Under overfladen på malerier kan der gemme sig skitser, gamle reparationer eller et helt andet billede.
Nogle gange fører arbejdet med at konservere malerier til vigtige opdagelser.
Det skete for nylig på Rijksmuseum i Amsterdam.
Maleriet hedder 'Synet af Zakarias i templet'. Det blev malet af den kendte kunstner Rembrandt van Rijn i 1633.
Efter to års undersøgelser kunne forskerne konkludere, at lagene af maling, teknik, penselstrøg og farvestoffer lignede dem, man ser i andre malerier fra den tidlige del af Rembrandts karriere.
Forskerne kunne blandt andet afsløre, at kunstneren ændrede kompositionen i maleriet mange gange, og at signaturen var skrevet på våd maling, som delvist var blandet ind i baggrunden.
Det træpanel, som maleriet er malet på, afslører også noget. Træet stammer blandt andet fra det sydøstlige Litauen, og netop den slags træ blev ofte brugt af kunstnere i 1600-tallet.
Konservatorer er som detektiver
Også i Norge arbejder forskere med at undersøge malerier, og det kan minde om detektivarbejde.
Konservatorerne ved Nationalmuseet i Oslo bruger meget af deres tid på at undersøge malerier, der skal restaureres, men nogle gange opklarer de også mysterier.
»Vi fungerer ofte som bindeled mellem kunsthistorie og kemi,« siger seniorkonservator Ida Antonia Tank Bronken fra Nationalmuseet i Oslo.
»Før vi ved, hvilken dokumentation der er brug for, og hvilke undersøgelser der er nødvendige, er vi nødt til først at lære værket at kende.«
Hvad er originalt? Hvad er tilføjet senere? Hvordan har kunstneren arbejdet?
Hendes kollega Thierry Ford, som er seniorkonservator for malerier, understreger, at de går forsigtigt til værks.
»Jeg kan ikke begynde at tage en masse prøver af 'Skriget' (et af verdens mest berømte og ikoniske kunstværker, skabt af den norske kunstner Edvard Munch i 1893, red.) uden at have et velbegrundet forskningsspørgsmål og uden først at have undersøgt maleriet grundigt med ikke-invasive metoder. Ellers er der til sidst ikke noget tilbage, og det ville være uetisk.«
Derfor bruger konservatorerne først metoder, som ikke skader værket: De tager billeder, undersøger værket i ultraviolet lys, fotograferer det med infrarødt lys, røntgen og forskellige former for forstørrelse.
Skjult under overfladen
Nogle af metoderne kan minde om teknikker fra krimiserier. Thierry Ford forklarer, at UV-lys bruges til at finde information, som ligger i maleriets overflade.
Det kan for eksempel afsløre, om der ligger fernis oven på maleriet, og om det er blevet repareret. Fernis er en laklignende væske, som bruges til at beskytte malerier mod blandt andet støv og fugt.
Thierry Ford fortæller, at Edvard Munch fik kritik for billedet 'Det syge barn', da han udstillede det første gang. Fernissen var nemlig løbet ned over billedet, men det kan man ikke se med det blotte øje i dag.
Men under UV-lys bliver det meget tydeligt. Det kan du se på billedet nedenfor.
Tager hundredvis af små fotografier
Andreas Harvik er seniorfotograf ved Nationalmuseet i Oslo. Han tager blandt andet såkaldte gigapixelbilleder af malerier.
»Vi tager hundredvis af små fotografier, som bliver stykket sammen til ét enormt billede,« forklarer han.
Andreas Harvik fortæller, at kameraet bliver placeret meget tæt på maleriet. I stedet for at flytte kameraet for hvert billede, der bliver taget, flytter han selve maleriet.
Det giver en mere jævn belysning og mere præcise billeder. Resultatet er fotografier i ekstremt høj opløsning.
»Så kan konservatorerne zoome meget tættere på, end det er muligt i udstillingssalen,« forklarer Andreas Harvik.
Maleri kan skjule andet maleri
Andre gange er det infrarødt lys (IR) eller røntgen, der giver svaret.
»IR er en af de teknikker, fotograferne bruger, når vi har brug for det, og den er særligt god til at vise de underliggende lag i et maleri,« siger Ida Bronken.
På den måde kan forskerne blandt andet se skitser under malerierne.
Ida Bronken forklarer, at røntgen kan gå endnu dybere og vise hele maleriets struktur.
»Tunge kemiske grundstoffer som pigmenter med bly, søm og metal vil fremstå som lysere partier på et røntgenbillede. Organiske og lette materialer vil derimod se mørke ud,« forklarer hun.
Forskerne ved Nationalmuseet i Oslo gjorde en stor opdagelse ved hjælp af røntgen. Under maleriet 'Dansere' af Thorvald Hellesen (norsk kunstmaler, 1888-1937, red.) gemte der sig et andet motiv.
Ida Bronken fortæller, at de genkendte det skjulte motiv fra et maleri, som kun er kendt fra gamle fotografier.
Thierry Ford siger, at det ikke er helt usædvanligt.
»Vi har flere billeder i vores samling, hvor der gemmer sig et helt andet billede nedenunder. Det var almindeligt, at kunstnere genbrugte det samme lærred. Det gjorde de enten, fordi de var fattige, eller fordi de ikke var tilfredse,« forklarer han.
Farverne kan afsløre, hvornår et maleri er malet
Ida Bronken fortæller, at en stor del af konservatorernes uddannelse handler om historien bag og teknologien i forskellige materialer.
De lærer for eksempel, hvornår bestemte materialer blev taget i brug, og hvornår man holdt op med at bruge dem.
For at finde ud af mere bruger forskerne ofte mikroskoper. Nationalmuseet i Oslo har flere mikroskoper, blandt andet et, der kan skanne hele et maleris overflade i høj opløsning.
Ida Bronken fortæller, at konservatorerne kan zoome helt ind og se på de enkelte pigmentkorn i farven, der er brugt.
Det kan give forskerne information om, hvilken type farvestof der er anvendt, og dermed også hjælpe dem med at fastslå, hvornår billedet er malet.
Teknologi er ikke nok
For at kunne tolke det, de finder ved hjælp af røntgen, mikroskoper og forskellige fototeknikker, må forskerne også vide meget om kunstnernes liv, arbejdsmetoder og den verden, de arbejdede i.
»Det er en hel pakke, ofte tværfaglig, som skal vurderes, siger Ida Bronken.
Et eksempel er et selvportræt af Vincent van Gogh i Nationalmuseets samling, som forskerne ikke var helt sikre på var ægte.
»Autentificering er en kompleks og tidskrævende proces, som ofte kræver samarbejde og ekspertise fra kolleger internationalt,« Thierry siger Ford.
Derfor blev maleriet sendt til Van Gogh-museet i Amsterdam, hvor forskere har særlig indsigt i kunstneren.
»Billedet blev sendt afsted med et lille spørgsmålstegn, men kom hjem som ægte,« slutter Ida Bronken.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
