forsvarede sidst i august.
Undersøgelsen viser, at den nye folkeskolelov i 2003 fjernede store forskelle i landets kommuner, så alle elever fik nogenlunde samme antal timer i hvert fag. Loven betød blandt andet, at danske kommuner satte den årlige undervisning i matematik enten op eller ned med i gennemsnit 8,2 timer. Det svarer til en justering – op eller ned – på 13 minutters undervisning om ugen.
Grundige statistiske beregninger viser, at en stigning i timetallet på 13 minutter om ugen øger karakteren i skriftlig matematik ved folkeskolens afgangsprøve med 0,008 karakterpoint på den gamle 13-skala.
Tilsvarende betyder et fald i timetallet på 13 minutter om ugen, at karaktererne ved den efterfølgende afgangsprøve daler med 0,008 karakterpoint på den gamle 13-skala.
Ifølge Vibeke Myrup Jensen beviser det, at selv små ændringer i timetallet sætter sig spor i elevernes karakterer.
Gavner piger mere end drenge
\ Fakta
VIDSTE DU
Man kan sandsynligvis ikke bare gange resultatet af afhandlingen op og regne med, at dobbelt så meget undervisning giver et dobbelt så godt resultat. Sådan et regnestykke kræver flere detaljer og andre udregninger på grund af statistikkens natur.
Vibeke Myrup Jensen holder sig fra fortolkninger af sin undersøgelse, men kan også konstatere, at timetallet har størst betydning for pigernes karakterer.
Den effekt undrer professor i pædagogik Niels Egelund, som i mange år har forsket i undervisningsforhold i Danmark.
»I nogle sammenhænge klarer piger sig væsentligt bedre end drenge, men det er typisk i læsning og dansk. I matematik er kønnene nogenlunde lige gode, så lige den med kønsforskel kan jeg ikke forklare,« konstaterer Niels Egelund, centerleder på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.
Giver helt ny viden
Niels Egelund er til gengæld meget begejstret for, at en forsker endelig har set nærmere på sammenhængen mellem antallet af undervisningstimer og elevernes karakterer.
Han lavede selv en undersøgelse i 1980erne, der viste, at flere timer i folkeskolen går ud over tiden til specialundervisning af de dårligste elever – men ifølge professoren det er første gang, nogen har analyseret, hvordan karaktererne bliver påvirket.
Det giver en viden, vi ikke har haft før
Niels Egelund, professor, DPU
»Ingen herhjemme har før rigtigt interesseret sig for undervisningstidens betydning, og det giver en viden, vi ikke har haft før. Det er god idé at kigge på det, og jeg vil sige, at det er absolut sandsynligt, at flere timer gør eleverne bedre,« lyder det fra Niels Egelund.
Kommuner skruer op og ned
Professoren har svært ved at vurdere, om stigningen i karaktererne er stor eller lille, fordi den skal måles i forhold til, hvad det koster at give eleverne ekstra undervisning.
»På denne baggrund må man lave en cost/benefit-analyse af, hvad man opnår. Spørgsmålet er, om det er en bedre investering end noget andet, og der må vi bare sige, at lige nu ved vi forbavsende lidt om det,« siger Niels Egelund.
Han nævner som eksempler, at pengene også kan gå til lærernes efteruddannelse og kompetenceudvikling, til flere og bedre undervisningsmidler eller til at give skolerne bedre it-udstyr.
»Og så skal man ikke glemme, at timetallet er den eneste hane, kommunerne kan skrue på, når de skal sætte udgifterne op eller ned. Derfor er der mange faktorer, der afgør, om man kommer til at satse på flere undervisningstimer,« forklarer Niels Egelund.
