’Livmoderen tager skade af uddannelse’

Nielsine Nielsen var 23 år, da hun i juleferien 1873 faldt over en artikel i avisen om kvindelige læger i Amerika. En gnist var antændt, og tolv år senere i 1885 kunne hun som den første kvinde i Danmark kalde sig akademiker og læge.

Inden da havde hun sendt en ansøgning til Kirke- og Undervisningsministeriet om en dispensation til, at hun som kvinde kunne blive indskrevet på Københavns Universitet. Hun havde også selv betalt for en privatlærer, som kunne give hende en studentereksamen.

Kvinder fik adgang til universiteterne i 1875 og adgang til studentereksamenskurser i 1877.

De kunne jo skade deres underliv

Mændene havde været der siden 1479, og begrundelserne for at holde kvinderne ude i 400 år var mange. Først og fremmest var kvinder simpelthen ikke biologisk egnede til at uddanne sig.

»Deres åndsevner var ikke gode nok – altså man mente, at kvinderne simpelthen var dummere end mændene, fordi de havde mindre hjerner,« fortæller Pia Fris Laneth, journalist, cand. adm. pol. og forfatter til bogen ‘Lillys Danmarkshistorie’,

Og så var der den med, at kvinder kunne blive sterile:

»Datidens anerkendte gynækolog Frantz Howitz skrev blandt andet bogen ‘Bidrag til Sundhedslære for Kvinder’ i 1893. I den lyder første bud, at man skal holde kvinderne fra bøgerne. Argumentet er, at hvis pigebørnene sidder for meget stille og bruger hovedet, så kommer der ikke blod nok til underlivet,« fortæller Pia Fris Laneth.

Man mente, at det i sidste ende kunne betyde, at de kvindelige læseheste blev ude af stand til at få børn.

Senere fik oppositionen mod kvinders ret til uddannelse ny næring med Sigmund Freud. Nu stod penismisundelsen i vejen. Eller rettere den unormale transformation af penismisundelsen.

Hos raske og modne kvinder mente freudianerne, at kvindens misundelse over den manglende penis transformerede sig til længslen efter børn. Gik processen galt kunne kvinder i stedet finde på at længes efter uddannelse og karriere.

Demokratiet banede vejen

Kvindebevægelsen begyndte dog at ulme allerede i 1850erne efter demokratiets sejrsrunde i hele den vestlige verden. Både mænd og kvinder stillede spørgsmålstegn ved, hvorfor 50 procent af befolkningen skulle holdes væk fra politik og uddannelse.

»Demokratiets indførelse i 1849 gav også startskuddet til den danske kvindebevægelse, hvor der blev kæmpet dels for lige politiske rettigheder, som eksempelvis stemmeret og valgret, dels for retten til at få adgang til uddannelsessystemet. Den sidste vandt, mens den politiske bevægelse måtte vendte til 1915, hvor kvinderne fik stemmeret,« beretter Bodil Olesen, kønsforsker og museumsinspektør ved kvindemuseet i Danmark.

Hun fortæller samtidig, at barriererne dermed ikke var fjernet for de kvindelige akademikere. Da loven kom i 1875, understregede man i resolutionen, at tilladelsen ikke var ensbetydende med, at kvinder derved fik ret til de samme embeder som de mandlige kandidater.

»En akademisk grad var en kundskabsprøve, som kvinderne nu kunne erhverve sig, men kun for deres egen private fornøjelses skyld. Gifte kvinder udfyldte stadig bedst deres rolle i samfundet ved at tage ansvaret for børn, mand og hjem. Karakteristisk for flertallet af de nyudklækkede kandidater blev da også, at de trak sig tilbage til husmoder-tjansen, når de blev gift.«

Kvinderne måtte vente godt 100 år endnu, før det blev lavet om.

»Det ændrer sig først for alvor med rødstrømpebevægelsen i 1970erne, hvor vi får den anden kvindebevægelse. På det tidspunkt havde kvinderne alle rettighederne på papiret, men ikke i praksis,« fortæller Bodil Olesen.

I dag er mændene minoriteten

I 2008 var 55 procent af de nyudklækkede kandidater kvinder, og de ser kun ud til at blive flere. Forklaringen lyder ofte, at pigers karaktertræk bedst matcher nutidens uddannelsessystem. Noget Pia Fris Laneth finder pudsigt, fordi den samme argumentation blev brugt om drengene førhen.

»For 100 år siden sagde vi det stik modsatte, nemlig at drengene var de bedste egnede til uddannelse. Pointen er, at vi altid forklarer det med biologi. Nu mener man så, at pigers hjerner biologisk er bedre egnet til skolen,« siger hun.

Bodil Olesen peger på, at der er sket en ideologisk udvikling, hvor kvinderne gennem historien langsomt har ædt sig ind på mændenes territorier.

»Den ene barriere falder efter den anden, således at kvinderne sætter sig på mandens plads,« fortæller hun og henviser til, man i 1875 kun gav adgang til visse uddannelser. Det teologiske fakultet modtog for eksempel først kvinder i 1904, og helt indtil 1948 kunne de ikke blive præster.

Den sidste barriere faldt i 1992, hvor kvinder fik adgang til jagerpilot-uddannelsen. Det skete, selvom Forsvaret i årevis havde forsøgt at skaffe dokumentation for, at den fysiske belastning ved at jage rundt i en F-16 i årevis kunne skade kvinders underliv. Hele 99 år efter Frantz Howitz’ bog om kvindens skrøbelige livmoder.

Brug artiklen i undervisningen. Denne artikel er udvalgt til undervisning.videnskab.dk. Se anbefalinger til brug af artiklen i undervisningen.