Generation utryg? Unge er mere bange for kriminalitet end ældre

Det er en udbredt opfattelse, at ældre personer er mere utrygge end yngre personer.

Sådan var det da også tidligere, og Det Kriminalpræventive Råd lavede kampagner, der skulle mindske frygten for kriminalitet blandt ældre borgere.

Nu er situationen imidlertid en anden.

Undersøgelser fra blandt andet TrygFonden og Justitsministeriet har de seneste år dokumenteret, at de yngre aldersgrupper i dag ikke bare er mere utrygge end tidligere generationer - de er også markant mere utrygge end alle andre aldersgrupper.

Men hvorfor hænger det sådan sammen?

Det har vi undersøgt i et nyt forskningsprojekt, hvor vi har kigget nærmere på sammenhængen mellem alder og utryghed.

Og svaret ligger blandt andet i kriminalitetsstatistikker - og i unges generelle trivsel.

Hvorfor er unge i dag mere utrygge?

Vores undersøgelse er baseret på analyseinstituttet YouGovs Danmarkspanel. Her har vi spurgt over 4.000 danskere, og deres svar viser, som du kan se i figuren her, at frygten for kriminalitet er størst i de yngre aldersgrupper.

De svarer blandt andet, at de er utrygge ved at færdes ude om aftenen og ved at være alene hjemme. Her er det især de yngre kvinder, der er mere utrygge.

Hvis vi skal prøve at dykke ned i mekanismerne bag, hvad der får os til at føle os utrygge, så er begrebet sårbarhed centralt.

Individuelle forskelle i utryghed kan vi nemlig ofte forklares med forskelle i, hvor sårbare vi oplever at være.

Man skelner inden for den kriminologiske litteratur mellem tre forskellige såkaldte sårbarhedsindikatorer:

1) den forventede risiko for at blive udsat for kriminalitet,

2) de forventede negative konsekvenser, hvis man bliver udsat for kriminalitet samt

3) den forventede mulighed for at kunne kontrollere, om man bliver udsat for kriminalitet.

Vores undersøgelse viser, at jo yngre man er, jo mindre oplever man at have indflydelse på eller kontrol over ens risiko for at blive udsat for kriminalitet.

Det betyder, at yngre personer føler, at de har mindre evne til at kontrollere eller gøre noget for at undgå at blive udsat for kriminalitet. De føler sig således i højere grad magtesløse i forhold til at beskytte sig imod kriminalitet.

Derudover er der særligt tre forhold, som har betydning for de unges høje grad af utryghed.

Unge er mere eksponeret for kriminalitet

Det første forhold handler om eksponering.

Unge oplever ganske enkelt langt mere af det, som vi ved i almindelighed skaber utryghed: uorden, normbrydende adfærd og at blive udsat for kriminalitet, blandt andet vold.

Det skyldes blandt andet, at de unge færdes mere de steder, der bliver begået vold - for eksempel i nattelivet.

Derudover beskæftiger yngre personer sig mere med historier om kriminalitet på sociale medier end andre aldersgrupper.

På den måde er de unge både direkte, men også indirekte mere eksponeret for kriminalitet.

Mediernes omtale af kriminalitet og særligt historier på de sociale medier kan være med til at skabe utryghed, fordi det kan øge den oplevede risiko for at blive udsat for kriminalitet.

Med andre ord: Jo mere vi ser om vold, indbrud og skyderier i nyhederne eller i vores Facebook-feed, jo mere bekymrede bliver vi typisk for, at vi selv kan blive ofre for kriminalitet.

Forskning peger desuden på, at hvis forbrydelserne virker tilfældige og uforudsigelige, så er de mere utryghedsskabende.

Men at unge oplever flere utryghedsskabende hændelser, forklarer ikke hele forskellen i utryghed mellem unge og andre aldersgrupper.

Sværere ved at håndtere kritiske livsbegivenheder

Det andet forhold handler om, hvordan unge håndterer kritiske livsbegivenheder.

Hvis vi kigger dybere ned i tallene, finder vi, at yngre personer ikke bare er mere udsatte for utryghedsskabende oplevelser (såsom kriminalitet). De bliver også mere negativt påvirkede af hændelserne end andre aldersgrupper.

Det at være udsat for kriminalitet har således en større utryghedsskabende effekt på de unge aldersgrupper end på de ældre.

Samme tendens er fundet i andre undersøgelser og afspejler sandsynligvis, at midaldrende personer har flere erfaringer med kritiske livsbegivenheder og har mere træning i at håndtere den type begivenheder.

Den erfaring betyder, at de ikke bliver lige så berørte og chokerede, som yngre gør.

Når vi mennesker bliver udsat for en kriminel handling, kan det være en meget voldsom oplevelse, hvor ens tiltro til andre mennesker, samfundet og en selv kan briste – i hvert fald for en tid.

Erfaringer med negative livsbegivenheder bliver ofte forbundet med udvikling af robusthed, eller resiliens, men hvis et ungt menneske bliver udsat for en grov forbrydelse uden et veludviklet beredskab til at håndtere en sådan voldsom oplevelse, kan det forstærke den unges oplevelse af sårbarhed.

Og måske er flere unge i dag end tidligere udstyret med et dårligt kriseberedskab?

Følelsesmæssig ustabilitet og mistrivsel

Det leder os videre til den tredje og sidste del af forklaringen på, at unge i dag er mere utrygge: Den mistrivsel og mistillid, vi ser blandt unge mennesker i dag.

Undersøgelser fra blandt andet TrygFonden, Statens Institut for Folkesundhed, Center for Ungdomsforskning viser en betydelig følelsesmæssig ustabilitet og mistrivsel blandt unge og yngre voksne, især yngre kvinder.

Der er diskussion om dybden af unges mistrivsel (ikke mindst i forlængelse af Trivselskommissionens nye rapport). Men vi kan i vores data også se, at der er et lavere niveau af følelsesmæssig stabilitet blandt de unge, og at denne mentale ustabilitet hænger sammen med større kriminalitetsrelateret utryghed.

Som det kan ses på de to figurer nedenunder, så er der et sammenfald mellem de to.

Det er de unge, der stoler mindst på de mennesker, der bor i deres lokalområde - og det er også de unge, der er mest enige i, at de er ængstelige og let bliver kede af det.

Hvordan kan vi så forstå den her sammenhæng?

Som det er blevet kortlagt af Trivselskommissionen, er der mange årsager til mistrivsel blandt unge.

Usikkerheden i forhold til fremtiden, forskellige socioøkonomiske forhold, eksponeringen på sociale medier og fraværet af stærke sociale fællesskaber er nogle af de faktorer, der kan bidrage til følelsesmæssig ustabilitet, ængstelse og isolation.

Og hvis man generelt er mere ængstelig i sin hverdag, så er der en sandsynlighed for, at denne ængstelse også manifesterer sig som en utryghed for kriminalitet.

Vores undersøgelse viser desuden, at yngre også har større mistillid til andre mennesker og til myndighederne (såsom politiet).

Den mistillid udfordrer blandt andet troen på, at man vil få den tilstrækkelige hjælp og støtte, hvis man for eksempel bliver udsat for kriminalitet.

Det kan også være med til at øge utrygheden blandt de unge.

Hvad er hovedproblemet, og hvad kan vi gøre ved det?

Hvis vi skal prøve at vende udviklingen og bekæmpe de unges stigende utryghed på lang sigt, så mener vi, at der skal flere forebyggende indsatser til på flere af velfærdsstatens kerneområder.

Det kræver først og fremmest indsatser, der kan mindske den kriminalitet, som unge bliver udsat for.

Derudover kunne det handle om at udbygge sikkerhedsnettet, så man kan levere støtte og hjælp, når unge bliver udsat for kriminalitet.

Tidligere undersøgelser viser, at den nordiske velfærdsmodel, der er karakteriseret ved gode offentlige støtte- og hjælpetilbud (f.eks. lige adgang lægehjælp og økonomisk understøttelse) og høj tillid til myndigheder såsom politi, generelt bidrager til at skabe mere tryghed, særligt for ofre for kriminalitet.

Det kan vi gøre her og nu

Spørgsmålet er dog også, om vi kan gøre noget her og nu, så de unge voksne føler sig mere trygge og handler på måder, der kan øge deres tryghed.

Det handler på den ene side om at tage fornuftige forholdsregler, der fremmer deres sikkerhed, for eksempel i nattelivet og på de sociale medier.

Men på den anden side skal de også undgå at skabe for stramme forholdsregler, der mindsker deres livsudfoldelse og øger isolation.

Der skal således være en sund balance mellem forsigtighed og frihed.

Hvis vi retter blikket mod de offentlige instanser, så gælder det blandt andet om at skabe et mere tillidsfuldt forhold mellem politiet og de unge.

Det kan man for eksempel gøre ved, at de unge får mulighed for at møde politiet i situationer, som ikke er tilspidsede. Det kan fx være i forbindelse med oplæg på uddannelsesinstitutioner, på festivaler og torvedage eller eventuelt ved at møde lokalpolitiet på internettet.

Dialogen kan hjælpe med at reducere mistilliden til autoriteter og kan således bidrage til tryghed.

Til sidst kan et øget fokus på at styrke sociale fællesskaber offline også bidrage til at skabe større tryghed.

Indlægget tager udgangspunkt i resultaterne fra forskningsprojektet ‘Utryghed og indbrud – Når utrygheden bliver dysfunktionel’. Projektet er finansieret af Det Kriminalpræventive Råd og Botrygt. Vurderinger, der fremgår af artiklen, er forfatternes egne og deles ikke nødvendigvis af bevillingsgiver.