Kræft var sjældent i oldtiden

Kræft er en moderne sygdom, som er forårsaget af faktorer som forurening og moderne livsstil.

Det mener to forskere fra University of Manchester, som har set på undersøgelser af hundredevis af mumier fra Egypten, Kina og Peru, samt litteratur fra det gamle Egypten og Grækenland.

De er blandt de førende eksperter inden for biomedicinsk egyptologi.

Et enkelt tilfælde af kræft er alt, hvad forskerduoen har fundet i deres gennemgang, som er publiceret i Nature Reviews Cancer.

Derudover har de i deres litteratur fundet meget få referencer til sådanne sygdomsformer. De hævder, at dette dokumenterer, at kræft var ekstremt sjældent i oldtiden.

Menneskeskabt

Efter den industrielle revolution i 1700-tallet er der sket en kraftig forøgelse af forekomsten af kræft, påpeger forskerne.

»I industrialiserede samfund er kræft den næsthyppigste dødsårsag, lige efter hjerte-/karsygdomme,« siger professor og førsteforfatter Rosalie David i en pressemeddelelse.

»Men i oldtiden forekom kræft altså meget sjældent, så der må være tale om en sygdom, mennesket selv har skabt gennem forurening og ændringer i livsstil og kost,« siger hun.

Kollega Michael Zimmerman mener, at man burde have fundet masser af dokumentation for kræft i et oldtidssamfund, som stod uden nogen former for kirurgi.

Vi bliver jo bare ældre

»At der rent faktisk er et fravær af ondartede svulster, må tolkes som en indikation på, at de forekom meget sjældent i antikken. Dette antyder igen, at kræftfremkaldende faktorer er begrænsede til samfund, der er påvirkede af moderne industrialisering,« siger Zimmerman.

Han er gæsteprofessor ved det engelske universitet og hører til daglig hjemme på Villanova University i USA.

At kræft stort set skulle være menneskeskabt, som er det, Rosalie David reelt siger, strider imod mange kræftforskeres opfattelse.

Er forklaringen på den megen kræft i vor tid ikke bare, at levealderen er steget så kraftigt - takket være faktorer som bedre levestandard og store medicinske og teknologiske fremskridt?

Professor: Lyder mærkeligt

»Forskerne bag dette studie ønsker at give et indtryk af, at det var højst usædvanligt med kræft, før samfundet blev industrialiseret. Det er jeg skeptisk over for,« siger professor og kræftforsker Ola Myklebost ved Oslo Universitetssykehus.

»Jeg har ikke grundlag for at sige, at deres resultater er decideret fejlagtige,« siger han.

»Men for mig, som arbejder med skader på kroppens arvemateriale og svulster på celleplan, lyder det slet og ret mærkeligt, at kræft næsten ikke skulle have forekommet i antikken,« siger Ola Myklebost.

Et klart mindretal af tilfældene

Professoren tegner et ganske andet billede end Manchester-forskerne:

»Jeg ville i stedet skyde på, at et klart mindretal af de samlede kræfttilfælde kan knyttes til industrialisering, forurening og negative sider af den moderne livsstil, måske med undtagelse af rygning og solbadning,« siger Myklebost.

»Mange forskere, jeg selv inklusive, har det synspunkt, at kræft er en uundgåelig ting i livet, og at hvis vi ikke dør af andre årsager, øges chancen væsentligt for at få kræft,« siger han.

Professoren minder om, at der hver dag opstår mange mutationer i kroppens celler. Det sker helt naturligt, og der er tale om tusindvis i hver celle.

»Mutationerne repareres næsten altid, men hvis ikke kan det udvikle sig til kræft senere. Netop sådanne processer i kroppen tyder på, at kræft ikke er voldsomt miljøafhængigt i sig selv, selv om kroppens evne til at reparere sig selv kan ændres af en ydre påvirkning,« siger han.

Fik også aldersrelaterede sygdomme

Ifølge Manchester-forskerne David og Zimmerman er antallet af kræfttilfælde, især kræft hos børn, steget kraftigt efter industrialiseringen.

De mener, at det er dokumentation for, at stigningen ikke blot kan forklares med, at vi lever længere.

Kritikere har dog samtidig anført, at lav levealder i antikken forhindrede udviklingen af kræft. Og en anden indvending har været, at svulster ikke bliver bevaret særlig godt i fossiler og mumificeret tilstand.

Manchester-forskerne siger om levealderen, at 'selv om denne statistiske konstruktion er sand', fik mennesker i det gamle Egypten og Grækenland også aldersrelaterede sygdomme.

De har blandt andet fundet åreforkalkning, samt sygdomme som knogleskørhed og Pagets sygdom, som svækker skelettet, og som sædvanligvis indtræffer efter 50-års-alderen.

Bevares bedre end almindeligt væv

Til påstanden om, at svulsterne ikke kan tåle tidens tand og dermed ikke kan påvises, henviser Zimmerman til eksperimenter, han selv har udført.

Disse forsøg viser det modsatte, nemlig at svulster bevares bedre end almindeligt væv.

Forskerne påpeger endvidere, at undersøgelser med røntgendiagnostik, blandt andet på mumier fra europæiske museer og Cairo Museum, heller ikke har påvist kræft.

Ola Myklebost mener ikke, at det er specielt underligt, at spor efter kræft er vanskelige at finde i en befolkning, som i gennemsnit var meget yngre end nutidens.

»Hvis mennesker på den tid hovedsageligt døde af infektioner, så er det måske årsagen til, at man ikke har kunnet påvise nogen svulster,« siger han.

»Man fjerner jo også indvoldene ved mumificering, og man vil næppe se særlig mange spor efter kræft i skelettet og musklerne hos mennesker på omkring 40 år, selv om mange typer svulster kan nedbryde benvæv og dermed efterlade spor på samme måde som tuberkolose,« siger han.

Ikke imponeret

Forskerduoen i Manchester har arbejdet sig igennem beskrivelser af sygdomme gennem århundredernes løb. Ikke før i 1800-tallet fandt man beskrivelser af brystoperationer og andre kræftindgreb.

De første rapporter, som specifikt omtaler svulster, har forskerne kun fundet i litteraturen for de sidste 200 år.

Ola Myklebost vedgår, at en artikel, der er publiceret i Nature Reviews Cancer, som udgangspunkt giver forskerne en solid troværdighed. Men han lader sig alligevel ikke imponere.

»De henviser til, at hundredevis af mumier er blevet undersøgt i forskellige studier, og de mener, at man ville have set svulster, hvis de var der. Det er jo en påstand, og fordi dette er en oversigtsartikel, fremlægger de ikke baggrundsdata.«

»Jeg havde gerne set, at de havde medtaget hundredevis af moderne mennesker på omkring 40 år og undersøgt dem. I hvor mange tilfælde, havde man da set svulster? Men en sådan forsøgsopsætning ville det virkelig have begyndt at ligne noget,« siger han.

For mig, der arbejder med skader på kroppens arvemateriale og svulster på celleplan, lyder det slet og ret mærkeligt, at kræft næsten ikke skulle have forekommet i antikken

Ola Myklebost

»Børn og unge ville formentlig også kunne dø af kræft, men det fremgår ikke, hvor mange af mumierne, som eventuelt er af unge mennesker,« fortsætter han.

Mumier med ny betydning

Mumier kan næppe løse gåden om kræft, men de kan efterhånden langt mere end bare at være skumle og kuriøse skikkelser i Hollywood-produktioner af tvivlsom kvalitet.

Lektor Pål Steiner ved Universitetet i Bergen mener, at mumierne har fået en ny betydning.

Man kan vel roligt sige, at de er vigtigere for forståelsen af det moderne samfund, end vi hidtil har troet?

»Ja, især med hensyn til indsigt i, hvorfor sygdomme er mere udbredte i dag end tidligere,« siger Pål Steiner.

»Hvis vi går bare 20-30 år tilbage i tiden, måtte man i højere grad vende sig mod de medicinske tekster i antikkens Grækenland og Egypten, hvor de havde en lang ekspertise i anatomi og medicin,« siger han.

»Med nye metoder og vævsprøver fra mumier har forskerne imidlertid fået helt andre muligheder for at studere mumiernes genetik, kost, samt deres forskellige sygdomme som tuberkulose, malaria og diverse parasitsygdomme.«

»Således kan forskerne sammenligne forekomsten i det gamle Egypten med i dag,« siger han.

Meget interessant

Pål Steiner hører til på Instituttet for arkeologi, historie, kultur- og religionsvitenskab. Han mener umiddelbart, at det nye studie fremstår meget interessant.

»Det er en gennemgang af en meget stor mængde mumier. Jeg havde nok forventet, at forskerne ville foretage flere statistiske analyser af de mumier, som er undersøgt for kræft, men man har også valgt at lægge ganske stor vægt på analyser af datidens tekster og beskrivelser af kræft i disse,« siger han.

Han påpeger, at studiet er udført af to af verdens førende eksperter inden for biomedicinsk egyptologi og palæopatologi, som efterhånden er blevet en tværfaglig disciplin, hvor man undersøger både sygdomshistorie og livet i oldtidskulturer.

»Jeg blev overrasket over, at forskerne fandt så lidt kræft i deres gennemgang. Det åbner jo for, at kræft er en moderne sygdom. Men jeg har ikke medicinsk kompetence nok til at vurdere denne side af studiet,« siger Pål Steiner.

© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm