Når den digitale megafon og muligheden for at skrive på de sociale medier bliver taget fra internettrolde, forsvinder de truende, sårende og løgnagtige beskeder.
Så er hadsprederne ikke længere et problem.
Sådan lyder det i teorien, men i praksis er det slet ikke tilfældet.
»Man kan ikke bare forvise disse mennesker og sige: 'Fedt, det virkede'. De forsvinder ikke,« fortæller Jeremy Blackburn. Han er forsker ved Binghampton University og har arbejdet sammen med kolleger fra USA, Storbritannien og Tyskland for at afdække, hvad der virkelig sker med dem, der bliver bandlyst fra de sociale medier.
Forskerne observerede, at brugere, der blev udelukket fra Reddit eller Twitter, gik over til andre platforme som Gab eller Parler. Her er moderatorerne knap så skrappe, mener forskerne.
På de nye websites har de dog et mindre publikum, men deres budskaber bliver til gengæld endnu mere giftige. De bliver også mere aktive og opdaterer oftere.
»Udelukkelsen har en positiv effekt på den oprindelige platform, men der vil også være en forstærkning eller forværring af adfærden,« forklarer Jeremy Blackburn i en pressemeddelelse.
Undersøgte 29 millioner opdateringer
Studiet indsamlede 29 millioner opslag fra Gab, som har omkring 4 millioner brugere.
Forskerne brugte en analysemetode, der minder om metoder, som eksempelvis litteraturforskerne bruger, når de skal afdække, hvem der har skrevet tekster under et pseudonym, eller tekster, hvor der er tvivl om, hvem der står bag.
På den måde mener de, at de kan afgøre, om de samme brugere står bag den lukkede Twitter- eller Reddit-konto og den nye Gab-konto.
Ifølge analysen har 6 ud af 10 af de bandlyste Twitter-brugere (59 procent) og 3 ud af 4 af de bandlyste Reddit-brugere (76 procent) oprettet en Gab-konto efter deres seneste opdatering på Twitter eller Reddit.
Brugt til at organisere stormen på Kongressen
I et andet studie har Jeremy Blackburn været med til at analysere 183 millioner opdateringer fra 4 millioner brugere på en anden platform: Parler.
Det sociale medie Parler blev tvunget offline, efter USA's Kongres blev stormet 6. januar.
»Vi så, at det tydeligvis blev brugt som et organiseringsværktøj for oprøret,« siger Jeremy Blackburn.
Usynlige opdateringer og stempler på misinformation
Blackburn efterlyser mere moderne løsninger til at håndtere de personer, der i dag bliver smidt ud af visse sociale medier.
Reddit har for eksempel det, de kalder 'shadowbans' (skyggeudelukkelse, red.) som får brugerne til at tro, at de deler deres meninger som normalt, men ingen andre kan se, hvad de skriver.
Twitter forsøger sig ved at markerer meddelelser, der bevidst spreder misinformation.
»Vi er nødt til at finde på mere kreative løsninger. Ikke for at slippe af med folk, men for forhåbentligvis at skubbe dem i en positiv retning eller i det mindste sikre, at alle er klar over, hvem vedkommende er. Et sted mellem fri adgang og fuld udelukkelse er nok den rigtige løsning,« siger Jeremy Blackburn.
Blokeringen bekræfter det radikale verdenssyn
At blive udelukket fra en platform tjener kun til at bekræfte verdenssynet for dem, der allerede har stærke og ofte ekstreme meninger, forklarer Melanie Magin, der er lektor ved Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet, NTNU.
»Folk føler ikke, at det er rimeligt, at de bliver udelukket. Normalt har de allerede et ekstremt verdensbillede. Når det bekræftes ved, at de er lukket ude fra den ene platform, fortsætter de til den næste og bliver endnu mere radikale,« fortæller hun.
Melanie Magin har heller ikke et endegyldigt svar på, hvad der kan gøres for bedre at håndtere dem, der i dag bliver udelukket.
»I princippet er det en god løsning, at platformene selv er begyndt at tage ansvar for, hvad der sker på dem,« siger hun.
»Det kan også blive problematisk, da det i høj grad er baseret på automatiserede procedurer. Det er ganske enkelt umuligt at kontrollere alle disse konti manuelt. Derfor kan det ske, at nogle lukkes ude, selvom de ikke har gjort noget forkert,« påpeger hun.
»De, der bliver smidt ud, siger ofte, at det her er censur, og at det er i strid med deres ytringsfrihed. Det er en misforståelse. Platformene er private virksomheder, der har deres egne regler. Det er kun 'censur', når det kommer fra staten,« siger Melanie Magin.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
