I et kapitel i en ny bog gransker Henrik Skaug Sætra, lektor ved Høgskolen i Østfold i Norge, grænserne mellem dem, som har rettigheder, og dem, som ikke har.
»Hvis vi spørger os selv, hvad rettigheder er og hvorfor, er det svært at forsvare, at mennesker er de eneste, som har dem,« siger Henrik Skaug Sætra.
»Hvis vi ikke kan skelne meningsfuldt mellem menneske og maskine for eksempel, hvordan kan vi så nægte maskinerne moralsk status?« spørger han.
Tæt på dyrene
Henrik Skaug Sætra mener, at det er vanskeligt at se, hvor grænsen går, fordi der er et overlap mellem mennesker og andre arter.
Han skriver om, hvordan der er forskel mellem dem, som har ret til moralsk beskyttelse, og dem, som også har moralske forpligtelser.
»Ulve har for eksempel rettigheder, men vi kan ikke forlange, at ulve opfører sig moralsk, og at de ikke dræber. Men er det ikke det samme som med børn og eksempelvis demente? De har rettigheder, men ikke det fulde ansvar for deres handlinger. Så det bliver med det samme problematisk, hvis vi baserer rettigheder på intelligens, og hvor meget de forstår,« siger han.
»Grise har for eksempel lært at spille spil på samme niveau som treårige børn. Delfiner og blæksprutter forstår konsekvenser af deres handlinger. Så længe der er overlap mellem mennesker og andre arter, er det svært at finde den afgørende egenskab, som definerer grænsen mellem mennekser og dyr – og måske også maskiner,« mener den norske forsker.
\ Læs mere
Programmerede følelser
»Hvis vi vil ekskludere dyrene, så kan vi sige, at det er de avancerede kognitive funktioner, som gør os så specielle, at vi fortjener rettigheder, hvorimod dyrene ikke gør det. Men så kommer maskinerne ind i billedet. De overgår os på nogle måde kognitivt,« siger han.
Henrik Skaug Sætra afviser, at følelser er et argument. En intelligent robot kan programmeres med følelser. Man arbejder i øjeblikket på at udvikle maskine med homøostase og menneskelignende følelser, ifølge denne artikel i tidsskriftet Nature Machine Learning.
»Hvis vi fremstiller en maskine, som oprigtigt tænker, at den er bange for at dø – har vi så lov til at gøre med den, hvad vi vil, eller er det en form for slaveri? Vi forsøger at fremstille robotter, der tænker som mennesker, men kan vi moralsk behandle dem, som vi vil?« spørger han.
Menneske eller maskine?
Det er her, han når frem til ét af sine hovedargumenter: Er mennesker egentlig ikke bare maskiner? Avancerede, biokemiske maskiner?
Hvis det er kød og blod, som er argument for at give mennesker rettigheder og ikke maskiner – hvad så med et menneske med en pacemaker eller en protese?
Hvis vi skal vurdere maskinernes moralske status, er det relevant at granske, hvordan vi forholder os til dem.
»Mange børn, som får en livagtig robot at lege med, vil føle modvilje mod at skade den. Soldater, som rydder miner med en robot, skaber følelsesmæssige bånd til minerydderrobotten. Mange har også givet deres bil, fjernsyn eller robotplæneklipper menneskelige egenskaber uden at det er evidens for, at din brødrister også bør få menneskerettigheder,« forklarer Henrik Skaug Sætra.
Rettigheder for mænd
Samtidigt er det vigtigt at minde om, at rettigheder i sig selv er en konstruktion, mener han. De tidlige mennesker havde ingen rettigheder ud over dem, de kunne kæmpe sig til.
I de græske bystater var det kun de mandlige indbyggere, som havde rettigheder. Først senere fik slaver, kvinder og andre etniske grupper rettigheder.
Men der foregik hele tiden en kamp for at forsøge at ekskludere andre grupper end lige ens egen, påpeger han.
På samme tid som mange laver deres egne retningslinjer for kunstig intelligens, debatterer forskere indenfor flere fag etik og rettigheder.
EU diskuterer, hvilke rettigheder robotter skal have, og robotten Sophia fik statsborgerskab i Saudi-Arabien i 2017.
»Trangen til at definere, hvem der skal have rettigheder eller ikke, udelukkende ud fra hvor meget de ligner Homo Sapiens, er under alle omstændigheder ikke en tilfredsstillende strategi,« siger Henrik Skaug Sætra.
»Det handler om bevidsthed«
Einar Duenger Bøhn har en mere klar definition af, hvor rettighedsgrænsen går mellem menneske og maskine.
Han er professor ved Universitetet i Agder og taler om noget, som svarer til menneskerettighederne – men som handler om moral og ikke jura.
En maskine kan jo godt tænkes at få juridiske rettigheder på samme vis som en virksomhed.
»Sådan som jeg ser det, kommer det altid til at handle om et kriterium. Hvis robotter får en form for bevidsthed, så mener jeg, at vi skal overveje rettigheder. Så længe de ikke har det, er de bare maskiner,« siger han.
Ved Center for forskning i kunstig intelligens (CAIR) arbejder forskerne med kompetencer i både teori, algoritmer og filosofi.
»Det betyder ikke noget, hvor smarte eller hvor intelligente de bliver. Det er bevidstheden, det kommer an på,« siger Einar Duenger Bøhn.
Slukker for Siri med god samvittighed
Med bevidsthed mener han den oplevelse, vi har af at være i en tilstand.
»Jeg har en oplevelse af, hvordan det er at være i en tilstand. Den har du ikke adgang til. Den er helt og aldeles min. Den oplevelse har mennesker, og mange dyr har den også, men ikke på samme måde,« fortæller forskeren.
»Det er en ret stor debat om, hvad der adskiller os, men selvbevidstheden og oplevelsen af, at jeg er den, der har denne oplevelse, adskiller mennesker helt klart. Så længe jeg har den, falder jeg indenfor den moralske sfære,« mener han.
Når små børn, som ikke har den fulde bevidsthed endnu, alligevel har de samme rettigheder, er det fordi de har kapaciteten og egenskaberne til at få den, forklarer han.
Han indrømmer, at det muligvis vil blive vanskeligt at fastslå, om en robot er bevidst.
»Men det nytter ikke noget, at de ligner os, eller at de kognitivt eller funktionelt ligner os meget. Så længe der der helt mørkt på indersiden, er der ikke nogen pointe i at give dem rettigheder. Vi bør ikke få dårlig samvittighed af at slukke for Siri,« slutter Einar Duenger Bøhn.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.
\ Kilder
- Henrik Skaug Sætras profil (ResearchGate)
- Einar Duenger Bøhns profil (UiA)
- Henrik Skaug Sætra: Man and His Fellow Machines – An Exploration of the Elusive Boundary Between Man and Other Beings, i Franck Oerban og Elin Strand Larsen (red.): Discussing Borders, Escaping Traps: Transdisciplinary and Transspatial Approaches, Wax
