I internationale medier florerer der et nyt buzzword: 'Kidulting'.
Et begreb, sat sammen af to engelske ord: ‘kid’ og ‘adulting’, der dækker over voksne, især såkalte millenials, der går i barndom ved at engagere sig i aktiviteter, der traditionelt anses for at være for børn; for eksempel at spille bræt- eller computerspil.
Millennials - Generation Y - er en betegnelse, der bruges om generationen født fra omkring 1977 til og med midten af 1990’erne.
»Kidulting popper op mere og mere,« bekræfter Torben Bechmann Jensen, lektor ved Institut for Psykologi ved Københavns Universitet.
Han fortæller, at det har afløst et tidligere begreb, Peter Pan-generationen, der dækkede over 25-40-årige, der bliver ved med at leve et ungdomsliv. På samme måde er 'kidulting' et udtryk for, at unge voksne eller voksne af egen drift indtager positionen som barn, altså 'kid' – i kortere eller længere tid.
»Der er en tendens til, at ungdomslivet er det attraktive - dét, der stræbes efter, mens det rationelle voksenliv - med ansvarlighed og bekymringer om fremtid og alderdom - skubbes i baggrunden,« forklarer Torben Bechmann Jensen.
Omfavn dit indre barn
Kort og godt bruger flere mennesker mere tid på leg - og det hænger fint sammen med en udmattelse, vi kan spore i samfundet, i og med at livet bliver for uoverskueligt, som det blandt andet var tilfældet under corona-pandemien.
»Og derfor fordriver man tiden med aktiviteter, der ikke indeholder andet end lyst og fornøjelse,« konstaterer Torben Bechmann Jensen.
For Nicole Booz, der har en bachelor i psykologi og har skrevet bogen 'The Kidult Handbook - Fra tæppefort til Capture the Flag, en voksens guide til at lege som et barn', handler kidulting om voksne, der mindes barndommens ubekymrede tilgang til livet.
Om voksne, der ser tilbage på en tid i deres liv, hvor de følte sig trygge, og hvor der var et helt liv af muligheder foran dem.
Hun repræsenterer altså en mere positiv tilgang til 'kidulting'.
»Kidulting handler om at omfavne dit indre barn og finde dine yndlingsaktiviteter i barndommen frem som voksen,« siger Nicole Booz.
»Det er vist ikke farligt at lege – bare det opleves som meningsfuldt af dem, der leger.«
I bogen argumenterer hun for, at det at lege, som da du var et barn, hjælper dig med at se på verden med friske øjne - eller 'begyndersind' - og at det giver dig mulighed for at sætte farten ned og fokusere.
Det er malebøger for voksne, der har hittet i de seneste år i Danmark, et eksempel på. Malebøger med motiver, der skal farvelægges, giver muligheden for at udtrykke sig kunstnerisk på et niveau, hvor alle kan være med - og derfor er de også en rigtig god måde at slappe af på.
I en større skala beskriver en artikel i The Economist 'Dopamine Land' - et interaktivt museum, der henvender sig til »det indre barn«, hvor voksne kan gå på opdagelse i forskellige i rum.
Der er blandt andet ét med et badekar med store skumbadsbobler lavet af plastik, et andet, der er designet til at ligne en popcornmaskine indefra, hvor der bliver delt popcorn ud, og et tredje, hvor der er plads til at lege pudekamp.
Overskuds- eller underskudsfænomen?
Kidulting kan altså ses som både et overskud- og et underskudsfænomen.
Men så længe det er moderat, er det positivt. For så er det bare hyggeligt, mener Torben Bechmann Jensen.
»Men for nogen tager det overhånd - for eksempel kan det tage tid væk fra at forholde sig til den produktive side af livet, og så er det ikke godt.«
»Så det kan både ses som uskyldig leg – og som en truende samfundsmæssig tendens på én gang,« tilføjer Torben Bechmann Jensen.
Når det bliver en udfordring for samfundet, skyldes det, at unge for eksempel udskyder at etablere sig efter endt uddannelse. Måske bor de stadig med deres venner, fordi det giver dem en følelse af frihed. De kan bestemme, hvad de vil, for ingen er afhængige af dem.
»Mange lever alene som singler – og dermed er de mest ansvarlige overfor sig selv,« siger Torben Bechmann Jensen.
I en artikel om kidulting i Berlingske skriver en redaktør, at alle selvfølgelig kan have brug for et skud eskapisme nu og da - som et par timer med en PlayStation eller en Barbie-film:
»Men hvis hele Vesten får en lettilgængelig dopaminoverdosis, hvem skal så bære voksenansvaret?«
Men ifølge Lone Wiegaard, lektor ved EVU Pædagogik og opvækst VIA University College, er det ikke noget, vi skal være så bekymrede for.
»Det er vist ikke farligt at lege - bare det opleves som meningsfuldt af dem, der leger,« siger hun og uddyber:
»Når det ses i voksnes fritid, kan det jo være et tegn på en trang til at være bekymringsfri som en modvægt til hverdagens mange krav.«
Generation under pres
Meget tyder nemlig på, at hverdagen er blevet mere udfordrende for mange henover de seneste år - og måske kan kidulting faktisk være godt for vores mentale sundhed, fordi det kan få os ned i gear?
»Herhjemme - og i store dele af den vestlige verden - er psykiske lidelser i eksplosiv udvikling. Så det er ikke så mærkeligt, at man prøver hvad som helst for at overkomme livet. For eksempel at lege - og dermed opgive at leve op til forpligtelserne - for hvad skal man ellers gøre?,« spørger Torben Bechmann Jensen retorisk.
Kidulting dækker over yngre voksne op til omkring 45 år, der endnu ikke er etableret med partner, børn, hus og bil - og på den måde bruger tiden på at lege.
»Og det er netop den generation, der er under voldsomt pres - i forhold til uddannelse, arbejde og relationer. Så på den måde giver det god mening, at de forsøger at finde udveje,« siger Torben Bechmann Jensen.
Men det er også et udtryk for overgivelse, mener han. At noget er gået galt - ikke hos den enkelte, men i samfundet.
»Mennesker har tabt orienteringen,« siger Torben Bechmann Jensen. »Og derfor spilder de tid på Netflix, leg, gaming og legetøj.«
At barnlige aktiviteter som en tur i Dopamin Land kan være en modreaktion på en hel masse krav og forventninger, vi skal leve op til som voksne, er Lone Wiegaard enig i.
»Og måske er det et udtryk for et behov for at opnå en mental balance i livet,« siger hun.
»For det har vi alle brug for.«
