Derfor fik mennesker livstruende bivirkninger af tidlig covid-vaccine

»Årsagen til vores patienters tilstand er nu fundet,« sagde overlæge og professor Pål André Holme til det norske dagblad, Verdens Gang, i marts 2021.

Tre norske sundhedsmedarbejdere var døde, og den norske læge var den første i verden til at slå fast, at det sandsynligvis var en covid-vaccine, der havde skylden.

Omtrent samtidig døde en 49-årig sygeplejerske i Østrig efter at have fået vaccinen.

Lægerne i Østrig og i Tyskland kom hurtigt på sporet af det samme som Pål Holme og kollegerne på Rigshospitalet i Oslo.

AstraZenecas covid-vaccine havde udløst en immunreaktion, som førte til blodpropper, et lavt antal blodplader og blødninger.

Pål Holme og kollegerne navngav tilstanden VITT, om. står for 'vaccineinduceret immun trombotisk trombocytopeni'.

Afdækkede mekanismen bag sygdomsbilledet

I begyndelsen af april samme år offentliggjorde både Pål Holme og de norske læger samt de tyske læger hver deres studie om tilstanden.

»Vi afdækkede jo mekanismen bag det sygdomsbillede, vi så,« siger Pål Holme i dag.

»Men vi kunne ikke sige, hvem der risikerede at blive ramt. Det har vi nu fået en god forklaring på.«

De tyske læger har nemlig for nylig offentliggjort en studie, der viser, hvorfor nogle fik den sjældne og alvorlige bivirkning.

Forklaringen handler om gener og om virkelig uheldige omstændigheder. Og den handler om vaccineteknologien, hvor adenovirus blev brugt til at aktivere immunsystemet.

Forkerte antistoffer skabte kaos i kroppen

Adenovirus er en forkølelsesvirus, som de fleste af os har været smittet med.

I AstraZenecas og Johnson & Johnsons vacciner blev en uskadeliggjort forkølelsesvirus brugt til at levere koden til coronavirussets spikeprotein ind i cellerne.

Når kroppen så producerer virussen, bliver immunsystemet trænet til at genkende og bekæmpe coronavirus.

Men hos de personer, der blev alvorligt syge, førte vaccinen til, at kroppen ud over antistoffer mod spikeproteinet også dannede antistoffer, som aktiverede blodpladerne, nærmere bestemt blodpladefaktor 4, PF4.

PF4 får blodet til at størkne, for eksempel hvis man får et sår.

Men hos dem, der udviklede VITT, skabte det i stedet kaos med blodpropper og blødninger.

Tidsskriftet Science skriver, at der blev registreret omkring 900 tilfælde af VITT i Europa. 200 af dem døde af tilstanden, skriver Science, som henviser til Det Europæiske Lægemiddelagentur.

I Norge fik otte personer VITT. Fire af dem døde.

I alt blev der givet omkring 140.000 doser. Bivirkningen var sjælden, men den blev opdaget hyppigere i Norge og Danmark end i flere andre lande.

Så hvorfor havde nogle mennesker en så voldsom reaktion på vaccinen?

Adenovirussen var synderen

Flere studier har i de seneste år bidraget til, at mysteriet nu er blevet løst.

I 2022 viste et mindre studie, at alle patienter med VITT havde næsten identiske antistoffer mod PF4. Antistoffer plejer ellers at variere meget.

I 2023 blev et studie publiceret med en håndfuld patienter, som havde haft en naturlig adenovirusinfektion og havde udviklet symptomer, der lignede VITT. Også de havde PF4-antistoffer i blodet.

»Det pegede i retning af, at det var adenovirussen, der var synderen,« siger Andreas Greinacher fra Universität Greifswald til Science.

Han har arbejdet med at finde svaret på, hvad der skete, lige siden han var med til at identificere VITT tilbage i 2021.

I det nyligt studie har Andreas Greinacher og kolleger analyseret generne hos 100 patienter med VITT. Derudover har de undersøgt anti-PF4-antistofferne hos 21 af patienterne i detaljer.

Gener og en helt bestemt mutation

Det, de fandt, kan deles op i tre hovedpunkter, forklarer Pål Holme:

• Alle, der udviklede VITT, havde en særlig genetisk variant af en af de dele, som et antistof består af. Den genetiske variant findes hos 60 procent af den europæiske befolkning, men kun hos 20 procent af den asiatiske. Måske kan det være en del af forklaringen på, at VITT ser ud til især at have ramt i Europa.
• Forskerne så også, at patienternes immunsystem genkendte et adenovirusprotein kaldet pVII, som ligner PF4. Det tyder på, at patienterne tidligere havde været smittet med adenovirus, og at deres B-celler derfor var blevet trænet til at genkende pVII. Det gjorde, at de nu fejlagtigt reagerede på PF4. Heller ikke det er i sig selv afgørende, fordi de fleste af os har været udsat for adenovirus.
• Men hos dem, der fik VITT, skete der en mutation i antistoffet, da kroppen igen blev udsat for adenovirus gennem vaccinen, og B-cellerne blev vækket til live. Da forskerne undersøgte aminosyrerne, som er byggestenene i antistoffer, helt tæt på, så de, at der var opstået en fejl. En aminosyre, som skulle have været positivt ladet, var blevet negativt ladet. Sammen med den genetiske variant af antistoffet skabte den kraftige negative ladning de anti-PF4-antistoffer, som lægerne fandt i patienternes blod i 2021.

Antistofferne bandt sig til PF4, som er det stof, der får blodet til at størkne.

Resultatet var livsfarlige blodpropper. Samtidig blev kroppens blodplader brugt op, og det førte til ukontrollerede blødninger.

Frygtelig uheldige

»Det er rigtig godt, at vi nu faktisk begynder at forstå, hvad der forårsagede VITT hos dem, der blev ramt,« siger vaccineforsker og professor Gunnveig Grødeland fra Universitetet i Oslo.

»Det var en meget alvorlig bivirkning, og det er meget vigtigt, at vi kan forstå den og undgå den i fremtiden.«

Gunnveig Grødeland var hurtigt ude i marts 2021 og sagde, at hun ikke troede, AstraZeneca-vaccinen ville blive taget i brug igen i Norge.

Hun sad også i det ekspertudvalg, som i maj samme år anbefalede, at AstraZeneca og Johnson & Johnson-vaccinerne ikke skulle indgå i det norske vaccinationsprogram.

Gunnveig Grødeland fortæller, at antistoffer ofte varierer meget.

Selvom vi alle i udgangspunktet har de samme byggesten, bliver de sat sammen på helt forskellige måder i forskellige kroppe. Det sker gennem tilfældige ændringer.

De tyske forskere fandt imidlertid, at adenovirusvaccinen mod covid hos alle, der blev syge, førte til dannelsen af antistoffer med én bestemt aminosyre på én bestemt plads.

»Normalt finder man ikke antistoffer med så identiske ændringer hos forskellige mennesker. At alle med VITT har den samme mutation, som er opstået helt tilfældigt, er helt unikt.«

Den første del af forklaringen var altså genetisk, og den anden var tilfældig.

»De personer, der udviklede netop dette antistof, var frygtelig uheldige,« siger vaccineforskeren.

Flere adenovirusvacciner er under udvikling

Adenovirusvaccinen mod covid er ikke længere i brug, men vaccinen mod ebola er en adenovirusvaccine.

Ifølge Science er flere andre lignende adenovirusvacciner under udvikling, blandt andet mod malaria, tuberkulose, influenza og nipah-virus.

Ifølge den nye indsigt kan de derfor også i princippet udløse VITT, skriver Science, men måske kan de gøres mere sikre ved at justere lidt på adenovirussen, skriver tidsskriftet.

En af forskerne bag AstraZenecas covid-vaccine, Sarah Gilbert fra University of Oxford i Storbritannien, siger til Science, at adenovirusvacciner stadig har en vigtig rolle at spille.

Hun håber, at det nye studie kan bidrage til, at de bliver mere sikre. Proteinet pVII, som ligner PF4, kan nok ikke fjernes helt. Men måske kan man udvikle versioner, hvor de ikke ligner hinanden helt så meget, foreslår hun.

Det er Gunnveig Grødeland og Pål Holme dog skeptiske over for.

Ikke let at gøre vaccinerne sikre

Gunnveig Grødeland mener, det er utroligt, at der stadig bliver udviklet vacciner med den samme teknologi, som blev brugt i covid-vaccinen.

»I flere år er man gået ud fra, at det handler om adenovirussen, så det er helt utroligt, at udviklingen er fortsat,« siger hun.

Det kan godt være, at man kan lave mere sikre adenovirusvacciner, medgiver Gunnveig Grødeland. Men det er ikke enkelt, og det går ikke hurtigt.

Adenovirusproteinet pVII har en specialiseret funktion i virussen, forklarer Gunnveig Grødeland. Hvis vaccinen skal blive mere sikker, skal forskerne lykkes med at lave et nyt protein, som har samme funktion som pVII, men uden at udløse VITT.

»Det vil være meget vanskeligt,« fastslår Gunnveig Grødeland.

»Alle vacciner, der er baseret på adenovirus i dag og i overskuelig fremtid, vil kunne udløse VITT,« siger hun.

Heller ikke Pål Holme er overbevist.

»Jeg mener, det er meget optimistisk at hævde, at adenovirusvacciner kan blive sikre alene ved at udelade pVII-antigenet,« siger han.

»Der er meget, der først skal testes og afprøves.«

Ikke muligt at forudsige, hvem der bliver ramt

Ifølge Gunnveig Grødeland er det heller ikke muligt at undersøge på forhånd, om folk har den genetiske variant af antistofdelen, før de får vaccinen.

»Hele 60 procent af os har den. Og det er tilfældigt, hvem der får den særlige mutation fra vaccinen. Derfor er det heller ikke muligt at finde ud af på forhånd, hvem der kan få det. Først når de allerede har dannet antistoffer mod PF4, ved man det, og så er det for sent.«

Det står heller ikke helt klart, præcis hvor mange mennesker i verden der har den genetiske variant. Eller hvor mange der i virkeligheden udviklede VITT. Mere end 3 milliarder doser af AstraZenecas vaccine er angiveligt blevet distribueret verden over. Vaccinen anslås at have reddet millioner af liv, skriver Science.

Rusland udviklede også en vaccine baseret på adenovirus, som ifølge Science forårsagede to tilfælde af VITT i Argentina.

Kina havde en adenovirusvaccine, som ikke er koblet til tilfælde af VITT, rapporterer tidsskriftet.

»I store dele af verden uden for Europa har man ikke gode indberetningssystemer til at opdage og registrere VITT,« fortæller Gunnveig Grødeland.

»En mulig forklaring på, at der var flere tilfælde i Europa, er, at flere har den relevante genetiske variant af antistoffer. Men det kan også skyldes, at man ikke har haft gode nok systemer til at fange det op i andre dele af verden.«

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.