En kæmpe blæksprutte, der er et godt stykke længere end en bybus, jager side om side med kæmpeøglen mosasauren.
Det lyder som noget fra en b-film. Men nu tyder ny forskning på, at det scenarie faktisk har været virkelighed.
Forskere fra Hokkaido University i Japan har fundet fossile næb fra blæksprutter fra kridttiden, der løb fra 145,5 til 65,5 millioner år siden. Næbet viser, at de forhistoriske blæksprutter kan have været langt større, end man hidtil har troet.
En af arterne, som kaldes Nanaimotheuthis haggarti, kan være blevet op mod 19 meter lang. Det skriver mediet Ars Technica om forskernes arbejde, der er lagt frem i tidsskriftet Science.
Det er ikke nemt at finde fossiler fra blæksprutter, fordi deres kroppe består af blødt væv, som bliver opløst, når de dør. Men de har et hårdt næb, der kan afsløre overraskende meget.
Ved at sammenligne fossile næb med næb fra nulevende blæksprutter har forskerne regnet sig frem til størrelsen på giga-blæksprutten - men også, hvad den sandsynligvis spiste.
Næbbene var nemlig så slidte, at det tyder på, at de har knust hårdt bytte som skaller og knogler.
Samtidig peger mønstre i næbbene på, at de kan have haft en ‘favoritside’, når de spiste. Lidt ligesom højre- eller venstrehåndede mennesker.
Blæksprutterne levede i de samme have som et af tidens største rovdyr, mosasauren, der var en slangelignende kæmpeøgle. Og sprutterne har næppe bare gemt sig i baggrunden. Forskerne mener nemlig, at de kan have været i toppen af fødekæden.
