Derfor vil unge hellere se YouTube end DR

Børn og unge ændrer medievaner i disse år. De forlader i stigende grad public service-medierne til fordel for sociale medier, spil og ikke mindst videodelings-platforme som YouTube og Twitch.

YouTube er blevet det nye tv. Ikke kun for teenagerne, men i stigende grad også for mindre børn.

En af flere årsager til det er de små skærme, tablets, smartphones og bærbare computere, der gør det let at swipe og trykke sig rundt mellem forskelligt indhold, selv for et ganske lille barn.

Men det tyder også på, at særligt YouTube tilbyder noget indhold, som børn og unge gerne opsøger og ikke mindst nogle fællesskaber, som de finder spændende, sjove, meningsfulde og måske lidt farlige på den gode måde.

Det peger på, at børn og unge oplever, at de på YouTube kan komme til orde og at det, de siger, betyder noget for det indhold, der bliver produceret – en oplevelse de måske i mindre grad har med de traditionelle medier.

Et nyt speciale fra Aarhus Universitet har undersøgt børns holdninger til henholdsvis DR og YouTube og peger på en række årsager til, at børn fravælger det indhold, vi som voksne traditionelt har opfattet som kvalitet.

YouTube giver DR baghjul

YouTube er for alvor rykket frem som børn og unges primære mediekilde til underholdning og oplysning. Ifølge tal fra TNS-Gallup bruger op mod 75 procent af de 8-12 årige YouTube hver dag – drengene en smule mere end pigerne.

YouTube bruges til at dyrke forskellige interesser, det vil sige alt fra makeup til gaming og naturvidenskab. Og YouTube er stedet, hvor man hænger ud og er selskabelig med de youtubere, man følger og engagerer sig i.

Samtidig oplever de traditionelle medier, herunder public service-medierne, at børnene – der har været en kernemålgruppe for især Danmarks Radio – siver fra deres tilbud.

På trods af en stigende digitalisering, der har betydning for både indholdet og formen af DR’s udbud til børn og unge, ser det ud til, at børnene foreløbig hellere vil noget andet og søger mod steder, hvor de kan dyrke deres interesser uden al for megen indblanding og overvågning fra voksne.

\ Læs mere

Forældre skal lære at forstå YouTube

Forældrene elsker DR

Det efterlader public service-medierne med et problem. For en ikke uvæsentlig del af særligt DR’s raison d’être er netop at producere relevant indhold af høj kvalitet til børn og unge.

DR’s B&U-afdeling har særligt siden 1960’erne været kendt som stedet, hvor det nyskabende, det grænseoverskridende, det socialt bevidste og måske også provokerende indhold blev skabt.

Et indhold, der på linje med indholdet fra de andre nordiske public service-medier, adskiller sig markant fra det meget læringsorienterede og/eller det kommercielle indhold, der ellers findes på det globale marked.

Og ikke mindst et indhold som de nuværende forældregenerationer opfatter som værende trygt, og som de gerne ser, at deres børn får kendskab til. Med andre ord et indhold som opleves som værende af en vis kvalitet og med et stempel fra en afsender, som forældrene har tillid til.

Spørgsmålet er så blot, om børn og unge har samme opfattelse af, hvad der er kvalitet som deres forældre.

\ Læs mere

Public service-medier er vigtige for vælgernes politiske viden

Hvorfor engagere sig på DR?

I de senere år har DR for alvor taget konsekvenserne af de ændrede seermønstre og er i gang med en større omstilling i retning af det digitale.

Blandt andet har man inddraget de sociale medier som Facebook og Instagram, og der eksperimenteres med nye fortællinger, der ikke har tv som udgangspunkt – eksempelvis DR Ultra’s ‘Klassen’.

Men det er, som om det alligevel ikke lykkes at inddrage børn og få dem til at føle, at de hører hjemme i public service.

De interviewede børn i specialet giver i hvert fald udtryk for, at de ikke ved, hvorfor de skal engagere sig på eksempelvis DR Ultra’s Instagram, og at de i langt højere grad føler, at der er nogen, der lytter, når de er på YouTube.

YouTube tilbyder medejerskab og et ‘vi’

På YouTube udtrykker børnene, at de føler sig som medskabere af indholdet. Ikke mindst fordi der aktivt udtrykkes et ‘vi’ og ‘os’. Det er for eksempel ikke den enkelte youtuber, der opnår et ønsket antal abonnenter, det er ‘os’, der klarede den, og børnene tager ejerskab over det.

Følelsen af inddragelse skyldes også, at kommentarsporet på en video kan udvikle sig til at være en lige så stor del af handlingen som selve videoen og igangsætte en ny video fra youtuberen.

For eksempel ønsker Mads på 11 år mere gaming-indhold fra youtuberen Lasse Vestergaard og går derfor ind og skriver et opfordrende ’god video makker’ samt blander sig i diskussionen, hvis der skrives negativt om videoen.

Det resulterer i mere lignende indhold fra yndlings-youtuberen, og Mads oplever altså et direkte pay-off for sin deltagelse. Her stod han sammen med youtuberen og andre fans af Lasse Vestergaard og danner på den måde et fællesskab af kreative medskabere.

\ Læs mere

Børn og unge skal lære at færdes på sociale medier

At være fri for voksne

Brugen af YouTube kommer dermed til at fungere som en form for leg; et frirum, der ikke er defineret af ydre mål, men som handler om at være engageret i en social sammenhæng her og nu.

Det hænger sammen med, at leg er en aktivitet, der handler om at producere, ikke at konsumere, som Miguel Sicart, der forsker i leg på IT-Universitetet, udtrykker det i bogen ’Play Matters’.

At være medskabere giver dermed børnene en tilfredsstillelse, som de ikke oplever at få, når det er voksne, der definerer, hvad de skal se, opleve og lære.

Fællesskabet markeres også via sproget. Børnene anvender udtryk som ‘RIP’, ‘iskold’ og ‘cringe’ – og det sker bestemt ikke i den kontekst, den ældre generation er bekendt med.

På denne måde danner børnene en klub, som kun er for de indviede, der forstår sproganvendelsen. De voksne bliver hægtet af, hvilket er kærkomment for børnene. Cornelius på 11 udtaler:

»Altså, det gør ikke noget, hvis de ser det. Men de behøver heller ikke spørge til alle, de spørger allerede meget om sådan, ‘hvordan har du haft det i skolen’ og sådan. Og de behøver heller ikke spørge ‘hvad laver du på YouTube’ og sådan noget. Så det er meget rart.«

​At blive indviet i det voksenfri børnefællesskab er ikke noget, der nødvendigvis er nemt. Man skal kende koderne, og man skal øve sig. Man skal også finde ud af, hvor ens grænse går, og hvad man synes er ubehageligt at være med til.

De yngre børn i undersøgelsen gav udtryk for, at de ikke nødvendigvis følte sig helt klar til dette endnu, men for børnene på 11-12 år er det her, de føler sig hjemme.

\ Læs mere

Internettet ændrer din hjerne

Den mørke leg

I udtalelsen ovenfor indikerer Cornelius, at han faktisk ikke føler, der er noget farligt eller hemmeligt i det, han ser på YouTube, hvilket ellers ofte er fokus i debatten om børns brug af YouTube.

Nok er mange YouTube-videoer og indhold fra youtubere måske ikke lige så pædagogisk korrekt og alderssvarende som det, DR udsender, og forældrene foretrækker, men for børnene anses det som spændende og som en form for kvalitet, når indholdet bevæger sig lige på grænsen af, hvad der er socialt acceptabelt for børn på deres alder.

Og det er ofte i kommentarsporet, at det ‘forbudte’ forekommer. Claudia på 12 år udtaler:

»Jeg ved ikke hvorfor, men jeg kan godt lide at læse sådan nogle hate-kommentarer, fordi de går nogen gange HELT amok.«

Hate-kommentarer er sprogbrug for, når en bruger skriver negativt på en youtubers video. I en samtale med sin veninde Aura uddyber hun senere sin holdning til hele kulturen med at ‘skrive hate’:

Claudia: »[…] der var nogle kommentarer, som ‘hvis du ikke kan holde ud, at der er nogen, der skriver sådan nogle kommentarer, så skal du måske bare lade være med at være YT’er’.«

Aura: »Ja, der er mange der skriver, at hate-kommentarer bare følger med, og det gør det jo ikke nødvendigvis, når man er youtuber’.«

De er fascineret af det man, inspireret af Miguel Sicart, kan kalde mørk leg, men har også en meget klar idé om, at det faktisk ikke er i orden at skrive grimt til hinanden.

Men de udforsker denne grænse og tager derefter bevidst stilling til, hvad deres standpunkt er i en balancegang mellem det destruktive og det ideale.

Kvalitet er at være med og prøve grænser af

Det altafgørende for børnenes engagement er følelsen af at være medskabere. De er med til at udvikle det særlige sprog, de har direkte indflydelse på retningen af det fremtidige indhold, og de er med til at forme en kultur, de kan lide at være en del af.

Og ikke mindst er det vigtigt, at det sker på deres egne præmisser – det er ikke noget, en voksen autoritet beder dem om at gøre. Det er deres egen leg, med både positive og negative udfald, som de navigerer i og øver sig i at mestre.

Kvalitet for børn og unge er, når de bliver udfordret og føler grund til at engagere sig i diskussion og debat – enten i kommentarspor eller med vennerne henne i skolen.

Kvalitet er også at blive introduceret til ‘den ældre leg’, så de kan ‘øve sig’ på at blive ældre uden helt selv at kaste sig ud i det. Og at prøve at kaste sig selv ud i at deltage via kommentarsporet, og se hvad der sker – altså udforske grænser ved at opleve selv frem for ‘bare’ at få fortalt, hvad der er rigtigt og forkert.

\ Læs mere

Danske børn har stor online-frihed

Hvordan skaber man kvalitetsindhold til børn og unge?

De traditionelle medieinstitutioner står over for massive udfordringer i forhold til at få fremtidens mediebrugere til at interessere sig for deres indhold.

Børn og unge ønsker at blive involveret og engageret og er vant til at dele og diskutere indhold med andre. Samtidig er de trætte af at voksne vurderer, hvad der er godt for dem – det skal de nok selv finde ud af.

Hvis Danmarks Radio skal opretholde sin eksistensberettigelse, er det helt afgørende, at de får en krog i børn og unge igen, hvilket måske betyder, at de er nødt til at gentænke balancen mellem at ville levere noget bestemt indhold og give de unge det, de vil have.

Det kan blandt andet handle om at tillade mere ‘mørk leg’, men samtidig følge op med redskaber som gør børnene i stand til individuelt at tage stilling til rigtigt og forkert – uden at blive belærende i deres udtryk.

Det handler ligeledes om at forstå og tage konsekvensen af, at børn og unges oplevelse af, hvorvidt medieindhold har kvalitet eller ej, er tæt sammenvævet med deres oplevelse af at blive inddraget og engageret i fællesskabet.

Det gælder for DR, det gælder for de øvrige publicistiske medier, og det gælder for alle andre, der gerne vil børnene og de unge noget.

Børnene optræder i artiklen under pseudonym.