Ligger den næste pandemi nedfrosset på Svalbard?

Måske kommer den næste coronavirus fra isen.

Professor Alexandre Anesio ved Aarhus Universitet forsker i klimaforandringer i Arktis, og som han tørt bemærker:

»Ingen steder på Jorden bliver hurtigere opvarmet.«

Alexandre Anesio har ledet et projekt, hvor forskere har set på, hvad der sker med mikroorganismerne – bakterier, vira, parasitter og svampe – når isen smelter og permafrosten tøer op. Meget af arbejdet er foregået på Svalbard.

Han beskriver, hvordan mikroberne i jorden vågner, når permafrosten langsomt slipper sit tag.

Permafrosten indeholder omkring dobbelt så meget kulstof som luften. Mikroberne, som vågner, sørger for, at der udledes endnu mere kulstof i form af drivhusgasser: CO₂ og metan.

»Så når isen smelter, øger det opvarmningen,« forklarer Alexandre Anesio til forskning.no, Videnskab.dk's norske søsetrsite.

Alger og mørk jord holder på varmen

Det skyldes, at albedoeffekten bliver lavere.

Albedo er et mål for, hvor meget lys en overflade reflekterer. Ny sne reflekterer for eksempel ni gange mere lys end sort jord.

Der, hvor isen forsvinder, og alger, jord og sand erstatter den, forsvinder mere af solvarmen ned i jorden, i stedet for at blive sendt tilbage til rummet.

»Hvor isen smelter, vokser der en masse mikrober. Især alger, som ofte er meget stærkt pigmenterede. Det gør isen mørkere og fører til endnu større afsmeltning,« siger Alexandre Anesio.

Bakterier bliver vækket til live

Forskerne i Microarctic-projektet, som Alexandre Anesio har ledet, er også gået ned i permafrosten, som er områder, hvor den gennemsnitlige årlige jordtemperatur ligger under frysepunktet mindst to år i træk.

I permafrosten er der masser af frosne mikrober. Det betyder at når permafrosten tøer op, gør bakterierne det også.

Det er således ikke kun permafrosten, der frigiver metan: De bakterier, der vågner op, producerer endnu mere metan.

\ Læs mere

I Arktis tikker en metanbombe

Nyoptøede mikrober kan gøre os syge

Alexandre Anesio påpeger, at de mikrober, der tøer op, kan vise sig at være meget nyttige og bruges til at fremstille alt fra vaskepulver til vacciner.

Men de er også farlige. Eksempelvis nedbryder 32 ud af 78 bakteriearter, som forskere i projektet har isoleret på Svalbard, røde blodlegemer.

»Det er noget nyt, som vi forsøger at forstå bedre nu,« siger Alexandre Anesio, der påpeger, at det ikke kun handler om Svalbard og resten af ​​Arktis.

I Alperne tøer permafrosten også op, og herfra er meget kortere vej til mennesker, som kan blive syge af bakterierne.

»Norske gletsjere er også et eksempel,« påpeger han.

Gletsjerne er vigtige drikkevandskilder i hele Europa, og vandet fra gletsjerne bruges til at vande jorden, hvor der dyrkes mad.

»I Himalaya er en milliard mennesker afhængige af vandet fra gletsjere,« fortæller Alexandre Anesio.

\ Læs mere

Dansk forsker opdager paradoks: Tøende permafrost giver koldere vandstrømme i Arktis

»Strækker den lidt langt«

Professor Gunnar Bratbak ved Universitetet i Bergen bekræfter, at mikroberne påvirkes af klimaforandringerne. Han forsker dog selv først og fremmest i, hvad der sker i havet.

»Vi ser en del alger længere nordpå, end vi har set dem før. Der er stadig mindre is, isen varierer meget, og det har en voldsom effekt på hele det mikrobielle økosystem. Først og fremmest er det et helt økosystem, der forsvinder på undersiden af ​​isen,« siger Gunnar Bratbak til forskning.no.

Han er skeptisk over for tesen om, at de frigivne bakterier vil være en fare for mennesker:

»Der ligger meget i permafrosten og isen, som vi ikke ved, hvad er. Men at tage udgangspunkt i, at det her kan være farligt, synes jeg er at strække det lidt langt,« siger han.

»Der er andre konsekvenser ved denne afsmeltning, som er meget farligere. Først og fremmest tænker jeg på metan. Får man nedbrydning af det organiske materiale og øget metanproduktion, så får man en selvforstærkende effekt. Det bliver varmere, så smelter det mere, så er der mere metan, og så er der sat gang i det,« beskriver Gunnar Bratbak.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.

\ Læs mere

Drivhuseffekten: Behøver vi at bekymre os om metan?

\ Læs mere

Jordbunden i Arktis er en tikkende klimabombe