Leg er ikke, hvad det har været.
For halvtreds år siden fandt børn i forskellige aldre sammen på vejen og sjippede eller legede dåseskjul. Men nu er børneness leg blevet digitaliseret, for eksempel i form af computerspil, og børn leger i dag i højere grad med børn på deres egen alder, fordi rammerne i vores samfund er blevet sådan.
»Det betyder, at børn ikke længere får overleveret lege fra de ældre børn. Det sker i hvert fald på en anden måde. Det kan de nye teknologiske legeredskaber kompensere for, og der er en lang række muligheder i teknologien. Børn kan for eksempel møde andre børn over internettet og være sammen med dem om et spil, uden at den anden nødvendigvis behøver at være i det samme rum,« siger Helle Karoff, som er ph.d.-studerende ved Danmarks Pædagogiske Universitet.
\ Fakta
Hun forsker i børns inspirationskilder til leg og spil og skal i de følgende måneder blogge på videnskab.dk om den nye legeteknologi, dens muligheder og udfordringer sammen med tre andre forskere fra projektet ‘Playware‘. Det er et tværfagligt samarbejde mellem Danmarks Tekniske Universitet og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet. Forskerne vil med projektet producere viden om leg med teknologi, som kan blive nyttig i forhold til industri, arkitektur, læring og meget andet.
»Det er også en helt afgørende pointe for os, at leg også hører med til voksenlivet i dag. Leg behøver ikke kun være læring – det kan også være kreativitet. Og leg har en værdi i sig selv,« siger Helle Karoff.
Hun vil sammen med sine tre kollegaer Stine Ejsing-Duun, Stine Liv Johansen og Jacob Nielsen fra i dag blogge om og debattere, hvad det vil betyde for børns leg, at den nye legeteknologi har en evne til at tilpasse sig børns bevægelser, inde på bloggen ‘Leg og robotter‘.
Det nye hold
Stine Ejsing-Duun er ph.d-studerende ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Hendes forskningsprojekt hedder “Pervading Space – about the relation between player, game and space in pervasive games” (Rummet i spil – om forholdet mellem spilleren, spil og rum i pervasive games), og hun undersøger, hvordan det virtuelle og det fysiske rum spiller sammen, når den digitale leg bliver trukket ud i den fysiske verden som fx i byens gader, en park eller på et museum.
Stine Liv Johansens projekt handler om samspillet mellem leg, krop og medier, såkaldt ‘exertainment’. Hun er adjunkt, ph.d. ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole og undersøger i sit forskningsprojekt, hvordan især fysisk leg fungerer sammen med både traditionelle medier og nye teknologier. Den viden kan komme fremtidig design til gode.
Jacob Nielsens forskningsprojekt handler om samspillet mellem robotteknologi og menneske. Han arbejder lige nu på projektet ‘RoboMusic’, hvor nogle robotteknologiske byggeklodser, kaldet I-BLOCKS og/eller beatblocks, skal gøre undervisning i musik til en bedre og mere legende oplevelse, uanset hvilket musikalsk niveau man er på. Jacob Nielsen er adjunkt ved Danmarks Tekniske Universitet.
Helle Karoffs ph.d.-projekt hedder “At gøre fælles praksis – at gøre praksis fælles” og er en analyse af, hvordan børn i dag deler og udveksler legemedier, legepraktikker og legestemninger, når de ikke længere får viden overleveret af ældre børn, men i stedet leger med teknologiske hjælpemidler. Den viden skal bruges til at udvikle nye former for legeredskaber og legesager, der kan være med til at sætte leg i gang. Helle Karoff er ph.d.-stipendiat ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.
Du kan læse meget mere om legepraktikker og legestemninger i Helle Karoffs blogindlæg ‘Hvorfor virker trampolinen?‘ på videnskab.dk’s nye blog om leg, spil og teknologi.
