Hvem er Generation Alpha?

Generation Alpha er den nyeste generation og betegner alle, der er født mellem 2010 og 2025.

Det er den største generation nogensinde og den første generation, der er fuldt ud digitalt indfødte. Mange af dem har allerede et digitalt niveau, som tidligere ville have været utænkeligt.

Prognoser peger på, at de bliver den mest veluddannede generation: Globalt forventes 90 procent at gennemføre en ungdomsuddannelse, mod 80 procent blandt Generation Z.

Som det seneste skud på stammen vokser Gen Alpha op i en mere usikker verden præget af globale kriser, boligmangel og klimaforandringer.

Forandringerne er så markante, at generationen har fået navn efter første bogstav i det græske alfabet, i modsætning til X, Y og Z, der henter deres fra vores latinske alfabet.

For udviklingspsykologer rejser det spørgsmål om, hvad denne nye virkelighed betyder for Generation Alphas psykologiske udvikling. Hvordan former det deres erfaringer, interesser og værdier?

Et godt udgangspunkt er at se på deres forældre, som typisk er millennials (Generation Y).

Fra disse 30-40-årige arver Generation Alpha blandt andet værdier som inklusion, tilpasningsevne og veludviklede digitale færdigheder, men også tendensen til i visse sammenhænge at boykotte personer, hvis udtalelser eller handlinger opfattes som stødende.

Millennials rapporterer også dårligere mental sundhed end tidligere generationer, og i mange vestlige lande står de økonomisk set i på mange måder over for mere vanskelige vilkår.

Livet med disse udfordringer kan betyde, at millennial-forældre er særligt godt rustet til at styrke deres børns modstandskraft.

Det er også positivt, at fædrene i denne generation viser en hidtil uset vilje til at engagere sig i forældreskabet og udfordre traditionelle kønsroller.

Afhængige af deres telefoner

Omvendt kan forældre, der er under pres, have svært ved at håndtere hverdagens krav, og deres børn kan vise tegn på adfærdsproblemer som aggression samt følelsesmæssige vanskeligheder som social tilbagetrækning og angst.

Teknologien har også bragt nye udfordringer med sig, efterhånden som millennials har taget digitale enheder i brug.

For eksempel fortæller omtrent halvdelen af forældrene i Storbritannien, at de er afhængige af deres telefoner.

Digitale forstyrrelser kan gøre forældrerollen mere krævende. Denne 'technoference' (et begreb, der beskriver, hvordan teknologi kan påvirke vores relationer negativt, red.) er igen knyttet til adfærdsproblemer hos børn, som kan få konsekvenser senere i livet.

En yderligere teknologisk udfordring for gen Alpha er fænomenet 'sharenting’' hvor forældre deler billeder og videoer af deres børn online, til tider i overdreven eller uhensigtsmæssig grad.

Vi mangler stadig solid viden om omfanget og konsekvenserne, så forskere har akut behov for at kortlægge risiciene.

Millenial-generationens egne udfordringer med teknologi kan i det mindste sætte dem i en bedre position til at hjælpe deres børn med at navigere i skærmtid og sociale medier.

Den digitale tidsalder betyder også, at Generation Alphas forældre har adgang til enorme mængder forældreinformation samt forældrefora og online fællesskaber, som kan mindske stress og følelsen af isolation.

Desuden kan psykologer og sundhedsprofessionelle tilbyde Generation Alpha-forældrene solid, evidensbaseret vejledning.

Generation Alphas digitale indlevelse

Den digitale verden har forstærket Generation Alphas eksponering for idéer og kulturelle praksisser fra jævnaldrende og andre voksne.

Så selvom nogle af dem sandsynligvis vil bo hjemme længere end tidligere generationer, kan de faktisk vise sig at være mindre påvirkelige over for forældrenes indflydelse. Det kan være frigørende, men det indebærer også nye risici.

Vi har allerede set, hvordan de sociale medier kan forværre gruppepres og har banet vej for cybermobning. Trends drevet af influencere kan desuden indprente urealistiske kropsidealer, som kan bidrage til problemer med kropsdysmorfi.

Overdreven brug af videospil kan føre til søvnmangel, mindre fysisk aktivitet og dårligere præstation i skolen. VR-spilenes stigende udbredelse kan gøre disse risici endnu mere markante for Generation Alpha.

Generation Alpha risikerer også at blive mere eksponeret for potentielt skadeligt indhold som pornografi eller sider, der fremmer selvskade eller spiseforstyrrelser.

Selvom de måske ikke er så godtroende, som man ofte forestiller sig, mangler yngre børn ofte effektive strategier til at vurdere, hvilke kilder der er troværdige, og dermed er de mere sårbare end voksne.

I 2010 introducerede den kognitive antropolog Dan Sperber begrebet 'epistemisk tillid' for at beskrive vores tendens til at betragte andre som pålidelige informationskilder.

En opvækst omgivet af misinformation kan få generation Alpha til at udvikle det modsatte – 'epistemisk mistillid' – med mulige negative konsekvenser som for eksempel depression og angst.

Lettere at finde information om mental sundhed

Den digitale sfære er dog ikke entydigt skadelig for børns psykologiske udvikling.

Det er langt lettere for generation Alpha at finde information om mental sundhed online, opsøge professionel psykologisk støtte og deltage i virtuelle fællesskaber.

Teknologien giver også langt bedre adgang til læringsressourcer og undervisningsværktøjer, og det er noget, kunstig intelligens kan komme til at styrke yderligere.

Der er allerede tegn på, at AI kan forbedre læringsudbyttet og øge elevers motivation.

Den store udfordring bliver at demokratisere læring uden at ende i en situation, hvor vores kognitive evner svækkes, fordi vi læner os for meget op ad AI til at skrive og tænke.

Det er dog vigtigt at huske på, at generation Alphas psykologiske udvikling ikke følger én samlet, ensartet retning.

Pandemien både tydeliggjorde og forværrede uligheder på mange områder af børns liv fra skolegang til stabilitet i hjemmet.

For nogle af de ældste i generation Alpha satte skolelukninger og online undervisning dybe spor, hvilket blandt andet ses i den markante stigning i skolefravær i mange lande, som viser sig svær at vende.

Skolelukningen betød også, at et sikkert frirum forsvandt for børn, der risikerede omsorgssvigt eller mishandling i hjemmet. En konsekvens var en global stigning i vold mod børn.

Køn vil forme denne generations oplevelser på nye måder

Selv yngre Alphas, der endnu ikke var født på det tidspunkt, kan blive påvirket indirekte gennem deres ældre søskendes erfaringer.

Mere generelt vil oplevelserne variere betydeligt afhængigt af, hvor generation Alpha vokser op.

I Østasien har ekstremt lav fertilitet ført til tomme klasselokaler, mens børn i små familier oplever større akademisk pres fra forældrene. Det er særligt vigtigt at forstå børn i det globale syd, ikke mindst fordi de udgør størstedelen af generationen.

Køn vil også forme denne generations oplevelser på nye måder. Drenge ser ud til at være mere sårbare over for spilafhængighed, mens piger oftere bliver afhængige af sociale medier.

Piger rapporterer desuden, at de oftere møder onlineindhold, der skaber et pres i forhold til udseende og kroppen, mens drenge i højere grad eksponeres for misinformation, som til tider kan fremme skadelige forestillinger om maskulinitet og om kvinder.

Hvad mener alphas selv om den verden, de vokser op i?

På trods af de voksnes bekymringer om deres eksponering for misogyni, xenofobi og polarisering, er nutidens børn optaget af en bred vifte af progressive spørgsmål.

Det gælder blandt andet ulighed i ressourcer, seksualitet, klimaretfærdighed og dyrevelfærd.

Det kan være ungdommelig idealisme, som senere bliver tonet ned. Men vi ved for eksempel, at millennials i høj grad giver udtryk for værdier, der adskiller sig fra tidligere generationers.

Gen Alpha har også allerede vist sig at kunne påvirke deres forældre i en mere grøn retning og styrke deres miljøbevidsthed. Så nogle af disse progressive værdier vil sandsynligvis hænge ved – og måske brede sig videre i samfundet.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.