‘Millenial-myten’: Stort studie afviser påstand om dovne generationer
En »relevant kritik« af generationsbegrebet, siger dansk sociolog om nyt studie.
En »relevant kritik« af generationsbegrebet, siger dansk sociolog om nyt studie.

Millenials er dovne og selvoptagede. Generation X’ere er grebet af arbejdsmani.
Der findes utallige påstande om forskellige generationers forhold til beskæftigelse, og med jævne mellemrum bliver de en del af den offentlige debat.
Senest skete det med et debatindlæg i Politiken af journalisten Ditte Giese, en selvproklameret Generation X’er, som skrev, at hendes yngre kolleger fra millenial-generationen »forventer en forlomme« og helst vil »møde kl. 10 og gå igen kl. 14«.
Men de her påstande, de er altså ikke dækkende, hvis man ser på generationerne i et større perspektiv.
Det konkluderer en tysk sociolog på baggrund af værdiundersøgelser med i alt 584.217 deltagere fra 113 forskellige lande, herunder Danmark.
»Hvis du ser nærmere på data, er der knap så store forskelle på generationernes forhold til arbejde, som vi går og tror,« udtaler Martin Schröder, professor ved Universität des Saarlandes i forbindelse med udgivelsen af sin videnskabelige artikel.
Betegnelser for forskellige generationer er importeret fra USA, påpeger Morten Frederiksen, dekan og professor i sociologi ved Roskilde Universitet.
Her er fem af dem:
Den nye undersøgelse hviler på data fra tre forskellige internationale survey-databaser - The Integrated Values Survey, World Values Survey og European Values Study - der alle har spurgt ind til borgeres forhold til det at arbejde.
Data går helt tilbage til generationen født fra 1925 og frem til Generation Z, der er født efter midten af 1990’erne.
I den periode er folk generelt blevet mindre motiveret for at arbejde, viser svarene i undersøgelserne. Men korrigerer man for den generelle udvikling på tværs af alder i perioden, så er der ikke den store forskel på de forskellige generationers arbejdslyst, konkluderer Schröder.
Der er altså ikke tale om dovne generationer, snarere at vi som samfund generelt tillægger arbejdet mindre betydning.
»Dét, der i stedet ser ud til at være afgørende for resultatet, er, på hvilket stadie af sit liv man bliver spurgt ind til sin arbejdsetik og arbejdslyst,« udtaler den tyske sociolog.
For at illustrere sin pointe har Schröder lavet to grafer.
Den første graf er en visualisering af data, der viser, hvor stor betydning de forskellige generationer har tillagt arbejde, hvis man udelukkende kontrollerer for deres alder og data dermed stammer fra samme tidspunkt i deres liv (og her ser det altså ud, som om de yngre generationer tillægger arbejde mindre betydning end de ældre generationer).
Den næste graf viser et noget andet billede.
Her har Schröder kontrolleret data for den generelle opfattelse af arbejde i den periode, hvor deltagerne er blevet udspurgt. Arbejdet mister sædvanligvis betydning for alle i samfundet på samme tid. Det er dét, han kalder periodeeffekten.
Så når arbejde i dag har mistet betydning for medlemmer af generation Z, så betyder det også mindre for Babyboomergenerationen.
Og hvis man tager højde for det - tidsånden kunne man også kalde det - i sin analyse af data, så er der altså ikke nævneværdige udsving i, hvordan de forskellige generationer vurderer betydningen af arbejde.
Morten Frederiksen er også sociolog og har læst studiet for Videnskab.dk. Han er dekan og professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet, hvor han blandt andet beskæftiger sig med forskellige generationers værdier.
Ifølge ham er den metodiske tilgang i det nye studie »grundig og solid«.
»Det er et godt og veludført studie, som præsenterer en relevant kritik af den udbredte inddeling af generationer, som også er kommet til Danmark. Danske journalister elsker jo generationsbetegnelser, som er importeret fra USA, men ikke kan overføres til danske forhold,« siger forskeren.
Samtidig påpeger han en række udfordringer ved den analyse, der er foretaget. Læs mere om dem i faktaboksen herunder.
Sociologen Martin Schröders nye studie af holdninger til arbejde fokuserer på alder som et væsentligt parameter - og det påpeger Morten Frederiksen, sociolog ved Roskilde Universitet som en udfordring.
»Traditionelt ved vi, at forskellige livsfaser er mere udslagsgivende for folks værdier, end hvilken alder de har. Så jeg synes, der mangler en teoretisk forklaring på, hvorfor alder skulle være mere afgørende for vores værdier, end de generationer vi er en del af,« siger Morten Frederiksen.
Forskning på området har vist, at markante begivenheder i vores liv påvirker vores holdninger i højere grad end vores alder; når vi får børn, et fast arbejde eller fast ejendom, og om vi for eksempel har oplevet krig eller en økonomisk krise.
Men på trods af udfordringer med analysen, har det nye studie alligevel fat i noget rigtigt, mener Morten Frederiksen, der også er leder af den danske del af den europæiske værdiundersøgelse European Values Study.
»I mine analyser af de yngre generationer ser de hverken mere dovne eller mindre motiverede ud end andre generationer,« siger han og fremhæver myter om forskellige generationer som hyppigt forekommende.
»Der findes vist ikke nogen generationer, som ikke mener, at de nye generationer er mere dovne end deres egen. Min egen generation, Generation X, blev også karakteriseret som uengageret og doven på samme måde, som vi nu ser Millenials og Generation Z blive det.«
»Det er generelt for ældres syn på yngre i samfundet – uden at det nødvendigvis har hold i data,« afslutter sociologen.
Mellem årene 2017 og 2023 har arbejde mistet betydning for danskernes liv.
Det viser en undersøgelse, som konsulent- og analysevirksomheden Moos-Bjerre og Norstat Danmark lavede for Weekendavisen i 2023.
Alligevel mener dekan og professor i sociologi ved Roskilde Universitet, Morten Frederiksen, ikke at tallene underbygger en påstand om, at nye generationer skulle være dovne end ældre generationer.