Regeringens store udflytningsplaner af universitetsuddannelserne får forskere og universiteter over en bred kam til at frygte for forskningskvalitet og uddannelse.
\ Regeringens udflytningsplaner
Som planerne ser ud nu, vil Socialdemokratiet blandt andet skabe 25 nye uddannelsestilbud og 7.500 nye studiepladser i danske yderområder, og endelig lægges der op til, at universiteterne skal skære 10 procent af optaget i de 4 største byer.
Udflytningen skal ifølge regeringen »sikre bedre sammenhæng fra kyst til kyst,« lyder det i præsentationen af pjecen, der beskriver udspillet.
Men hvor skadeligt kan det blive for forskning og uddannelser, når studiepladserne i storbyen tvinges ud i provins- og yderområder? Det er spørgsmålet. Og lad os bare gøre det klart med det samme:
Det er der ikke forsket ret meget i.
»Der findes mig bekendt ikke nogen klar evidens i hverken den ene eller den anden retning,« forklarer Kaare Aagaard, der er forskningsleder på Via University Colleges forskningscenter for uddannelseskvalitet, professionspolicy og praksis.
Til gengæld kan et par studier og ikke mindst erfaringer fra Norge, hvor uddannelser er spredt godt ud over fjeld og fjord, give os et praj om, hvad udflytning kan have af betydning.
Studie: Udkants-uddannelser skader ikke karrieren
Tilfældet vil, at et forskerhold fra Aalborg Universitet i foråret har publiceret et studie i tidsskriftet Regional Studies, der sætter fokus på, hvordan nyuddannede i udkantsregioner klarer sig sammenlignet med deres medstuderende i storbyen.
\ Har undersøgt 44.845 nyuddannede fra 2001-2007
I studiet fra Aalborg Universitet har forskerne set nærmere på, hvordan nyuddannede fra universiteterne i region Nordjylland, Sjælland og Hovedstaden har klaret sig i deres arbejdsliv efter uddannelsen.
Studiet er et registerstudie, og det vil sige, at forskerne har indhentet en masse data fra Danmarks Statistik, som de efterfølgende har bearbejdet og fundet mønstre i. Mere præcist har de set på karrieren blandt 44.845 nyuddannede fra perioden 2001-2007.
Altså ikke en direkte måling på kvaliteten af forskning og uddannelser i byen kontra provinsen. Men alligevel lidt derhenad:
»Studiet blev da pludseligt meget aktuelt,« konstaterer en af forskerne bag artiklen Jacob Rubæk Holm, der mener, at deres arbejde kan bidrage med relevant viden til de aktuelle udflytningsplaner (læs detaljer om studiet i faktaboksen).
Ifølge Jacob Rubæk Holm, der er lektor på Aalborg University Business School, finder de blandt andet, at nyuddannede fra uddannelserne i yderområderne klarer sig i gennemsnit lige så godt som de nyuddannede i storbyen.
»Studerende ser i vores undersøgelse ikke ud til at blive dårligere stillet på nogen måde, når de studerer i yderområder,« lyder det fra Jacob Rubæk Holm.
»Det siger ikke nødvendigvis noget om kvaliteten af uddannelsen, men du får ikke en dårligere løn eller en ringere karriere, fordi du har læst i provinsen. Det er der intet, der tyder på,« fastholder lektoren.
Uddannelser skal være efterspurgt lokalt og ikke være for små
Jacob Rubæk Holm påpeger dog samtidig, at han som mange andre forskere frygter, at en udflytning kan have effekt på forskningskvaliteten, hvis der rykkes rundt på de forkerte uddannelser:
»Jeg kan godt være bange for, at nogle forskningsmiljøer bliver for små, hvis de brydes op og fordeles rundt i landet. Derfor er det vigtigt først og fremmest at flytte ikke-forskningsbaserede uddannelser (som pædagog, lærer, fysioterapeut mm., red.) ud, hvilket der også er lagt op til, og flytte uddannelserne ud, hvor der også er efterspørgsel efter dem i lokalsamfundet,« siger han.
Samme pointer kom fra flere andre forskere i en anden artikel på Videnskab.dk, der handler om, at uddannelser kan være effektiv til at skabe regional vækst på. Her advarede forskerne mod at flytte studiepladser i blinde.
»Det bør nok ikke være ressourcetunge miljøer, der kræver mange mennesker og avancerede laboratorier, og hvad ved jeg (som man flytter ud, red.). Det giver ingen mening,« pointerede professor Jesper Wiborg Schneider fra Dansk Center for Forskningsanalyse på Aarhus Universitet i artiklen.
Industri og uddannelse kan skabe videns-enklaver
Jacob Rubæk Holm vurderer for eksempel, at det ville skade samfundsøkonomi – hans eget fag – hvis det flyttes fra Aalborg og ud i landet. Det er med et personale på 30 mennesker »for småt« og ikke specifikt efterspurgt i en lokal industri.
»Der ville ikke være økonomi i at have et hold af 15 samfundsøkonomer i Aalborg og et hold af 15 et andet sted. Og typiske ansættes studerende på større arbejdspladser i det offentlige og den finansielle sektor,« siger lektoren.
Jacob Rubæk Holm påpeger, at det er afgørende at have styrkerne i de lokalområder, man vil starte uddannelser i, for øje.
Britisk forskning fra 2016 har netop vist, at uddannelses- og forskningsmiljøer i mere perifere områder har størst chance for succes, hvis de satser på at specialisere sig indenfor et nicheområde (det kunne være robotteknologi) og ikke bliver til brede basis-uddannelser (som sociologi eller statskundskab).
Samtidig advarer de britiske forskerne mod, at det er dyrt og tager mange år at banke en specialiseret niche op. Derfor anbefaler de også, at det bør være en meget langstrakt strategi med god finansiering, hvis det skal blive en succes.
Det er også kendt i den økonomiske videnskab, at højt specialiserede enklaver – såkaldte ‘clusters’ – som vi kender fra Silicon Valley, er en effektiv måde at få vækst, innovation og samarbejde til at gro på.
\ Eksempel: Frederikshavn kan styrkes af relevante uddannelser
Frederikshavn er et eksempel på en industriel enklave, der kan styrkes med uddannelse og forskning, vurderer Jacob Rubæk Holm.
»Men tænk på en højteknologisk købstad som Frederikshavn, der har mange stærkt forankrede maritime virksomheder, der samtidig har svært ved at rekruttere højtuddannet arbejdskraft,« lyder det fra lektoren.
»Det ville være godt for væksten i Frederikshavn at få en relevant uddannelse dertil. Og den tættere tilknytning mellem Frederikshavns erhvervsliv og studiet vil også kunne gavne forskningsmiljøet og de studerende,« vurderer Jacob Rubæk Holm.
Han nævner erhvervsøkonomi, som er efterspurgt i mere eller mindre alle private brancher i hele landet, eller mere snævre ingeniøruddannelser med fokus på det maritime, som relevante uddannelser.
Professor: Indlysende, at udflytning vil skade forskning
Paradoksalt nok er det også ‘clusters’-tankegangen, der får flere forskere på de centrale universiteter til at frygte udflytningsplanerne.
De store universiteter er nemlig så sammenklumpede på tværs af institutter, der samarbejder, at de kan ses som store videns-enklaver. Enklaver, der med udsigt til udflytninger, brydes op og går i stykker.
For professor i statskundskab på Aarhus Universitet, Anne Binderkrantz, er det indlysende, at den nuværende udflytningsplan vil skade kvaliteten af uddannelse og forskning på de danske universiteter. Det er ikke fair at fremstille udflytningen, som om den ikke gør skade, siger hun:
»Hvis vi flytter 10 procent af studiepladserne væk fra storbyer og ud til de mindre byer, så flytter du også forskning væk. Det vil isolere forskningsgrupper, og det vil skabe dårligere vilkår for at lave god forskning,« lyder det fra professoren.
»Det, jeg er mest bekymret for, er selve forskningsmiljøet. For 10-15 år siden sad hver forsker og lavede deres egne projekter. Nu foregår meget af det, vi laver, i forskningsgrupper, som ofte er tværfaglige,« uddyber Anne Binderkrantz.
Et godt tværfagligt forskningsmiljø for samfunds- og humanvidenskaberne er ikke bare afhængigt af, at forskerne har en hverdag sammen, men også at de adgang til store og brede vidensbanke som biblioteker og arkiver.
»Norge er et skræmmeksempel«
Anne Binderkrantz ser Norge som skræmmeeksemplet på spredte forskningsmiljøer med ringe pondus.
»I Norge er der i vidt omfang sket en dramatisk niveaudeling, hvor der er få store universiteter og mange mindre universiteter, hvor en del forskere ikke publicerer på det niveau (se faktaboks, red.), som man gerne vil have,« forklarer hun.
\ Forskningskvalitet: Hvordan måles forskningskvalite?
At måle kvaliteten af forskning er notorisk svært. En populær måde at måle kvaliteten af forskning på er ved at se på publikationspoint.
Publikationspoint afhænger af, hvor meget forskerne publicerer, og hvilke tidsskrifter forskerne publicerer i. Tidsskrifter er målt på BFI-niveauer fra 1-3, hvor 3 er det højeste niveau.
Oftest måles kvaliteten af forskning også på, hvor mange gange forskernes videnskabelige artikler citeres af andre forskere.
Der er dog grund til at være kritisk overfor den måde at måle forskning på, da den risikerer at være lidt for firkantet og dermed misvisende. Læs eksempelvis artiklen ‘BFI evalueret: Virker som »flammekastere til børn«’
Kvaliteten kan eksempelvis måles på, hvad forskningen bidrager med til samfundet af vækst, innovation og arbejdspladser.
I Norge gennemførtes mod slutningen af 1960’erne en række reformer, der gav langt flere uddannelsesmiljøer lokalt i hele landet. Universitet i Tromsø, der ligger helt mod nord i det arktiske Norge, og en række lokale professionshøjskoler blev oprettet.
I 2000’erne blev der desuden åbnet for, at flere professionshøjskoler kunne få status som universiteter.
Men reformerne har udvandet universiteterne, lyder det:
»Vi er gået fra at have mange professionshøjskoler til at have for mange små universiteter,« fortæller Bjørn Høyland, professor i statskundskab på Universitetet i Oslo.
»Det betyder, at miljøerne flere steder er blevet for små til at have et godt studie- og fagmiljø. Det har konsekvenser for kvaliteten af undervisning og forskning. Den bliver dårligere, når du ikke har specialister, der er de bedste forskere på deres felt,« tilføjer han.
\ Læs mere
Evalueringer fra Norge: Kvaliteten halter
I Norge gennemføres systematiske evalueringer af hele fagfelter. Flere evalueringer af forskningen peger på, at de mange små-universiteter i yderområderne mangler kvalitet.
For eksempel konkluderer den nyeste evaluering af humanistisk forskning fra 2017, at mens de fire store universiteter i Oslo, Bergen, Tromsø og Trondheim klarer sig godt – målt på hvilke tidsskrifter, der udgives i – så har flere mindre institutter i landet svært ved at følge trop.
Det mange humanistiske universiteter i Norge har skabt et tydeligt hierarki mellem »højt præsterende« universiteter, der leverer topforskning, og mindre universiteter, der ikke leverer.
Samme tendens ses i nyeste evaluering på den samfundsfaglige forskning, hvor det konkluderes, at små forskningsgrupper og institutioner har svært ved at skabe den rette kvalitet og få et tværfagligt samarbejde op at stå.
Eksempelvis vurderes det, at sociologi-, økonomi- og statskundskabuddannelserne har for lav kvalitet, i yderområderne hvor miljøerne er for små.
Det er den slags evalueringer, der får Anne Binderkrantz til at frygte, at udflyttede institutioner i Danmark vil sakke agterud, selvom hun anerkender, at Norges geografi selvfølgelig er meget mere spredt end Danmarks.
Norsk regions-forsker: Norge er ikke et skrækscenarie
Men at hive de norske yder-universiteter ind som et skrækscenarie for den danske udflytning er ikke fair, påpeger Rune Dahl Fitjar fra Universitetet i Stavanger.
Rune Dahl Fitjar forsker i regional innovation og kalder det for en “sandhed med modifikationer” at pege på decentraliseringen som den store årsag til, at forskningskvaliteten skulle være ringere på de perifert-beliggende universiteter.
75 procent af alle forskningsmidlerne i Norge bruges nemlig i amterne, hvor de gamle og centrale universitetet ligger. De har altså en bedre grundfinansiering end de mange mindre ydre-universiteter.
»Alligevel ser vi, at der er en betydeligt øget forskningsaktivitet og -kvalitet på flere af de nye universiteter. Måler man kvaliteten af forskningen på publikationspoint, går de mindre og nye universiteter frem år for år,« påpeger Rune Dahl Fitjar, der har koordineret et EU-projekt kaldet RUNIN, der har undersøgt, hvordan universiteter kan bruges til skabe regional udvikling og innovation.
Rune Dahl Fitjar tilføjer også, at Universitetet i Stavanger, som han er tilknyttet, klarer sig bedre end universiterne i Tromsø og Trondheim, hvis man måler på publikationspoint fra de bedste tidsskrifter.
»Det er derfor ingenting, som tyder på at decentraliseringen skader hverken forskningen eller universiteterne. Tværtimod bidrager det sandsynligvis til at mobilisere flere ind i forskning og bygge nye stærk fagmiljøer,« fastholder Rune Dahl Fitjar og fortsætter:
»Forskningsmiljøer og universiteter har godt af konkurrence. Det bidrager til at skærpe og professionalisere alle miljøer. Det er ikke overraskende, at etablerede systemer ikke hilser nye konkurrenter velkommen, men al erfaring viser, at barriere mod konkurrence hindrer dynamik og fører til stagnation.«
Forhandlinger i gang: Universiteter frygter det værste
Vi ved endnu ikke, hvor det ender. Af samme grund har flere rektorer endnu ikke villet udtale sig til Videnskab.dk om, hvilke konsekvenser udflytningen konkret kommer til at have på forskning og uddannelse.
Lige nu forhandler Folketinget og de relevante parter. Planen har allerede mødt kritik fra fra de konservative og støttepartierne.
Flere centrale aktører har dog råbt vagt i gevær. Rektor på DTU og formand for Danske Universiteter, Anders Bjarklev, har sagt, at udflytningen kommer til at skade forskningskvaliteten. Sammen med Dansk Industri har Danske Universiteter desuden efterlyst at blive inddraget i processen i større grad.
En af de største kritikpunkter er, at udflytningsplanerne ikke er finansieret ordentligt.
Senest har Danske Universiteter foreslået, at regeringen dropper udflytningen af en række uddannelser og i stedet opretter ti kollegier i områder, hvor der er mangel på højtuddannet arbejdskraft. Studerende skal kunne bo gratis på kollegierne, mens de er i praktik i erhvervslivet, eller når de skriver speciale eller andre projekter.
»Vi frygter, at regeringens udflytning af hele uddannelser medfører ringere kvalitet, og at færre får en uddannelse. Vi vil skabe uddannelseskollegier, som både løfter det lokale erhvervsliv og får flere studerende ud i områder, hvor de er efterspurgt og kan finde beskæftigelse efterfølgende,« siger Anders Bjarklev i en pressemeddelelse.
Regeringen lægger op til, at udflytningen skal ske over en femårig periode fra uddannelsesåret 2022/23 og frem.
Læs boksen herunder, og bliv klogere på, hvorfor det kan være svært at måle forskningskvalitet.
\ Kilder
- Kaare Aagards profil (VIA University College)
- Jacob Rubæk Holms profil (AAU)
- Jesper Wiborg Schneiders profil (AU)
- Anne Binderkrantzs profil (AU)
- Bjørn Høylands profil (UiO)
- Rune Dahl Fitjars profil (Universitetet i Stavanger)
- University graduates in metropolitan and peripheral areas: mobility, occupational choice and outcomes (Regional Studies, 2021). DOI: 10.1080/00343404.2021.1905788
- The rural university campus and support for rural innovation (Science and Public Policy, 2016). DOI: 10.1093/scipol/scw017
- Organizational and institutional influences on creativity in scientific research (Research Policy, 2009). DOI: 10.1016/j.respol.2009.01.014
- Examining the research/teaching nexus (European Journal of Higher Education, 2016). DOI: 10.1080/21568235.2016.1224674
- Fag- og temaevalueringer (Det Norske Forskningsråd)
\ Forskningskvaliteten er svær at måle
Forskningsmæssigt ved man meget lidt om, hvad det kan betyde for forskningens kvalitet at flytte uddannelser og forskningsmiljøer væk fra byen og ud i landet.
En af årsagerne til, at der fattes evidens, er, at det svært at måle, hvad forskningskvalitet egentlig er, påpeger Kaare Aagaard, der er forskningsleder på Via University Colleges forskningscenter for uddannelseskvalitet, professionspolicy og praksis.
»Typisk bliver kvaliteten af forskning og uddannelse gjort op i, hvor mange publikationer og citationer et institut har, og hvor mange forskningsmidler og topforskere de kan tiltrække,« forklarede Kaare Aagaard i denne artikel på Videnskab.dk.
»Et andet kvalitetsaspekt kan være at se på, hvordan et universitet bidrager med vækst og velfærd i samfundsudviklingen. Derfor kan det være lige så legitimt at måle kvaliteten af forskning og uddannelse på, hvordan det bidrager til de lokale miljøer og den omtalte ‘egnsudvikling’,« lyder det fra Kaare Aagaard.
Meget forskning tyder på, at universitetsuddannelser kan være en effektiv måde at skabe vækst i yderområder på.
Andre peger på, at Nobelprisvindere skal være et mål for forskningskvaliteten. Men forskning har vist, at det ikke nødvendigvis kræver store forskningsmiljøer eller -grupper at vinde en Nobelpris.
Læs også: Her er opskriften på en dansk Nobelpris
Uddannelse- og forskningskvalitet hænger ikke uløseligt sammen
En anden pointe, der har turneret rundt i debatten om udflytningen, er, at kvaliteten på uddannelse og forskning hænger uløseligt sammen. Så hvis forskningen bliver ringere, vil det skabe dårligere uddannelse og omvendt.
Det er dog ikke en urokkelig sandhed, påpeger Kaare Aagaard. Faktisk er det meget omdiskuteret:
»Der er masser af eksempler på, at dygtige undervisere ikke er dygtige forskere og omvendt. Det bliver også diskuteret i forskningslitteraturen, hvorvidt en tæt sammenknytning mellem forskning og undervisning reelt har så mange fordele, som det ofte hævdes. Det har i hvert fald været vanskeligt at påvise på et generelt niveau,« lyder det fra Kaare Aagaard.
Han henviser til et oversigts-studie i European Journal of Higher Education fra 2016, der konkluderer, at der overordnet er enten ingen eller kun en meget svag sammenhæng mellem forsknings- og uddannelseskvalitet.
Læs også: Forskere: Nye publiceringskrav sænker forskningskvaliteten