Hvis den konjunkturbestemte høje arbejdsløshed varer ved, så vil det danske samfund om ti til femten år opleve en markant stigning i antallet af 15-25-årige voldsmænd og butiks- og indbrudstyve.
Forældres langvarige arbejdsløshed sætter sig nemlig triste spor i mindre børns senere risikoprofil, viser en ny analyse fra danske og britiske forskere, der netop er udgivet i et britisk kriminologisk tidsskrift.
Analysen fra SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Københavns Universitet - og Lancaster University har undersøgt, hvordan det er gået alle drenge født i Danmark i 1980 i årene 1994 til 2005, altså mens de var fra 15 til 25 år.
Danske registre afslører dømtes baggrund
Forskerne har undersøgt, hvor mange af dem der har modtaget en dom for enten vold, butikstyveri eller indbrud.
Herefter har de koblet oplysningerne med en række faktorer som forældrenes baggrund, forældrenes beskæftigelsessituation, hvor familierne boede i Danmark og de unge mænds egen skole- og arbejdssituation.
For de britiske forskere har undersøgelsen været et enestående talmateriale at arbejde med. Til forskel fra Storbritannien kan man i Danmark følge alle - både dømte og ikke-dømte - fra bestemte årgange og koble disse med oplysninger fra utallige registre.
På den måde kan man tegne et fintmasket billede af en hel årgang unge mænd og deres familiebaggrund. Herved kan man se forskellen på de dømtes og ikke-dømtes baggrund på så forskellige variable som forældrenes registrerede selvmordsforsøg, domme for vold i barndomshjemmet, deres egen og forældrenes uddannelses- og beskæftigelsesbaggrund og deres egen og forældrenes misbrug af alkohol og narkotika.
Forældres jobsituation afgør børns skæbne
Forskerne har samlet disse baggrundsvariable i fire kategorier: Forældrenes udsathed, for eksempel misbrug, skilsmisse og kriminelle adfærd. Strukturelle forhold mens barnet voksede op, for eksempel forældres arbejdsløshed. Geografisk placering af hjemmet, for eksempel om familien boede i et ghettoområde. De unges egen ressourceprofil, for eksempel om han havde uddannelse, job eller misbrug.
Ifølge seniorforsker fra SFI Mogens Nygaard Christoffersen viser analysen flere typer af sammenhænge.
For det første er der sammenhængen mellem de tre typer af forbrydelser og de bagvedliggende strukturelle forhold under de unges opvækst. Og her viser der sig ifølge Mogens Nygaard Christoffersen et meget markant billede.
»Det, der virkelig batter noget, er, om forældrene har fået en uddannelse, og om forældrene er i job, mens de unge vokser op. Den anden store faktor er, om de unge selv har fået en uddannelse. Hvis man vil gøre noget, der virkelig skal nytte på samfundsmæssigt plan, så er det her, man skal sætte ind,« siger Mogens Nygaard Christoffersen.
Kriminalitet bunder i 80ernes arbejdsløshed
For den danske forsker er det bemærkelsesværdigt - og trist - at kunne spore 80ernes store arbejdsløshed hos de voksne i tallene for, hvor mange af deres børn der senere blev dømt for tyveri, indbrud og vold. At 80'ernes arbejdsløshed er »skurken« er han ikke i tvivl om - andre analyser peger i samme retning.
Den anden type sammenhæng, undersøgelsen viser, handler om enkeltstående alvorlige men sjældne hændelser og risikoen for senere i livet at blive dømt for en af de tre typer af forbrydelser.
For eksempel giver det en høj risiko for en dom for butikstyveri eller vold, hvis ens mor er dømt for kriminalitet, mens man var barn. Denne sammenhæng er interessant, men samfundsmæssigt betyder den mindre, fordi der er få personer involveret.
Lavet i samarbejde med SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
