Trommeslagerne fra gruppen af folkemusikere slår løs på deres håndtrommer og synger. Folk går alene, parvis eller som familie op til en statue af den nordiske gud Frej, der blandt andet er forbundet med virilitet, fred og god høst.
Ved statuen, der inkluderer en kæmpe fallos, dypper deltagerne på Midgardsblot-festivalen en gren i en skål med svineblod. De stryger grenen over statuen og siger, hvad de har lyst til at sige til guden eller andre magter. Nogle maler også sig selv eller deres partner med blodet.
Deltagerne kommer fra hele verden, og de har netop deltaget i et 'blót'; et offerritual, hvor vikingerne ofrede til guderne, for at guderne skulle give noget igen, for eksempel i forbindelse med vejr, frugtbarhed eller krigslykke.
Scenen lyder måske som noget fra historiebøgerne, men Midgardsblot-festivalen i Norge er en moderne skabelse, der startede i 2014 som en del af det norske forfatningsmæssige jubilæum samme år.
»Det fremstår på alle måder som et religiøst ritual,« skriver Anne Kalvig, religionshistoriker, kvindeaktivist og professor i religionsvidenskab ved Universitetet i Stavanger i en populærvidenskabelig artikel, der snart bliver publiceret i tidsskriftet Kirke og Kultur, Church and Culture.
Gennem blod og sang og at dele disse handlinger opløses forskelle, samfund skabes, og festivalens tone bliver sat.
'Velkommen hjem!' lyder banneret over indgangen til festivalen.
Alle elsker vikingerne
Midgardsblot-festivalen tiltrækker mellem 5.000 - 6.000 mennesker fra hele verden til det historiske Borrehaugene i Norge; en berømt samling gravhøje fra cirka år 600 - 900 e.v.t.
En ret stor andel af dem er amerikanere. Blandt ægte vikingegrave nyder deltagerne såkaldt ekstrem metal og folkemusik og en populær version af livet som vikinger, dér hvor vikinger engang levede.
Festivalen er én af mange populære vikingefænomener i de senere år ifølge Anne Kalvig og forskergruppen bag projektet Back to blood.
Forskergruppen ønsker at afdække, hvorfor vikingerne er så populære i dag, samt hvilken slags vikinge og norrøn fortid, der formidles, og som folk har taget til sig.
Projektet spænder lige fra History Channel's populære show 'Vikings' og den norske vikingekomedie 'Norsemen' til videospillet 'Assassin's Creed: Valhalla'.
Forskerne vil se på vikingefestivaler og -markeder, vikingemuseer og -udstillinger, online-samfund, re-enactment-samfund og kampsportentusiaster.
De har planer om at granske moderne hedenskab og paganisme, blandt andet personer der bekender sig til Asatru-religionen, en moderne version af nordisk mytologi.
»Det, vi har set, er, at vikingerne og den norrøne fortid er blevet populær i alle mulige og umulige sammenhænge, og vi mener, det er værd at undersøge. Hvor kommer interessen fra, ikke kun herhjemme i Norge, men også globalt?« spørger Anne Kalvig ifølge forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite.
»Det, vi taler om her, er en forholdsvis begrænset periode inden for et geografisk begrænset område - men som naturligvis kan bruges til at fostre mange forskellige emner, som folk finder interessante og fascinerende og vigtige på forskellige niveauer,« siger professoren.
\ Læs mere
Folk fra hele verden tiltrækkes af vikinger
Midgardsblot-festivalen er blevet afholdt på Midgard Vikingcenter ved Borre i Norge siden 2014. Professor Anne Kalvig har deltaget to gange som en del af sit forskningsprojekt.
»I starten syntes jeg, det var ret skræmmende at tage til en metalfestival. Men jeg kan godt lide det. Publikum er meget venlige og inkluderende, og der er en klar politik for diversitet,« siger hun.
Anne Kalvig finder det fascinerende, at folk fra hele verden - uden tilknytning til Norge eller vikinger overhovedet - er tiltrukket af denne meget lille og specielle festival.
»Fejringen af en norrøn fortid skal føre os til en fejring af alle vores historier og identiteter i et slags fælles menneskeligt identitetsprojekt, som igen skal forbinde os med naturen og til den større sammenhæng med dét at være menneske. Det er i hvert fald sådan, jeg forstår projektet og festivalens hensigt,« siger hun.
Dette positive syn på vikinge-inspirerede handlinger dominerer ikke i medierne.
Tilhængere af hvidt overherredømme, nazister og højreorienterede ekstremister har omfavnet og brugt forskellige vikingesymboler og nordisk mytologi i terrorangreb i de seneste år med død og ødelæggelse som følge.
Da hundredvis af Trump-tilhængere stormede Kongressen tidligere på året, var et foto af den såkaldte QAnon-shaman Jake Angeli med vikinge-symbolik i sine tatoveringer ét af de fotos, som gik verden rundt.
Repræsenterer en tilbagevenden til naturen
Men Anne Kalvig og hendes team er sikre på, at vi går glip af noget, hvis vi lader denne opfattelse dominere vores forståelse af vikingernes popularitet.
De hævder, at en interesse for vikinger og nordisk mytologi for mange mennesker repræsenterer en tilbagevenden til naturen og mere 'grønne' ideer om, hvordan livet bør leves.
»I vores forskningsgruppe har vi identificeret, at det at omtænke og nytænke vores forhold til naturen, en tilbagevenden til vores 'rødder' og en vej ud af nutidens økologiske krise ved at søge i gamle spor, er vigtig for folks entusiasme og interesse for vikingerne og den norrøne fortid,« skriver Anne Kalvig i en endnu upubliceret artikel om emnet.
Moderne mennesker ser på vikingerne for at udforske spørgsmål om bæredygtighed, identitet og medborgerskab, mener forskerne bag Back to blood-projektet.
En moderne viking kaster håndklædet i ringen
Men måden, hvorpå vikinger og nordisk mytologi bliver brugt af ekstremister, trækker en lang skygge over dem, der forsøger at udforske emnerne i en mere positiv retning.
Tidligere på året meddelte Ingrid Galadriel Aune Falch, der har været aktiv inden for viking-re-enactment i Norge, på sin blog under overskriften The beast I can’t control, at hun stopper med at være viking.
Efter en kamp for at få hendes fotos taget ned fra ekstremistiske hjemmesider, der kobler billeder af hende med slagord som 'Europa for hvide' og 'Immigranter tag hjem', samt uddanne folk om diversiteten blandt personer, der er interesseret i viking-re-enactment, gav hun til sidst op.
»Jeg kan ikke længere stå inde for, at vikingemiljøet er fri for højreekstreme holdninger. Der er for meget lort, som har sneget sig ind,« sagde hun til Norges statslige radio- og tv-selskab NRK.
Behov for større diskussion
Ingrid Galadriel Aune Falch fortæller NRK, at re-enactment-samfundet er vokset markant i de seneste år, både i Norge og i udlandet. Hun mener, at der på nuværende tidspunkt er omkring 30 aktive vikingegrupper i Norge.
Ifølge Ingrid Galadriel Aune Falch forsøger mange mennesker i vikingesamfundene at tackle højreekstremisme i egne rækker. Eventsene bliver screenet, og folk, der ikke bør være der, bliver afvist.
Men hun mener, at der er behov for en større diskussion om, hvordan norsk kultur formidles til offentligheden og turister.
»Vi er nødt til at indse, at vores kulturarv og historie er blevet politisk. De fleste mennesker mangler kompetencer i forhold til dette,« siger hun. Men nu er hun selv færdig med at forsvare sig.
»Jeg bliver sat i samme kategori som ekstremister. Det er jeg træt af,« siger hun til NRK.
Fejlfortolkninger
Det omfang, højreorienterede aktivister har taget elementer fra vikingerne og den nordiske mytologi til sig, har endda ført til en slags hedensk 'fatwa’'
Erklæring 127 fra 2017 er underskrevet af 180 hedenske og paganistiske (international betegnelse for hedenskab) organisationer fra hele verden med udgangspunkt i det 127. digt i det gamle nordiske digt 'Hávamál' (Den Højes Tale) - et langt læredigt i Den Ældre Edda, som blandt andet indeholder en række leveregler og moralske forskrifter:
»Hvis du ser ugerninger, så sig dem imod, og giv dine fjender ingen fred.«
»Reaktionen fra de progressive Asatru-grupper er at fordømme racisme og fascisme, samtidig med at de er meget tydelige i deres egen holdning til at være pro-lgbt, støtte Black Lives Matter, for lighed og imod diskrimination,« siger forsker Jane Skjoldli.
Hun er en del af forskningsgruppen, og hendes projekt er at analysere populærkulturrelle repræsentationer af vikingerne samt interviewe religiøse grupper som Asatru og andre moderne hedninger om deres syn på disse kulturelle produkter og begivenheder.
Hvornår er det politik, hvornår er det ikke?
Anne Kalvig bekræfter, at også Midgardsblot-festivalen har haft problemer med 'personer, der ikke havde de samme pluralistiske værdier som dem'.
»De er stødt på disse problemer, men de mener, at de har fundet en god måde at håndtere dem på,« siger hun.
Allerede i løbet af den første Midgardsblot-festival i 2014 blev emnet behandlet under offentlige debatter på festivalen. Runa Strindin, leder af festivalen, sagde til avisen Dagsavisen, at de ønskede at tale om elefanten i rummet, defineret som 'misbrug af vikingehistorie gennem flere århundreder'.
»Festivalen handler om kultur og mennesker, der mødes, ikke politik. Men det er selvfølgelig en svær balancegang, for hvornår starter og slutter politik?« spørger Anne Kalvig.
Anne Kalvig mener, at der overordnet er forskel på, hvordan vi opfatter forskellige symboler og deres anvendelse - for eksempel hagekors, brugt af nazisterne, som er et historisk symbol, der kan findes i historisk korrekte beklædningsgenstande.
»Amerikanere vil normalt have en stærkere reaktion på det end folk i de nordiske lande, på trods af at eksempelvis Norge var besat,« siger Anne Kalvig.
Færre arkæologiske fund, men mere opmærksomhed
Mens nogle personer foregiver at være vikinger på festivaler og messer, har arkæologer i Norge i løbet af det forløbne år udgravet et rigtigt vikingeskib.
Projektleder Christian Løchsen Rødsrud har beskæftiget sig med arkæologiske udgravninger i 20 år. Gjellestad-skibet er den mest exceptionelle udgravning, han har deltaget i. Det er også den udgravning, der har fået langt mest opmærksomhed - ikke kun lokalt eller i Norge, men verden over.
Den erfarne arkæolog har talt om Gjellestad-skibet fundet i den østlige del af Norge på tv i Japan og Brasilien. Der er produceret dokumentarfilm, og forrige sommer livestreamede NRK fra udgravningen i en hel uge.
Den norske skuespiller Kristofer Hivju - også kendt som Tormund Giantsbane fra 'Game of Thrones' - besøgte udgravingen af Gjellestad-skibet i løbet af udsendelsen.
»Der er et eller andet ved vikingetiden,« siger Christian Løchsen Rødsrud.
»Det er på en eller anden måde mere specielt end anden arkæologi, hvilket på en måde er underligt, da vi udgraver langt flere ting fra andre tidsperioder - men det er altid fundene fra vikingetiden, der får mest opmærksomhed,« siger han.
Sagaerne spiller en rolle
Vikingetiden spænder over en kort periode fra omkring år 800 til 1050 e.v.t. Christian Løchsen Rødsrud mener, at sagaerne er en del af grunden til, at vikingetiden fanger folks opmærksomhed.
»Alle kender sagaerne og forholder sig til dem på forskellige måder. Og så undervises der i historien i skolerne, ikke kun i Norge, men også i andre lande. Det er for eksempel en vigtig del af britisk historie som følge af invasionerne, men også immigrationen, som ikke formidles godt nok,« siger han.
Mange af skrifterne om vikingerne er fra Frankrig og Storbritannien, hvor historierne fortæller om plyndring og voldtægt. Men store dele af vikingehæren endte også med at slå sig ned.
»At disse hændelser blev dokumenteret er ikke så underligt, men jeg tror, at omfanget af vold som en del af vikingekulturen, er ude af proportioner baseret på disse beretninger,« siger han.
At vikingerne blev begravet med våben har også bidraget til fokuseringen på våben og krig, mener Christian Løchsen Rødsrud. Også det faktum, at dem, der blev begravet - og hvis grave vi har fundet - var blandt de mere velhavende.
Den almindelige viking var ikke så vigtig og blev ikke skrevet ind i sagaerne.
Mere end bare vold
Vikingerne har været populære i al den tid, Christian Løchsen Rødsrud har været arkæolog - og i løbet af andre perioder i historien.
»Hvis vi går hundrede år tilbage, komponerede Wagner den berømte operacyklus Nibelungens Ring, som til dels er baseret på nordiske sagaer. Carl Emil Doepler skabte nogle fantastiske kostumer til iscenesættelsen af dette musikalske mesterværk ved Bayreuther Festspiele i 1876 med vikinger iført hjelme med horn. Og den hornbeklædte viking har overlevet i populærkulturen til den dag i dag, på trods af at der aldrig er fundet en vikinghjelm med horn,« påpeger han.
\ Læs mere
Han bekræfter, at vikingernes popularitet lader til at være steget i de senere år med flere nye populære kulturprodukter, museer og kulturcentre, re-enactment-grupper og så videre.
Selvom ekstremister, der har taget vikingerne til sig og bruger dem til at retfærdiggøre eller begå vold, er ret langt væk fra Christian Løchsen Rødsruds hverdag, er han bevidst om, at de ting, han siger, kan misforstås og misbruges.
»Vi skal være forsigtige i vores udtalelser, så tingene ikke kommer galt ud,« siger han.
Vold er naturligvis en del af historien, men det er kun en del. Kulturhistorisk Museum ved Universitetet i Oslo er i færd med at opbygge et nyt vikingetidsmuseum til blandt andet de store skibe fra Gokstad og Oseberg, og Christian Løchsen Rødsrud er en del af den rådgivende gruppe.
Hvis alt går som planlagt, slår museet dørene op for en storslået ny udstilling i 2025.
»Med dette museum ønsker vi at fortælle hele historien,« siger Christian Løchsen Rødsrud.
»Ikke kun fortælle delen om volden.«
©Sciencenorway.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
