Hvilke vikinger var barskest: Danske eller norske?

Hvis der er noget, der binder os skandinavere sammen, er det vores fortid som barske vikinger.

To af vores skandinaviske læsere føler dog ikke det fælles historiske bånd så stærkt for tiden. De er kærester – den ene er dansker, den anden er nordmand – og for at begrave stridsøksen og genvinde husfreden vil de en gang for alle have et svar på:

»Hvem var mest badass – de norske eller de danske vikinger? Altså, hvem dræbte flest, erobrede mest og havde i det hele taget mest at skulle have sagt dengang?« skriver Lise og Simen i en mail.

Spørg Videnskaben spænder hjelmen og søsætter en undersøgelse af de skandinaviske krigeres triumfer på slagmarken for over 1.000 år siden.

Da vores læsere kun spørger ind til de danske og norske vikinger, har vi udeladt svenskerne i denne omgang, selvom der også er grund til at føle sig truet den vej fra. Vikingetidens svenske søfarere må vi følge op på en anden god gang.

Nordmændene var frygtløse sømænd

For at være fair over for begge folkefærd har vi både taget kontakt til en norsk og en dansk forsker, der har studeret vikingetiden. Det viser sig, at de to vikingekyndige forskere ikke har den helt samme opfattelse af datidens styrkeforhold.

Den danske forsker Søren Michael Sindbæk, lektor i historie ved Aarhus Universitet, starter ellers med at vise storsind. Han giver de norske vikinger æren for at have været mest modige til søs.

»Nordmændene var nok de mest frygtløse sømænd. Det var især dem, der sejlede over Atlanterhavet og bosatte Island, Grønland og Færøerne,« siger Søren Michael Sindbæk.

»Det har været ualmindeligt farligt at sejle på noget af det værste farvand i verden uden landkending, hvor man ikke har andet end Solen og stjernerne at tage pejling af. Det er altså noget andet end at sejle sydpå langs kontinentet. Det var en kæmpe bedrift,« siger han.

Den betragtning er den norske professor ved Kulturhistorisk Museum i Oslo Dagfinn Skre ret så enig i. Så når det kommer til at være barsk på havet, tager nordmændene stikket. Lad kobjælderne lyde: 1-0 til Norge.

LÆS OGSÅ: Test din viden om de nordiske vikinger

Sværdene svingede på Seinen

Skal man finde ud af, hvilke vikingestammer der var barskest, må man se på de erobringer, som vikingerne lykkes med. Vi starter med vikingernes største erobring på det europæiske kontinent: Normandiet.

800-tallets franskmænd fik flere gange rødvinen galt i halsen, mens de skuede ud over Seinen – floden, som blandt andet løber gennem Paris.

Krigere fra nord kom jævnligt sejlende for at plyndre de forskellige byer ved breden. Og byerne blev brændt ned efterfølgende, medmindre de nådesløse nordboere fik en betragtelig betaling for at tage af sted igen.

LÆS OGSÅ: Hvordan så vikingerne egentlig ud?

Hvor var Rollo fra?

I år 911 blev togterne for meget for frankernes konge, Karl den Enfoldige. Han tilbød derfor den respekterede vikingehøvding Rollo magt over det nordøstlige område af Frankrig mod en garanti om fred fra flere vikingeangreb.

Rollo takkede ja, og han blev dermed konge over det område, der efterfølgende kom til at hedde Normandiet, hvilket stammer fra ordet Normanner – ‘mand fra nord’.

Historikere verden over er enige om, at Rollo er en af vikingetidens store mænd, eftersom han stod i spidsen for masser af togter og lykkedes med at erobre Normandiet.

Der er dog delte meninger om, hvorvidt han var dansk eller norsk. Den uenighed deler vores forskere.

»Det meste tyder på, at Rollo er identisk med Ganger Hrolf, som var en viking fra den vestlige del af dagens Norge,« siger Dagfinn Skre. Han påpeger dog i den forbindelse, at Rollo formentlig havde mange danskere i sin hær, og man kan derfor ikke kan kalde erobringen af Normandiet en egentlig norsk bedrift.

Søren Michael Sindbæk deler ikke Dagfinns analyse.

»Normandiet blev et vikingekongedømme under en slægt, hvor Rollo var stamfader, og han var formentlig dansk,« siger han.

Spørg Videnskaben kan altså hverken tildele de norske eller danske vikinger æren for at indtage Normandiet. Den del af dysten må anses for at være uafgjort.

LÆS OGSÅ: Hvordan fandt vikingerne rundt i verden?

England blev vikingekongedømme

Det var bestemt ikke kun franskmændene, der måtte slås med barbarerne fra nord. Vikingerne besøgte England for første gang i slutningen af 700-tallet, hvor de plyndrede et kloster. Derefter blev øen mod vest det foretrukne sted at sætte kursen mod.

I løbet af 800-tallet erobrede vikingerne store dele af England og bosatte sig. Særligt den nordøstlige del af England var populær at slå sig ned i. Dette område blev senere kendt som Danelagen, der betyder dansk lov.

Efter de krigeriske togter og erobringer i 800-tallet fulgte en mere fredelig periode, hvor skandinaviske bosættere integrerede sig i den engelske kultur.

I slutningen af 900-tallet og op igennem 1000-tallet blev freden afløst af tiltagende vikingeangreb, der til sidst resulterede i, at vikingerne erobrede hele England i 1016.

Søren Michael Sindbæk mener, at det hovedsageligt var danske vikinger, der stod bag sejrene på de engelske slagmarker.

»Det var temmeligt sikkert danske vikinger, der var mest involveret i erobringen af England. Både da Danelagen blev erobret i 800-tallet og gjort til et vikingekongedømme, og da hele England blev erobret i 1000-tallet.«

LÆS OGSÅ: Derfor flyttede danske vikinger til England

Slagene var overordentligt blodige

Han pointerer i den forbindelse, at erobringen af England var vikingernes største militære bedrift.

»England var et avanceret samfund med kongeriger og stærke hære, så der har vikingernes militærorganisation virkelig stået sin prøve. Det har været overordentlige blodige slag med over 1.000 mand på hver side. Beretninger fortæller, at vikingerne spredte rædsel og kæmpede uden nåde,« siger han.

Dagfinn Skre medgiver, at det hovedsageligt var danske vikinger, der gjorde hele England til et vikingekongedømme i 1000-tallet. Han indskyder dog, at det ikke er helt så entydigt, at danske vikinger stod bag togterne i 800-tallet.

»Det er vanskeligt at pege på, hvilke vikinger der erobrede Danelagen i 800-tallet. Men det er ganske rigtigt, at det var danske konger, der var mest aktive, da England blev erobret i 1000-tallet,« siger han.

Alt taget i betragtning må man konkludere, at de danske vikinger tager stikket for erobringen af England. Lad klaphatten blafre! Der er udlignet. 1-1.

LÆS OGSÅ: Nyt studie ripper op i strid om danske vikinger i England

Nordboerne sloges indbyrdes

For endeligt at finde ud af hvilket folkefærd der tager sejren, må vi selvfølgelig kigge på de indbyrdes krige, som de danske og norske vikinger udkæmpede.

Søren Michael Sindbæk fortæller, at danskerne havde overtaget gennem det meste af vikingetiden.

»I løbet af 900-tallet er der nogle meget livlige krige mellem danske og norske vikinger. Danske konger formår at erobre dele af det sydlige Norge og beholder det helt frem til slutningen af vikingetiden,« siger han.

Søren Michael Sindbæk fortæller yderligere, at meget tyder på, at hele Norge blev underlagt den danske konges magt i Harald Blåtands tid, men denne del af historien er dog mere usikker.

LÆS OGSÅ: Havde vikingerne tatoveringer?

Danske konger styrede i Norge

Sikkert er det dog, at nordmændene gik i offensiven i slutningen af vikingetiden.

»I 1000-tallet vender magtbalancen. Den norske vikingekonge Harald Hårderåde sparker danskerne ud af det sydlige Norge og er meget tæt på at erobre Danmark efterfølgende,» siger han.

Selvom Hårderåde var tæt på at erobre Danmark, lægger Dagfinn Skre hovedet på blokken og indrømmer, at danske vikinger var stærkest i de indbyrdes stridigheder.

»Man kan sige, at danske konger fra tid til anden styrede områder, som senere blev en del af kongeriget Norge, men norske konger styrede ikke i Danmark,« siger han.

Dannebrog kan ikke blafre meget vildere. Vores vikinger var de barskest!!

En sejrherre bør dog afstå fra at hovere, så Spørg Videnskaben vil gerne smide en virtuel krammer efter vores norske broderfolk: Heja Norge! Vi elsker jer alligevel!!

Vi takker kæresterne Lise og Simen for det fremragende spørgsmål. Vi håber, at vi har bidraget med lidt fred til det krigerisk indstillede hjem. Måske kan i slås lidt om, hvem der skal have den T-shirt, vi sender jer som tak for spørgsmålet?

Hvis du selv har et godt spørgsmål, som du vil have videnskabens svar på, så send det til sv@videnskab.dk.

LÆS OGSÅ: Ny trend: Vikinger bliver realitystjerner

LÆS OGSÅ: Arkæolog: Vikinger kæmpede ikke bag mure af skjolde

LÆS OGSÅ: Arkæologisk gennembrud kan opklare mysterium om de grønlandske vikinger