Aarhusianere kortlægger Romerrigets enorme vejnet
Kortet er det største digitale kort over Romerriget hidtil, og det kan tilgås helt gratis. Forskerne fra Aarhus har desuden fundet 100.000 nye kilometer vej.
\ Automatisk oplæsning
Kortet er det største digitale kort over Romerriget hidtil, og det kan tilgås helt gratis. Forskerne fra Aarhus har desuden fundet 100.000 nye kilometer vej.
Alle veje fører til Rom.
Sætningen er lidt af en floskel i dag. Men for små 2.000 år siden var det realiteten, at alle veje i Vest- og Centraleuropa, dele af Nordafrika og Østeuropa før eller senere førte til imperiets hovedstad og magtcentrum.
Samme konklusion finder et stort forskerhold ledet af forskere fra Aarhus Universitet i et nyt studie.
De har kortlagt hele Romerrigets svimlende 299.171 kilometer lange vejnet, som det så ud i år 150 efter vores tidsregning. Til sammenligning er Jordens omkreds 40.075 kilometer.
»Vi kan præsentere det første digitaliserede kort af alle veje i Romerriget. Kortet kan tilgås af alle,« siger Tom Brughmans, der er lektor i klassisk arkæologi på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.
Kortet kan bruges som GPS, hvis man som historiennørd vil rejse på de ældgamle veje til hest som i Romerriget, siger forskerne bag.
Kortet kan desuden bruges af forskere, der forsker i Romerriget og måske vil bidrage til at gøre kortet mere præcist.
Annonce:
»Vi forventer, at der bliver fundet flere veje,« siger Tom Brughmans.
Tom Brughmans er selv meget begejstret for den GPS-funktion, der viser, hvor svimlende stort imperiet var for 2.000 år siden.
Ifølge kortets GPS tog det hele 400 timer at gå på de gamle veje fra Köln i det centrale Tyskland til imperiets centrum i Rom, hvis du altså ikke har behov for en lur undervejs.
Eller 260 timer, hvis du er så heldig at kunne sidde på en hesteryg og ikke støde på landevejsrøvere eller andre problemer på vejen.
Vejnettet ser meget bekendt ud
Sjovt for en historienørd, måske. Men hvorfor er det spændende i dag?
»Der er stor kontinuitet i romerske veje og moderne veje,« siger Tom Brughmans og fortsætter:
»Der er en god chance for, når du kører på en moderne hovedvej, at en romersk vej er lige i nærheden,« siger Tom Brughmans.
Annonce:
Vores vejnet er altså stadig defineret af romerne. Kører man til eller fra store europæiske byer som Rom, London, Istanbul, Athen eller Köln, gør det sig særligt gældende.
Disse byer var nemlig også store menneskeslugende metropoler dengang som i dag.
\ Sådan kortlage forskerne det enorme vejnet
Forskerholdet har haft cirka 180.000 kilometers vejnet at gå ud fra. Den har de kunnet finde på tidligere kort og atlas over Romerriget fra år 150.
Derudover er de gået i gamle romerske skrifter for at finde navne på gamle veje, benævnelser af ruter og beskrivelser af forbindelser mellem byer.
»Åbenlyst var der tidligere atlas at gå ud fra. Man kan sige, at vi havde styr på de store motorveje fra den tid,« siger Tom Brughmans og fortsætter:
»Men hvad de her atlas mangler er små veje, som ikke er nævnt, men har været overalt, hvor romere gik og boede. Der er cirka 200.000 kilometer af de her sekundære veje.«
De sekundære eller landeveje har forskerne fundet ved at bruge satellitbilleder og topografiske kort (kort, der viser terræn, red.).
På den måde har de enten kunnet finde tegn på gamle veje i landskabet eller kunnet bestemme ruter, der ville have givet bedst mening på den tid.
»Det understreger, hvor fundamentalt stor betydning, det har haft for disse byer og deres fremtidige udvikling, at de er funderet på den tid,« siger Tom Brughmans.
I Europa var byer som Paris eller Madrid til gengæld mere eller mindre fraværende dengang. De havde ikke i nærheden af det komplekse vejnet, som vi kender det i hovedstæderne i dag.
Omvendt var der store områder i Tunesien og Algeriet, som i dag er langt mindre befolket end for 2.000 år siden. Men dengang havde de samme områder byer og en rig infrastruktur.
Forsker: Imponerende og brugbart arbejde
Bo Ejstrud, centerleder for Luftfotoarkæologisk Center på De Kulturhistoriske Museer i Holstebro, er meget imponeret over det omfattende materiale.
»Det er et spændende og et grundigt stykke arbejde. Og temmelig vigtigt,« siger Bo Ejstrud, der har læst studiet for Videnskab.dk.
Annonce:
Vigtig, fordi en basal forståelse af Romerrigets infrastruktur er nødvendig, for at kunne forstå hvordan de kunne erobre så store dele af verden, forklarer han. Og for at forstå sammenhængskraften i det enorme imperium.
Han er desuden enig i, at enhver forsker med et projekt i Romerrigets infrastruktur eller sammenhængskraft i imperiet vil se kortet som en stor gave.
»Jeg ser det først og fremmest som grundlag for andre forskningsprojekter,« siger han.
»Der er enkelte dele i kortet, hvor der er detaljer, som skal redigeres løbende. Men det er et godt udgangspunkt for meget forskning i Romerriget,« siger Bo Ejstrud.
Upræcise placeringer
Hvis du selv planlægger at tage turen gennem imperiet her til sommer, så bør du være opmærksom:
Kortet er lavet, så cirka kun tre procent af vejene er bekræftet gennem fysisk dokumentation. Vejene kan dokumenteres inden for en usikkerhed på 200 meter i bredden på flade stykker og 50 meter i bjergterræn.
Syv procent af vejnettet består af hypotetiske veje, hvor forskerne antager, at der må have været en vej, men uden konkret fund eller belæg.
Annonce:
De sidste 90 procent af vejnettet er der belæg for gennem skrifter, tidligere kort eller andre kilde. Men vejens præcise placering er usikker.
»Vi ser det ikke som en begrænsning, men som en mulighed for, at andre forskere kan bidrage til kortet,« siger Tom Brughmans.
Forskerholdet opfordrer derfor andre forskere eller entusiaster til at efterprøve kortet.
\ Kilder
Læs om brug og viderebringelse af Videnskab.dk's artikler.
